Mine kolleger forstår mig ikke

Jeg arbejder i et fag hvor man som regel er ufaglært. Jeg valgte for et par år siden at tage orlov for at blive faglært. Jeg har efterfølgende ikke fået andre arbejdsopgaver men min arbejdsglæde er større. Nu skal jeg igen på videreuddannelse på et noget højere niveau, faktisk samme uddannelse som vores leder har. Trods denne nye uddannelse bliver jeg i samme jobfunktion, fordi jeg virkelig holder af jobbet. 

Men jeg er lidt bekymret for mit forhold til kollegerne. 

De forstår ikke mit ønske om uddannelse og efterhånden som jeg får øjnene op for flere aspekter af faget føler jeg at der til tider er en kløft imellem os. 

Det er desværre et fag med en høj grad af jantelov,  så jeg føler allerede nu, med den første uddannelse at jeg skal gå lidt på listefødder.

Hvordan bevarer jeg et godt forhold til kollegerne i min situation? 

Er der andre herinde der har været lign. igennem ? Hvordan gik det? 

1. Jeg er uddannet psykolog og har herudover adskillige kurser og certificeringer oveni. Jeg kan kun sige at uddannelse efter min erfaring er vejen til et sjovere liv, opgaver og højere løn.

jeg tror at du skal indstille dig på at uddannelse giver en bredere horisont og at du på et tidspunkt vil kede dig i dit job..... jeg vil sige - Tag så meget uddannelse du kan og vil og på et tidspunkt vil du nok mærke at du ikke passer ind længere. Og det er vel ok? Så skal man jo blot finde et job som dine kurser/uddannelse berettiger til i et andet firma.

Det skal ikke være janteloven der holder dig tilbage. 

Anonym skriver:

Jeg arbejder i et fag hvor man som regel er ufaglært. Jeg valgte for et par år siden at tage orlov for at blive faglært. Jeg har efterfølgende ikke fået andre arbejdsopgaver men min arbejdsglæde er større. Nu skal jeg igen på videreuddannelse på et noget højere niveau, faktisk samme uddannelse som vores leder har. Trods denne nye uddannelse bliver jeg i samme jobfunktion, fordi jeg virkelig holder af jobbet. 

Men jeg er lidt bekymret for mit forhold til kollegerne. 

De forstår ikke mit ønske om uddannelse og efterhånden som jeg får øjnene op for flere aspekter af faget føler jeg at der til tider er en kløft imellem os. 

Det er desværre et fag med en høj grad af jantelov,  så jeg føler allerede nu, med den første uddannelse at jeg skal gå lidt på listefødder.

Hvordan bevarer jeg et godt forhold til kollegerne i min situation? 

Er der andre herinde der har været lign. igennem ? Hvordan gik det? 

Jeg tænker lidt, uddannelse er ikke en dum investering, uanset hvad dine kolleger tænker.

Jeg arbejder pt ufaglært, men har søgt ind på uddannelse med start november. - Også selvom jeg ved at det ikke er det her jeg vil arbejde med resten af mit arbejdsliv. Men det er en investering der giver lidt mere sikkerhed i mine jobmuligheder, og giver mulighed for en meget bedre løn for mig. Det synes jeg også er noget værd, selv hvis jeg kun arbejder med det en 5-10 år.