Børnebørnene-Svigermor

Jeg vil lige slå fast at jeg er glad for at mine børn har så gode farmor og farfar!! 

Men er der andre der har en farmor til jeres børn der bare ikke kan undvære dem?? Det er specielt efter at farmor er stoppet med at ryge at hun tit spørger om hun lige skal hente dem eller om de lige må overnatte hos dem også selvom det er få dage siden de sidst hentede dem eller havde dem på overnatning. Hun finder på alle mulige undskyldninger for at være sammen med dem. De skal på ferie 1 uge fra onsdag i næste uge men alligevel mangler hun dem. Hun skriver også tit til mig at jeg da bare lige kan komme op når jeg har hentet  dem men det har jeg sagt fra over for når jeg har haft en hård dag på arbejde. På en måde er det et luksus problem men er det virkelig normalt at bedsteforældre ikke kan undvære deres børnebørn?? 

Sådan er min mor også :-) Vi bor så også ti minutter fra hende. Vi har en fast mormordag, hvor hun henter og så spiser vi hos hende. Men hun kunne se min søn hver dag, hvis hun kunne. 

Ja, det er totalt et luksusproblem, men jeg kan også godt føle, at det er lige i overkanten en gang i mellem. Men det er fantastisk at have hende så tæt på.

Jeg nyder at mormor ser børnebørnene flere gange om ugen. De er 3 år og 4 måneder. Jeg kan virkelig se deres tætte forhold og min mor hjælper utrolig meget til. Jeg nyder det og jeg kan høre på mine veninder at de er lidt misundelige på, at jeg har en mor der er så meget på. Mormor og morfar bor så også kun 5 min. væk og mormor er på efterløn. 

Det er det samme her. Farmor skriver også i tide og utide om vores datter må komme forbi, og ret ofte om hun må sove der fra fredag til søndag. Er der gået 5 dage uden hun har set hende, skal vi høre på hvor længe siden det jo er og hvor meget vores datter må savne hende (vores datter giver aldrig udtryk for at savne sine bedsteforældre, men vil altid meget gerne derhjem)

Jeg er blevet bedre til at sige fra, også uden at have en undskyldning. Heldigvis accepterer farmor dette (selvom hun godt kan finde på at spørge igen et par dage senere). Det er ikke sådan at vores datter aldrig må komme derhjem, men det er svært at holde en rutine herhjemme, hvis hun tilbringer for meget tid hos farmor og farfar.

Nu mente min svigermor så at det hele var et fælles projekt fra det øjeblik jeg blev gravid. Jeg måtte ret hurtigt slå fast at hun ikke skulle med til scanninger, jordemoder eller fødsel. Det var slet ikke faldet hende ind at vi ikke ønskede hendes deltagelse (eller min egen mors deltagelse for den sags skyld). Hun mente også at vi alle sammen skulle sætte os ned sammen og blive enige om et navn - den holdning resulterede i at navnet var hemmeligt indtil efter fødslen.

Heldigvis lærte hun da noget af det, for nu hvor vi venter lillebror blander hun sig knap så meget, og hun har ikke en eneste gang spurgt ind til fødsel eller navn dennegang. - til gengæld rejser de på ferie 3 uger før min termin og kommer først hjem 2 uger efter min termin, og hun bliver alligevel fornærmet når jeg ikke regner med dem som mulige barnepiger til storesøster under fødslen.

Anonym skriver:

Sådan er min mor også :-) Vi bor så også ti minutter fra hende. Vi har en fast mormordag, hvor hun henter og så spiser vi hos hende. Men hun kunne se min søn hver dag, hvis hun kunne. 

Ja, det er totalt et luksusproblem, men jeg kan også godt føle, at det er lige i overkanten en gang i mellem. Men det er fantastisk at have hende så tæt på.

Nemlig. Nogle gange kan det godt blive for meget af det gode. Hun har altid en undskyldning for lige at cykle herned bare for at se børnene 

Anonym skriver:

Det er det samme her. Farmor skriver også i tide og utide om vores datter må komme forbi, og ret ofte om hun må sove der fra fredag til søndag. Er der gået 5 dage uden hun har set hende, skal vi høre på hvor længe siden det jo er og hvor meget vores datter må savne hende (vores datter giver aldrig udtryk for at savne sine bedsteforældre, men vil altid meget gerne derhjem)

Jeg er blevet bedre til at sige fra, også uden at have en undskyldning. Heldigvis accepterer farmor dette (selvom hun godt kan finde på at spørge igen et par dage senere). Det er ikke sådan at vores datter aldrig må komme derhjem, men det er svært at holde en rutine herhjemme, hvis hun tilbringer for meget tid hos farmor og farfar.

Nu mente min svigermor så at det hele var et fælles projekt fra det øjeblik jeg blev gravid. Jeg måtte ret hurtigt slå fast at hun ikke skulle med til scanninger, jordemoder eller fødsel. Det var slet ikke faldet hende ind at vi ikke ønskede hendes deltagelse (eller min egen mors deltagelse for den sags skyld). Hun mente også at vi alle sammen skulle sætte os ned sammen og blive enige om et navn - den holdning resulterede i at navnet var hemmeligt indtil efter fødslen.

Heldigvis lærte hun da noget af det, for nu hvor vi venter lillebror blander hun sig knap så meget, og hun har ikke en eneste gang spurgt ind til fødsel eller navn dennegang. - til gengæld rejser de på ferie 3 uger før min termin og kommer først hjem 2 uger efter min termin, og hun bliver alligevel fornærmet når jeg ikke regner med dem som mulige barnepiger til storesøster under fødslen.

Wow!! Det lyder godt nok vildt!  Så ekstrem er farmor her dog ikke 

Sådan er min svigermor også. Hun vil se børnebørnene hele tiden, ja, hvis det kunne lade sig gøre, var hun sikkert flyttet ind . Jeg kan mærke, at jeg bliver irriteret over det, når vi lige har set dem, og hun så allerede dagen efter spørger, om hun ikke må komme på besøg igen. 

Jeg kan dog ikke finde nogen rationel forklaring på min irritation. Børnene elsker hende. Hun er sød og hjælpsom, når hun er her. Tager mad med og hjælper med rengøring, vasketøj osv. og ikke mindst leger med ungerne, så mor og far kan få en pause. Min svigerfar kan være lidt belastende, da han snakker hele tiden og kun om sig selv og sit dårlige helbred, men svigermor er sød. Alligevel bliver jeg træt ved tanken om, at de skal komme. Hvorfor???

Min egen familie gider aldrig ses. De orker ikke gæster - ikke engang deres egne børnebørn. Så jeg burde jo være glad for svigerforældrenes engagement, men nogle gange har man altså også bare brug for at være sig selv lidt... 

Nu er jeg alene med min datter på 5,5 mdr. Og der er ingen farmor og farfar inde over, da hun er donor barn. Så her er det mine forældre der er på, rigtig meget! Og gud hvor jeg elsker det! må indrømme jeg glæder mig helt til hun er stor nok til at komme på weekend hos dem. Men måske er det netop fordi jeg alene, at jeg nyder de kommer så tit. Så har jeg lidt tid selv også 

Her er det mormor. Hun har 5 børnebørn, men det er kun mine to der bor i landet, så de får opmærksomhed for 5. Børnene elsker hende, men der er lidt langt med 35min køretur hver vej... hun ser dem alligevel mindst en gang om ugen og har flere gange nævnt at vi da bare skaæ komme her i ferien for at bruge hendes have, og det gør slet ikke noget hvis det er hver dag 

Åh gid det var sådan hos os....

Her er der ingen kontakt til farmor, farfar er død og hans kone er flyttet til en anden landsdel, morfor er død og mormor er hér men er ikke så nærværende (drikker meget i perioder så hun får ikke lov til at have barnet på overnatning)

 Overvejer seriøst en reservebedste til tider