Udkørt

Jeg går i øjeblikket hjemme på barsel med vores 4 måneder gamle søn og vores 3-årige pige, som har ferie fra børnehaven (som heldigvis starter op igen i næste uge).

Vores pige er en lille kugle af energi, der bare aldrig sidder stille og har brug for at der hele tiden sker noget. Hun kan underholdes af TV i måske 20 minutter, inden hun er videre og der skal ske noget nyt. Samtidig er vores søn meget kontaktsøgende og vil ikke bare ligge og mosle (som hans søster ellers elskede i den alder), men vil helst sidde på min arm eller skød hele dagen. Han er desuden meget svær at få til at sove og skal ofte vugges videre i sin søvn når han tager lur.
Dette gør det jo ret åbenlyst svært at få lavet noget praktisk herhjemme, men jeg lykkes da med at sørge for at der er rent tøj til os alle, at vi alle får de måltider der nu engang skal til og at der er nogenlunde rent og ryddeligt.
Vi har også en kat, som kræver meget opmærksomhed, da han er indekat. Han er meget renlig og vil ikke bruge en kattebakke som han allerede har besørget i og der skal derfor gøre meget rent i bakkerne (han har 3), så han ikke finder på at tisse andre steder - han har før tisset i en kasse med legetøj, fordi han ikke ville bruge bakken.

Alligevel kommer min mand hjem og brokker sig over rod, hvilket selvfølgelig er træls, men til at holde ud, da jeg jo godt ved at han ikke forstår at det er hårdt at gå hjemme.

Han havde ferie tidligt (uge 23-25) og i den tid han var hjemme, lavede han ikke en skid herhjemme. Det lykkedes ham at slå græsset én gang, at sætte én opvask over og ellers bare brokke sig når jeg bad ham skifte en ble eller give sønnen en flaske, for han havde jo ferie og ville gerne slappe af. Jeg sagde at sådan legede vi ikke og at han lige måtte tage sig sammen og hjælpe til, hvilket resulterede i mere brok.

Alt dette er sådan set ikke problemet. Jeg kan godt leve med brok, men det er bare med til at gøre det egentlige problem så meget mere irriterende.

Han er nemlig begyndt at ses med sine kollegaer privat, hvilket jeg ellers normalt ville synes var super fint, hvis det ikke betød at han hver dag først kom hjem lige i tide til at jeg skal til at lave aftensmad og så smider han sig bare på sofaen fordi han er træt og jeg må rende og lave mad, samtidig med at jeg ser efter børnene, fordi han ikke er til at få liv i når han tager lur. Han bliver dog losset op, hvis en unge skal skiftes eller noget, da jeg ikke kan gå fra maden så længe af gangen.

Når jeg konfronterer ham med at jeg synes at det er træls og at han bruger den smule tid han burde have sammen med børnene på i stedet at drikke øl med sige kollegaer, siger han bare at der jo staidg er weekenderne og at jeg jo alligevel bare går hjemme, at han har brug for at slappe af efter arbejde og at jeg bare burde være glad for at han endelig har fået nogle venner (han har kun én anden ven som han ikke ser meget til fordi han bor langt væk).

Oveni det er hans nye venner ikke ligefrem dem jeg helst ville have at han "hang ud" med, da de er unge knøse der drikker og nogle af dem tager endda stoffer. Min mand er i slutningen af 30'erne og hans nye venner er i starten af 20'erene.

Jeg ved ikke helt hvad jeg ønsker at opnå med dette opslag. Jeg håber så inderligt at det bare er en slags fase eller noget han skal igennem, men der er gået 2 uger nu og jeg er ved at være kørt godt ned, hvilket selvfølgelig også gør at jeg går og bliver en mere og mere sur gammel kone.

jeg kan helt sikkert genkend noget af det du skriver. Jeg har et meget praktisk forslag, hvad med at I laver nogle faste aftaler hver uge fx at han kan se sine venner to dage i ugen, og så må komme hjem og hjælpe med børnene aller lave mad de resterende eller at du får lov at få en eftermiddag fri en eller to dage i ugen også eller bare en times tid, så du kan gå en tur, så han kan prøve at stå med maden og ungerne alene, så han ved hvad det kræver.

Er han nogle gange alene med dem i weekenden? Bare lidt tid, så han får en id e om at det ikke er hverken nemt eller rosenrødt at gå på barsel. 

Det lyder godt nok hårdt at være i sådan et forhold, når der er mest brug for støtte og partnerskab. Ved godt den lille nok stadig ammes, men måske kan der bruges flaske? Eller flasken kan introduceres snarest muligt. Så du kan tage væk i en halv til en hel dag i en weekend, lade op og lade din mand få indsigt i din normale hverdag. Men han må da kunne se og høre hvor ødelagt, træt og ked af det du er efterhånden. Fortæl ham det igen, uden bebrejdelser og skæld ud, bare hvordan du har det. Han kan da ikke være helt ligeglad med hans kone er udkørt og stresset? 

Jeg synes også du skal prøve at få indført nogle faste aftaler hos jer. Det er jo ikke kun dig der har fået børn, det har din mand vel også?

Hos os startede vi allerede da den første var født, fordi jeg ikke gad være den, der altid rendte, når hun græd om aftenen, så vi delte aftenerne op i hverdagene og var fælles om det i weekenderne. Så kan man - uden dårlig samvittighed - sætte sig ned og læse en bog eller strikke hvis man vil det.

Efter ungerne er blevet lidt større, er aftalen, at den ene laver mad, den anden rydder op efter det. Vi putter hvert et barn og igen, så deler vi aftenerne op, så man ikke både skal rende om aftenen og have dem samme nat. Vores unger sover ikke så godt, hverken om aftenen eller natten, så bare det at vide at man har en nat "fri" ind imellem, det hjælper.

Jeg synes du skal gøre din mand det klart, at du forventer, at han begynder at hjælpe til, for du er altså også på arbejde, du når bare aldrig ud af huset. 

Det er sommetider svært for mænd at forstå hvor meget energi og overskud man bruger på at passe børn, lave mad, rydde op, vaske tøj osv så det kunne være han en weekend skulle prøve at have børnene selv og selv finde ud af hvor meget det egentlig kræver.

Håber I finder ud af det, inden det er for sent. 

Tak for jeres svar.

Vi har prøvet med faste aftaler, men han siger at det giver ham mindre lyst til at lave noget, når der er regler for hvad han skal lave. Vi har en tavle med Husets Regler, med sådanne ting som at hvis man har lavet mad, skal en anden rydde af bordet og sætte i opvaskeren og at tøjet kun bliver vasket hvis det er i kurven (fordi jeg ikke gider at rende og "lede" efter det). De bliver nogenlunde overholdt, men der er mange dage hvor han er "for træt".

Han har aldrig set til kollegaerne i weekenderne, delvist fordi han ikke gider at skulle ud at køre på hans fridage og delvist fordi han bare har svært ved at få stablet aftaler på benene. Som regel er det mig der laver aftaler med hans ven der bor langt væk om når de kan komme på besøg og det samme med hans forældre og søskende.

Den lille får (desværre) allerede flaske, fordi der gik kuks i amningen på grund af for kort tungebånd, som blev opdaget for sent og nu gider han ikke brystet, så jeg malker bare ud.

Manden har prøvet at være alene med børnene et par gange siden den lille kom til, men han kan ikke se hvordan det skulle være hårdt, fordi den store ikke rigtig gider ham, fordi han er lidt for kedelig for hendes aktive stil og desuden ikke er ret god til det der med at leve sig ind i legen, så hun leger bare pænt for sig selv når han er alene med hende. Den bette er godt tilfreds med bare at sidde på hans skød og lave ingenting, så han kan sidde og se TV imens, hvilket den lille så også gør. Han er dog ikke særlig god til at læse den lilles signaler og har stadig ikke fattet at babyer ikke kun skal fodres, skiftes og sove, så han får problemer når den lille begynder at blive urolig fordi han gerne vil snakkes med.

Aftenerne er vi såmænd nogenlunde fælles om. Som regel er han god til lige at give den bette en flaske, for det kræver ikke meget af ham, men han kan sagtens finde på (næsten hver gang) så at sige at så må jeg lige gøre flasken klar mens han skifter ham, for han kan jo ikke gøre begge dele på én gang og så forstår han ikke hvorfor jeg bliver irriterret over det.

Han tager nætterne i weekenderne, men han skal dog vækkes hver gang den lille skal fodres, for han vågner ikke af sig selv, så jeg skal alligevel vågne hver gang og får ikke sovet ordenligt ud.

For det første vil jeg foreslå dig at investere i en fastvikle. Så kan du have din dreng tæt på dig og stadig holde styr på din datter. Den kan bindes på SÅ mange måder og det er så nemt lige google sig frem til nogle youtube videos. Hvis det ikke er noget for dig, kan du måske købe en bæresele i stedet for 

For det andet; jeg kender en familie hvor dagligdagen ser præcis sådan ud. Alderen på børnene er mere eller mindre den samme. Og Gud, hvor føler jeg med I kvinder. Her ligger manden også på den lade side. Han suser ud til egne hobbyer.

Jeg ved ikke hvad et godt råd kunne være.. Men jeg synes jo nok at I burde tage en dyb snak omkring jeres forventinger til et familieliv. Vis ham den her tråd - så han kan se hvordan du føler. Og jeg synes selvfølgelig snakken skal falde på et fredeligt børnefrit tidspunkt. I har nogle ting der skal afstemmes, både hvad angår børnene, hinanden men også de venner han har.

Kram i din retning 

Anonym skriver:

Jeg går i øjeblikket hjemme på barsel med vores 4 måneder gamle søn og vores 3-årige pige, som har ferie fra børnehaven (som heldigvis starter op igen i næste uge).

Vores pige er en lille kugle af energi, der bare aldrig sidder stille og har brug for at der hele tiden sker noget. Hun kan underholdes af TV i måske 20 minutter, inden hun er videre og der skal ske noget nyt. Samtidig er vores søn meget kontaktsøgende og vil ikke bare ligge og mosle (som hans søster ellers elskede i den alder), men vil helst sidde på min arm eller skød hele dagen. Han er desuden meget svær at få til at sove og skal ofte vugges videre i sin søvn når han tager lur.
Dette gør det jo ret åbenlyst svært at få lavet noget praktisk herhjemme, men jeg lykkes da med at sørge for at der er rent tøj til os alle, at vi alle får de måltider der nu engang skal til og at der er nogenlunde rent og ryddeligt.
Vi har også en kat, som kræver meget opmærksomhed, da han er indekat. Han er meget renlig og vil ikke bruge en kattebakke som han allerede har besørget i og der skal derfor gøre meget rent i bakkerne (han har 3), så han ikke finder på at tisse andre steder - han har før tisset i en kasse med legetøj, fordi han ikke ville bruge bakken.

Alligevel kommer min mand hjem og brokker sig over rod, hvilket selvfølgelig er træls, men til at holde ud, da jeg jo godt ved at han ikke forstår at det er hårdt at gå hjemme.

Han havde ferie tidligt (uge 23-25) og i den tid han var hjemme, lavede han ikke en skid herhjemme. Det lykkedes ham at slå græsset én gang, at sætte én opvask over og ellers bare brokke sig når jeg bad ham skifte en ble eller give sønnen en flaske, for han havde jo ferie og ville gerne slappe af. Jeg sagde at sådan legede vi ikke og at han lige måtte tage sig sammen og hjælpe til, hvilket resulterede i mere brok.

Alt dette er sådan set ikke problemet. Jeg kan godt leve med brok, men det er bare med til at gøre det egentlige problem så meget mere irriterende.

Han er nemlig begyndt at ses med sine kollegaer privat, hvilket jeg ellers normalt ville synes var super fint, hvis det ikke betød at han hver dag først kom hjem lige i tide til at jeg skal til at lave aftensmad og så smider han sig bare på sofaen fordi han er træt og jeg må rende og lave mad, samtidig med at jeg ser efter børnene, fordi han ikke er til at få liv i når han tager lur. Han bliver dog losset op, hvis en unge skal skiftes eller noget, da jeg ikke kan gå fra maden så længe af gangen.

Når jeg konfronterer ham med at jeg synes at det er træls og at han bruger den smule tid han burde have sammen med børnene på i stedet at drikke øl med sige kollegaer, siger han bare at der jo staidg er weekenderne og at jeg jo alligevel bare går hjemme, at han har brug for at slappe af efter arbejde og at jeg bare burde være glad for at han endelig har fået nogle venner (han har kun én anden ven som han ikke ser meget til fordi han bor langt væk).

Oveni det er hans nye venner ikke ligefrem dem jeg helst ville have at han "hang ud" med, da de er unge knøse der drikker og nogle af dem tager endda stoffer. Min mand er i slutningen af 30'erne og hans nye venner er i starten af 20'erene.

Jeg ved ikke helt hvad jeg ønsker at opnå med dette opslag. Jeg håber så inderligt at det bare er en slags fase eller noget han skal igennem, men der er gået 2 uger nu og jeg er ved at være kørt godt ned, hvilket selvfølgelig også gør at jeg går og bliver en mere og mere sur gammel kone.

Din mand han skal da seriøst hanke op i sig selv og få fingeren ud UDEN brok! 

Jeg er selv hjemme på barsel med min søn på 4 måneder og nu har min datter holdt ferie i 3 uger (hun er 4 år) og er også en energi bombe uden lige. Det har været 3 virkelig hårde uger og min mand arbejder 50 timer + det løse om ugen så jeg er vitterligt helt alene med dem i hverdagene. Jeg er SÅ brugt og træt pt. Men min mand kunne ikke drømme om at brokke sig over hjemmet! Havde han gjort det var jeg blevet virkelig gal. Det er hårdt at gå hjemme med børn og det er et 24/timers job. Jeg ville da heller ikke have at min mand omgås folk der tager stoffer  Han må virkelig få sine prioteter på plads og tage ansvar i hjemmet. Tænk hvis du bare lagde dit til at sove så snart han kom hjem. Du er vel mindst lige så træt. 

Føler med dig og få lige en snak med det pattebarn. 

Mænd siger jeg bare 

Hvad med en fast ugentlig dag, hvor han har børnerne selv, så kan du evt bare komme hjem for at malke ud, så han får en bedre ide af din hverdag. (I den tid må han selv sørge for mad til sig selv og børnene (+ du lave jo også huslige pligter))

Min kæreste vil gerne træne på hverdage, han træner efter den lille er putttet, og vi skiftes til at putte, så han har kun fri til at træne hveranden aften. Så putter vi lidt når en af os skal ngt. 

Jeg er nødt til at be min kæreste om hjælpe, ellers får jeg den ikke. Så må jeg også gentage at der ikke skal se tv hele dagen, hvis jeg ikke er hjemme og minde ham om at gå på legeplads. 

Jeg tror du er nødt til at kræver mere, eller I må forventningsafstemme bedre eller forhandle lidt mere fx hvis han ser sine venner efter arbejde, jamen så man han give ngt andet et andet sted.