Hej, er der nogen der ved, hvad man kan gøre?
Min kæreste har en aneurisme i hjernen, som følges med en årlig scanning. Indtil nu er den så lille og ubetydelig, at der ikke er grund til at operere, han skal bare scannes årligt for at se om den vokser.
Lige i starten af juni var han til årlig scanning. Mundtligt og i brev fik han besked på, at svaret ville komme senest to uger efter. Nu er der gået tæt på 2.5 måned, og han har stadig ikke fået svar. Første gang vi ringede og rykkede sagde sekretæren, at lægen havde lavet et diktat de lige skulle skrive ud, de ville ske hurtigst.
Anden gang vi ringede stod lægen lige ved siden af og sekretæren spurgte ham irriteret hvorfor han ikke havde fået sendt det svar endnu, og han lovede at gøre det. Det er så over en måned siden. 3. Gang vi ringede lovede de at rykke for svar igen. Da vi ringede i dag sagde de, at de godt kunne se der var rykket for det, og der hang en note på opslagstavlen om det. Og at de ville rykke lægen for det igen, da der ikke ligger noget diktat (hvilket de sagde der gjorde første gang vi ringede).
Kan vi gøre noget, hvis der bliver ved med ikke at ske noget? Vi står jo her og har ventet i nu 2.5 måned på at få at vide, om min kæreste skal opereres i hjernen eller ej. Vi går da STÆRKT ud fra at sagen er blevet henlagt nederst i bunken, fordi der ikke skal ske noget, men vi kan jo ikke være sikre.
Hvad gør man? Det er simpelthen ikke i orden
Anmeld
Citér