Eksperthjælp: Barnebarnet vasker konstant hænder og er bange for bakterier

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.310 visninger
0 svar
0 synes godt om
12. august 2017

Linda Stæhr

mit barnebarn så lige før ferien en film om smittefare,
i hele ferien har hun gået og vasket hænder mange gange om dagen, og når hun kunne kommet til det sprittet dem bagefter, for et stykke tid siden fik vi den aftale, at hun kun må spritte, når hun skal spise eller drikke, hun vil heller ikke give krammer mere, eller sidde hvor vi har siddet, uden der bliver lagt et rent håndklæde på, har du et godt råd til mig, hvordan kan jeg støtte hende bedst? når hun ikke er ulykkelig, prøver vi at forklare lidt om smitte, bakterier og renlighed

hendes mor er alene med hende, så morfar og mig ( mormor) passer hende når mor arbejder

mvh

Mormor



Lindas svar

Kære mormor

Hvor er det dejligt at høre fra en af de vigtige bedstemødre derude i landet! Skønt at du har stor omsorg for dit barnebarn og gerne vil hjælpe.

Det KAN være at denne tilstand er midlertidig og at den går i sig selv, hvis den ikke får for meget opmærksomhed. Dog de ting du skriver lyder meget omfattende i mine ører - og jeg vil anbefale, at I kontakter egen læge og informerer pædagogerne – da det lyder som tegn på en form for angst, som nogle børn oplever i kortere eller længere tid i deres liv. Denne gang i en grad jeg ikke tror I skal stå alene om.

NOGLE GANGE så handler den slags overdrevent renlighed om at forsøge at kontrollere noget, som ikke kan kontrolleres. Både børn og voksne kan ende i den slags handlingsmønstre, når der er noget ANDET i livet, som er svært at håndtere. Derfor kan dit barnebarns udfordringer ikke lige ”ordnes” isoleret. Ofte er der andre (og ofte relationelle) problemstillinger på spil, så sæt dig med mor og far og få en god snak. Igen lad være at forsøge løse denne problemstilling alene på baggrund af mine råd – I skal aktivere pædagogerne/lærerne og egen læge for at sikre, at hun får den hjælp, hun har brug for.

Mine råd til dig

  1. Tal grundigt med mor og far om det du har set og det du bekymrer dig for. Tal mest om det der ikke kan diskuteres: De handlinger du har set, de følelser du tyder i dit barnebarns ansigt og dine egne følelser. Tal mindre om det du TROR det hele handler om, da gætværk kan risikere støde nogen unødigt.
  2. Stop alle diskussioner om bakterier – de fodrer kun en ængstelig sjæl. Børn kan ikke forholde sig til krig, ulykker, sygdom, smittefare og klimaændringer og bliver let ængstelige over den slags uhåndterlige problemstillinger (som faktisk kun vedkommer voksne). De kan nemlig ikke sammenligne med noget, som de kender, og forstå hvor lille eller stor faren reelt er. Børn vil altid forsøge HANDLE sig ud af problemerne. Måske dit barnebarn kort skal mindes om at det er vigtigt at få lidt bakterier for at maven holder sig i orden og ellers holde diskussionerne til et minimum.
  3. Find gode råd hos psykiatrifonden på dette link eller læs mere hos angstforeningen på dette link Viden er første skridt for at forstå, hvad I selv kan gøre og for at I kan bede om hjælp hos lægen og pædagogerne.
  4. Børn er symptombærerer” siges det. Det betyder at børn i en familie ofte er de første til at vise mistrivsel, hvis der er andet på spil i eller omkring familien. Hvis dette er tilfældet i denne sag, så betyder det, at hendes nuværende handlinger bare er masken bag et andet og dybere problem i eller omkring familien. I det tilfælde har dit barnebarn brug for kærligt lyttende voksne, der forstår mere end de fortæller og spørger åbent uden at bedømmer det hun bekymrer sig for. Voksne der viser, at de kan rumme ALLE følelser og historier hun har. Men stadig voksne hun kan stole på, der stadig stiller rimelige krav og beder om det de selv har brug for.

Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste, tak for dit spørgsmål.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk



Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.

Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.