"Hovsa" gravid.

Godmorgen alle sammen.

Vores situation er meget ny og at jeg rent faktisk er gravid er overhovedet ikke sevet ind endnu. Jeg smed p-pillerne for ca 2 mdr siden og vi gik over til kondom da jeg efter 8 år havde brug for at finde min krop igen. For et par uger siden glemte vi så kondom én sølle gang. Vi vidste godt det var i den risikable tid, men slog det egentlig ret hurtigt hen da vi ikke troede det ville være så let. Det var det og i går eftermiddags stod vi så med en positiv test. Vi var begge chorkerede da vi nok havde regnet med at det skulle tage et par forsøg at blive gravide når vi nåede så langt, men vi må være ret heldige på det punkt.

Og heldige det føler vi os egentlig. Tænk at vi kom så nemt om ved det som så mange kæmper for i flere år! Det føles næsten som snyd... 

Vi har snakket meget om børn og selvom det ikke var helt planlagt at det skulle være lige nu kunne den lille spire ikke være mere ønsket!

Det føltes så mærkeligt lige nu. Som en meget realistisk drøm hvor man ikke helt ved om det der er sket er virkelighed. Jeg har ikke kunne sove siden kl 4.30, det hele er så overvældende. 

Hvor længe gik der fra i fandt ud af at i var gravide til det for alvor gik op for jer? Og hvad gjorde i her fra? Fortalte i det med det samme eller ventede i, og hvor længe?

Jeg håber ikke det er alt for rodet det jeg har fået skrevet, jeg har ladet følelserne styre hvad der er kommet ud så jeg håber det er til at forstå.

Tak fordi i læste med, og rigtig god søndag. 

Anonym skriver:

Godmorgen alle sammen.

Vores situation er meget ny og at jeg rent faktisk er gravid er overhovedet ikke sevet ind endnu. Jeg smed p-pillerne for ca 2 mdr siden og vi gik over til kondom da jeg efter 8 år havde brug for at finde min krop igen. For et par uger siden glemte vi så kondom én sølle gang. Vi vidste godt det var i den risikable tid, men slog det egentlig ret hurtigt hen da vi ikke troede det ville være så let. Det var det og i går eftermiddags stod vi så med en positiv test. Vi var begge chorkerede da vi nok havde regnet med at det skulle tage et par forsøg at blive gravide når vi nåede så langt, men vi må være ret heldige på det punkt.

Og heldige det føler vi os egentlig. Tænk at vi kom så nemt om ved det som så mange kæmper for i flere år! Det føles næsten som snyd... 

Vi har snakket meget om børn og selvom det ikke var helt planlagt at det skulle være lige nu kunne den lille spire ikke være mere ønsket!

Det føltes så mærkeligt lige nu. Som en meget realistisk drøm hvor man ikke helt ved om det der er sket er virkelighed. Jeg har ikke kunne sove siden kl 4.30, det hele er så overvældende. 

Hvor længe gik der fra i fandt ud af at i var gravide til det for alvor gik op for jer? Og hvad gjorde i her fra? Fortalte i det med det samme eller ventede i, og hvor længe?

Jeg håber ikke det er alt for rodet det jeg har fået skrevet, jeg har ladet følelserne styre hvad der er kommet ud så jeg håber det er til at forstå.

Tak fordi i læste med, og rigtig god søndag. 

Jeg fortalte det med det samme, da jeg ikke kunne se nogen grund til at vente. Hvis jeg aborterede ville jeg jo også have brug for de nærmeste. Første gang fik svigerfar det først at vide efter nf, da dette var mandens ønske. At give ham et skanningsbillede i julegave. 

Første gang vidste min arbejdsplads det før jeg testede positiv, da jeg himmelhøjt råbte puha din kaffe lugter. ��

Anonym skriver:

Jeg fortalte det med det samme, da jeg ikke kunne se nogen grund til at vente. Hvis jeg aborterede ville jeg jo også have brug for de nærmeste. Første gang fik svigerfar det først at vide efter nf, da dette var mandens ønske. At give ham et skanningsbillede i julegave. 

Første gang vidste min arbejdsplads det før jeg testede positiv, da jeg himmelhøjt råbte puha din kaffe lugter. ��

Hej. Tak for svar.

Ja jeg kan godt se det er rart også at have andres støtte skulle der gå noget galt, og selvfølgelig også glæden ved at dele så stor en nyhed med dem man har kær 

Jeg er 9+5 og stadig SÅ angst, og SÅ bekymret. Både over at gennemføre graviditeten, alt kan jo ske, men også over det liv bagefter. Jeg glæder mig slet ikke endnu. Men jeg har heller ingen symptomer ordentligt, udover hævet mave og bryster, det gør det også sværre for mig at forstå.

Det var fedt at se den på en tidlig tryghedsscanning Der blev det meget virkeligt og sådan helt "uuh! Der er noget inde i mig! " følelse og vi hørte hjertelyd, og jeg græd lidt. og igen 2 uger efter blev den jo lidt større, og nu glæder jeg mig til nakkefoldscanning hvor den rigtig ligner et barn. Det er de øjeblikke det rigtig går op for mig. Det er når jeg kan mærke forandringerne. Jeg glæder mig til at mærke den dagligt, så jeg rent psykisk kan tænke mere over det.

Men nus kal vi også snart flytte, til en lejlighed hvor der er plads til børneværelse. Det skal nok hjælpe at se det tomme rum  

Tillykke :-) 

Jeg blev også ret hurtigt gravid. Det var ret surrealistisk. Jeg tror, det gik mere op for mig ved anden udebleven mens, og da jeg fik kvalme. Men jeg følte mig først gravid, da jeg mærkede liv omkring uge 17.

Vi fortalte det til vores forældre ret hurtigt, da jeg var cirka seks uger henne. Venner og resten af familien fik det at vide efter nakkefoldsscanningen med meget få undtagelser.

Når nu det ikke var planlagt, går jeg ikke ud fra, at du tager folinsyre, så det skal du i gang med. Køb eventuelt multivitaminer til gravide, så er du dækket ind. Folinsyre forebygger rygmarvsbrok hos fosteret, og er derfor ret vigtigt.

De fleste læger vil først se en omkring uge otte-ni, men ring gerne på mandag, især hvis din læge hurtigt bliver booket op. Så er det på plads. Til første lægebesøg opretter man vandrejournalen og snakker kost og motion og det videre forløb. Alt efter regionen tager lægen også blodprøve til nakkefoldsscanningen, men hvis du bor i Region Hovedstaden, skal du have taget blodprøven på hospitalet, ligesom du også selv skal booke tid til nf. Men det skal lægen nok fortælle mere om.

Vi har også en hovsa opdagede at jeg var gravid da jeg pludselig fik en masse uforklarlig kvalme  

nu er han 1 år og SÅ elsket! 

Jeg synes også det var noget surrealistisk og svært at forholde sig til. Det synes jeg faktisk at det var helt indtil han lå i mine arme og jeg kunne sidde med ham. Vi fortalte det med det samme :-)

Selv til fødslen synes jeg det var svært at forstå. (oveni at vi flyttede ind i vores nye lejlighed d. 3, hvor fødslen gik igang.. 14 dage for tidligt, så vi var slet ikke klar til at han kom.. men det blev vi, og vi har nydt hvert sekund siden(næsten )) 

Stort tillykke!

Jeg blev også uventet gravid, for et år siden. Jeg forstod det først til 12 ugers scanningen da vi kunne se hende ligge og sparke rundt. Endnu mere forstod jeg det da jeg begyndte at mærke hende sparke. 
Mine forældre fik det at vide i uge 6. Svigerfamilien fik det at vide efter en vellykket 12 ugers scanning. Og resten af familien fik det faktisk først at vide i uge 24  (Fordi vi gerne ville fortælle alle det i samlet flok, mens vi begge var til stede)

Nu har vi en datter på 4 måneder 

Jeg kan stadig have korte perioder hvor jeg næsten glemmer at jeg er gravid - og jeg er i uge 33 og ret besværet efterhånden...

Her var det planlagt, men jeg var ikke forberedt på at det lykkedes i første forsøg, så det tog også lidt tid at vende sig til. 

Har samtidig en datter på 4 år, og alene der at jeg er nogens mor, kan en gang imellem være helt uvirkeligt. 

Vi har ved begge graviditeter meldt det ud forholdsvis hurtigt.

Anonym skriver:

Godmorgen alle sammen.

Vores situation er meget ny og at jeg rent faktisk er gravid er overhovedet ikke sevet ind endnu. Jeg smed p-pillerne for ca 2 mdr siden og vi gik over til kondom da jeg efter 8 år havde brug for at finde min krop igen. For et par uger siden glemte vi så kondom én sølle gang. Vi vidste godt det var i den risikable tid, men slog det egentlig ret hurtigt hen da vi ikke troede det ville være så let. Det var det og i går eftermiddags stod vi så med en positiv test. Vi var begge chorkerede da vi nok havde regnet med at det skulle tage et par forsøg at blive gravide når vi nåede så langt, men vi må være ret heldige på det punkt.

Og heldige det føler vi os egentlig. Tænk at vi kom så nemt om ved det som så mange kæmper for i flere år! Det føles næsten som snyd... 

Vi har snakket meget om børn og selvom det ikke var helt planlagt at det skulle være lige nu kunne den lille spire ikke være mere ønsket!

Det føltes så mærkeligt lige nu. Som en meget realistisk drøm hvor man ikke helt ved om det der er sket er virkelighed. Jeg har ikke kunne sove siden kl 4.30, det hele er så overvældende. 

Hvor længe gik der fra i fandt ud af at i var gravide til det for alvor gik op for jer? Og hvad gjorde i her fra? Fortalte i det med det samme eller ventede i, og hvor længe?

Jeg håber ikke det er alt for rodet det jeg har fået skrevet, jeg har ladet følelserne styre hvad der er kommet ud så jeg håber det er til at forstå.

Tak fordi i læste med, og rigtig god søndag. 

Jeg har været skruk, sådan åhh se lige hendes fine mave og se så den lille baby, jeg glemte så bare lige i de splitsekunder, at jeg selv stod med stor mave og termin rundt om hjørnet, utroligt, at det kan lade sig gøre.

1000 tak for de mange svar. Det er så småt ved at gå op for os at det her faktisk sker, og jo mere virkeligt det bliver jo gladere bliver vi. Det er rart at se jeg ikke er den eneste der syntes det er lidt surrealistisk og samtidig få bekræftet at det nok på et eller andet tidspunkt kommer til at føles helt virkeligt.