Kæresten og min familie kan ikke sammen

Min kæreste og min mor blev uvenner til vores mindste datters dåb. (Kort fortalt blandede min mor sig i opdragelse, og han talte med store bogstaver) 

De har ikke set hinanden i 8 mdr og de kommer heller ikke til det. 

Det giver en masse problemer ift fødselsdage, højtider og når vi skal giftes kan de ikke komme med. 

Vores datters 1 års fødselsdag kan de ikke komme til heller, fordi de ikke vil se ham. (Min søster og mor)

min anden søster og min far kan rigtig godt lide ham, og der er ingen problemer. 

Jeg synes det er så øv! Vi kan ikke tage til arrangementer sammen på min families side, jeg skal altid komme alene. Når man har en partner vil man jo gerne kunne tage afsted sammen som familie. 

What to do? 

Nogen der har prøvet det samme? Gode råd? Er der mon håb ��

Albertsen92 skriver:

Min kæreste og min mor blev uvenner til vores mindste datters dåb. (Kort fortalt blandede min mor sig i opdragelse, og han talte med store bogstaver) 

De har ikke set hinanden i 8 mdr og de kommer heller ikke til det. 

Det giver en masse problemer ift fødselsdage, højtider og når vi skal giftes kan de ikke komme med. 

Vores datters 1 års fødselsdag kan de ikke komme til heller, fordi de ikke vil se ham. (Min søster og mor)

min anden søster og min far kan rigtig godt lide ham, og der er ingen problemer. 

Jeg synes det er så øv! Vi kan ikke tage til arrangementer sammen på min families side, jeg skal altid komme alene. Når man har en partner vil man jo gerne kunne tage afsted sammen som familie. 

What to do? 

Nogen der har prøvet det samme? Gode råd? Er der mon håb ��

Tror måske ikke der er så meget andet at gøre, end at din kæreste må bøje sig her, og gøre hvad han kan for at etablere fred. Selv om han reelt set har ret. Det med det specifikke uenighed omkring opdragelse skal tages på et andet tidspunkt. Måske vil din more bløde op hvis han køber en stor buket blomster, tager ud til hende, og siger undskyld hvis han hævede stemmen og sårede hende. At han holder af hende, og ikke mindst har al respekt for hende. Og at det jo simpelthen ikke kan fungere at der ikke sluttes fred, for de små er selvfølgelig meget mere vigtige end deres uoverensstemmelser, og de skal have en glad familie, hvor mormor også er super vigtig.

Det er jo svært ud fra dette at vurdere hvad der er sket. Men det er jo værd at huske at der altid er 3 sider af samme sag. Din mors side din kærestes side og ikke mindst sandheden. 

Jeg ville tale med meget store ord overfor dem begge og tydeliggøre at de behøver ikke være bedste venner men de er i familie sammen og dermed må de også være i rum sammen. Det er aldrig sin kæreste der skal tage kampe om opdragelse med sin mor det skal du gøre og gør det klart at der skal hun ikke blande sig og gør det klart for sin kæreste at han ikke skal tale med store ord overfor din mor. 

I må huske på at i alle tre har en skyld i dette og den største taber er jeres barn/børn. 

Det er simpelt for umodent og barnligt og børnene og dig som det går ud over.

Det er ikke i orden at tale med store bogstaver til sin svigerfamilie. Og din svigermor skal for så vidt heller ikke blande sig i jeres opdragelse. Hvad blev der sagt og over hvad...? Hvad drejer uoverensstemmelsen sig om. Og du må simpelt hen tale med store bogstaver overfor både din mor og kæreste. ..... det er ikke rimeligt overfor jeres familie som helhed at de er så stædige! Hvis jeg var dig ville jeg slet ikke gifte mig hvis min mor ikke kunne være med. ... det er da for latterligt. 

Ring og bed om at komme til kaffe med en kage under armen og dig I ønsker at løse denne hårdknude før brylluppet, og for at de kan komme med.

held og lykke ... og få stillet dem stolen for døren. Det er sku for barnligt.

I sådan en situation syntes jeg, at det handler meget om hvad der reelt er sket. Er der en af parterne der har opført sig urimeligt, så er det denne part som skal "bøje" af.

Jeg mener modsat en anden trådsvarer, ikke at det absolut er din kæreste der skal bøje sig. Hvis det reelt er din mor som har opført sig urimeligt, så syntes jeg det er helt på sin plads at din kæreste har sagt fra. 

Hvad man reelt skal gøre i sådan en situation? Det ved jeg ikke. Men jeg ville nok blive ved med at tage afsted alene til diverse arrangementer, og så måske prøve at snakke med begge parter.

Hvis det bare er fordi din mor f.eks har sagt at hun ikke synes det er fedt med timeout ,eller at hun ( det synes den ældre generation tit) at børn ikke tager skade af sukker og ting i den dur - forstår jeg ikke hvis din kæreste har råbt af hende.

Man råber generelt ikke af andre bare fordi man er uenig 

Så lige der forstår jeg godt din mor....

Men hun burde så også som et voksen og modent menneske ,være stor nok til at ryste på hovedet af en så plat opførsel.

Men jeg ville som partner heller aldrig finde mig I at se min familie blive splittet op pga et skænderi om noget så ligegyldigt som opdragelse ,så jeg ville melde ud at hvis de ikke kan finde ud af at være voksne,og tale sammen frem for hysteri og surmuleri .

Ja så må de sidde i hvert deres hjørne til fremtidige familiefester.

Opføre sig som fornærmede småbørn ,må de da selv kunne se er fuldstændigt tåbeligt og self bliver man ikke vøk fra fremtidige familietamtam fordi man er fornærmet. 

Hold op det er usselt at tage jeres datter og dig som gidsel i sådan noget pjat.

Jeg havde så bare taget kæresten med til familie noget, og ikke tage hensyn til om mor og søster kom, man er vel voksne mennesker? - synes også det er lidt at synke til deres niveau ikke at komme begge to, det skal de da ikke have lov at bestemme? 

Albertsen92 skriver:

Min kæreste og min mor blev uvenner til vores mindste datters dåb. (Kort fortalt blandede min mor sig i opdragelse, og han talte med store bogstaver) 

De har ikke set hinanden i 8 mdr og de kommer heller ikke til det. 

Det giver en masse problemer ift fødselsdage, højtider og når vi skal giftes kan de ikke komme med. 

Vores datters 1 års fødselsdag kan de ikke komme til heller, fordi de ikke vil se ham. (Min søster og mor)

min anden søster og min far kan rigtig godt lide ham, og der er ingen problemer. 

Jeg synes det er så øv! Vi kan ikke tage til arrangementer sammen på min families side, jeg skal altid komme alene. Når man har en partner vil man jo gerne kunne tage afsted sammen som familie. 

What to do? 

Nogen der har prøvet det samme? Gode råd? Er der mon håb ��

Hvordan snakket med store bogstaver? Han han råbt eller har han bare snakket bestemt?