Nogen der har erfaring med svangerskabsforgiftning?
Jeg har en tid hos lægen i morgen, hvilket er grunden til jeg ikke syntes jeg er dårlig nok til akut at kontakte fødegangen.
Jeg er gravid i uge 32 med barn nr. 2. I første graviditet var der ingen tegn på noget der ikke var som der skulle være.
De sidste uger har jeg døjet meget med lægkramper, som jeg kan læse mig frem til er meget normalt under graviditet. Jeg syntes ikke selv at jeg har voldsomt meget væske i kroppen, andet end når det bliver ulideligt varmt. Jeg er dog begyndt at have svært ved at trække vejret når jeg ligger ned, men skød det egentlig hen som værende baby og livmoder der fylder for meget til at lungerne har ordentligt plads. Jeg har ofte ondt i maven, men døjer også med konstant forstoppelse, som jeg egentlig har tænkt var skyld i de smerter. Samtidig har jeg de sidste aftener døjet med kvalme og utilpashed. Igen noget der er en normal ting på nuværende tidspunkt i graviditeten.
I dag er svimmelheden så kommet. Troede først at det skyldes manglede mad, da jeg før har været utilpas hvis jeg ikke lige får spist til tiden, i dag har det bare ikke hjulpet. Jeg er fortsat svimmel og utilpas. Har ikke decideret kvalme men nærmere lidt mild tømmermænds tilstand i hoved og mave. Samtidig bliver mit blik af og til sløret men kun i kort tid ad gangen.
Baby er stadig aktiv konstant og jeg vil i morgen få en status på blodtryk og protein i urinen.
Tænker I at jeg skal være bekymret for at lægen konstaterer svangerskabsforgiftning? Eller overfortolker jeg det hele lige nu? - vi står og skal på miniferie i næste uge med vores datter og jeg ville være så ked af at meddele hende at vi ikke kunne komme afsted alligevel (vi er stadig inden for landets grænser, og forholdsvis tæt på et sygehus)
Anmeld
Citér