At tage legetøj fra en fremmeds 1 årige barn.

Igår var vi i Knuthenborg Safaripark. Vi sluttede en god dag af på legepladsen, hvor vi voksne drak kaffe, mens børnene legede.

Vores mindste barn på 1 år hyggede sig i sandkassen og havde netop fået fat i et stykke sandlegetøj som lå til fri afbenyttelse for alle børn, men havde været optaget. Faktisk var der en mere nøjagtig magen til ved siden af. Pludselig skriger hun og vi kigger selvfølgelig derhen og ser en dreng på omkring to år der vil tage legetøjet fra hende. Vi overvejer om vi skal gå hen og afhjælpe situationen og give ham det legetøj, der ligger lige ved siden af. Men så kommer barnets mor og vi tænker, at hun nok kan håndtere det, men til vores forbløffelse, tager hun legetøjet fra vores datter og giver til hendes søn...  I vores store målløshed får vi ikke rigtig reageret, men har siden snakket om, hvordan man kan være sig selv bekendt at gøre sådan noget. Altså vores datter tog jo ikke skade, men det var jo ikke særlig pænt gjort. Hvad tænker i?

Anonym skriver:

Igår var vi i Knuthenborg Safaripark. Vi sluttede en god dag af på legepladsen, hvor vi voksne drak kaffe, mens børnene legede.

Vores mindste barn på 1 år hyggede sig i sandkassen og havde netop fået fat i et stykke sandlegetøj som lå til fri afbenyttelse for alle børn, men havde været optaget. Faktisk var der en mere nøjagtig magen til ved siden af. Pludselig skriger hun og vi kigger selvfølgelig derhen og ser en dreng på omkring to år der vil tage legetøjet fra hende. Vi overvejer om vi skal gå hen og afhjælpe situationen og give ham det legetøj, der ligger lige ved siden af. Men så kommer barnets mor og vi tænker, at hun nok kan håndtere det, men til vores forbløffelse, tager hun legetøjet fra vores datter og giver til hendes søn...  I vores store målløshed får vi ikke rigtig reageret, men har siden snakket om, hvordan man kan være sig selv bekendt at gøre sådan noget. Altså vores datter tog jo ikke skade, men det var jo ikke særlig pænt gjort. Hvad tænker i?

 

Nøj jeg var gået hen til den mor og havde sagt; Min datter legede med den der, men der ligger en der, din søn kan lege med.

Hvad fanden er det for noget at vise sit barn at det er ok at tage legetøjet fra et andet barn?

Anonym skriver:

Igår var vi i Knuthenborg Safaripark. Vi sluttede en god dag af på legepladsen, hvor vi voksne drak kaffe, mens børnene legede.

Vores mindste barn på 1 år hyggede sig i sandkassen og havde netop fået fat i et stykke sandlegetøj som lå til fri afbenyttelse for alle børn, men havde været optaget. Faktisk var der en mere nøjagtig magen til ved siden af. Pludselig skriger hun og vi kigger selvfølgelig derhen og ser en dreng på omkring to år der vil tage legetøjet fra hende. Vi overvejer om vi skal gå hen og afhjælpe situationen og give ham det legetøj, der ligger lige ved siden af. Men så kommer barnets mor og vi tænker, at hun nok kan håndtere det, men til vores forbløffelse, tager hun legetøjet fra vores datter og giver til hendes søn...  I vores store målløshed får vi ikke rigtig reageret, men har siden snakket om, hvordan man kan være sig selv bekendt at gøre sådan noget. Altså vores datter tog jo ikke skade, men det var jo ikke særlig pænt gjort. Hvad tænker i?

 

Jeg tror nok jeg ville tænke "hvad fan.....?" men heller ikke gøre noget ligesom jer.

Jeg tænker at hvis hun fortsætter med at gøre sådan, så ender hendes søn med at blive en forkælet møgunge der ikke kan dele, og tror han har førsteret til alt.

Anonym skriver:

Igår var vi i Knuthenborg Safaripark. Vi sluttede en god dag af på legepladsen, hvor vi voksne drak kaffe, mens børnene legede.

Vores mindste barn på 1 år hyggede sig i sandkassen og havde netop fået fat i et stykke sandlegetøj som lå til fri afbenyttelse for alle børn, men havde været optaget. Faktisk var der en mere nøjagtig magen til ved siden af. Pludselig skriger hun og vi kigger selvfølgelig derhen og ser en dreng på omkring to år der vil tage legetøjet fra hende. Vi overvejer om vi skal gå hen og afhjælpe situationen og give ham det legetøj, der ligger lige ved siden af. Men så kommer barnets mor og vi tænker, at hun nok kan håndtere det, men til vores forbløffelse, tager hun legetøjet fra vores datter og giver til hendes søn...  I vores store målløshed får vi ikke rigtig reageret, men har siden snakket om, hvordan man kan være sig selv bekendt at gøre sådan noget. Altså vores datter tog jo ikke skade, men det var jo ikke særlig pænt gjort. Hvad tænker i?

 

Jrg tænker om det kan være at moderen til det andet barn ikke har overværet episoden og derfor blot set sit barn prøve at få en lege ting fra dit barn som hun måske tror dit barn har snuppet fra hendes. 

Jeg havde ikke lagt så meget i det 

moar34 skriver:

Jrg tænker om det kan være at moderen til det andet barn ikke har overværet episoden og derfor blot set sit barn prøve at få en lege ting fra dit barn som hun måske tror dit barn har snuppet fra hendes. 

Jeg havde ikke lagt så meget i det 

Men man går da stadigvæk ikke hen og tager et stykke legetøj ud af hånden på en 1årig pige, om hun har taget det eller ej..

Jeg ville aldrig tage legetøj fra et andet barn, hvis jeg TROEDE at det havde taget noget fra mit. Så havde jeg givet mit barn noget andet. Når de ikke er ældre end 1 og 2.