Gravid og ramt lidt af panik

Hej alle

jeg er gravid med nummer tre og er omkring halvvejs i min graviditet. Graviditeten var ikke planlagt - slet ikke. Og i starten var jeg helt syg og i tvivl om at det var rigtigt at beholde det... Men abort virkede som en umulig løsning. Og nu er der jo ingen vej tilbage. Jeg har egentlig de sidste måneder glædet mig og tænkt hvor bliver det skønt. Men pludselig nu gribes jeg af panik - og læser om mange som 'fortryder' sit tredje barn fordi det bare ER SÅ hårdt og meget mere besværligt med tredje barn.... Jeg har aldrig syntes det var hårdt med mine to nuværende børn ( de er 4 og 7 nu) - eller jo - selvfølgelig bliver jeg ogsp træt og udkørt og synes alt er pisse hårdt og urimeligtn (ofte hvis keg også er presset på job ��) og jeg tænker i disse situationer: hvor er det ukonstruktivt af mig, at 'have o et af mig selv' og så bliver jeg hurtigt glad igen. 

Jeg har en fantastisk dejlig mand! Han er støttende og nok den mand jeg kender, som er mest knyttet til sine børn og går 100% ind for baby 3. 

Så hvad vil jeg med dette indlæg?? Måske bare høre om nogen med tre børn kan forberede mig mit liv med 3? Både det hårde ved det - men måske også nogle glædes historier 

tsk fordi du læste med. 

Anonym skriver:

Hej alle

jeg er gravid med nummer tre og er omkring halvvejs i min graviditet. Graviditeten var ikke planlagt - slet ikke. Og i starten var jeg helt syg og i tvivl om at det var rigtigt at beholde det... Men abort virkede som en umulig løsning. Og nu er der jo ingen vej tilbage. Jeg har egentlig de sidste måneder glædet mig og tænkt hvor bliver det skønt. Men pludselig nu gribes jeg af panik - og læser om mange som 'fortryder' sit tredje barn fordi det bare ER SÅ hårdt og meget mere besværligt med tredje barn.... Jeg har aldrig syntes det var hårdt med mine to nuværende børn ( de er 4 og 7 nu) - eller jo - selvfølgelig bliver jeg ogsp træt og udkørt og synes alt er pisse hårdt og urimeligtn (ofte hvis keg også er presset på job ��) og jeg tænker i disse situationer: hvor er det ukonstruktivt af mig, at 'have o et af mig selv' og så bliver jeg hurtigt glad igen. 

Jeg har en fantastisk dejlig mand! Han er støttende og nok den mand jeg kender, som er mest knyttet til sine børn og går 100% ind for baby 3. 

Så hvad vil jeg med dette indlæg?? Måske bare høre om nogen med tre børn kan forberede mig mit liv med 3? Både det hårde ved det - men måske også nogle glædes historier 

tsk fordi du læste med. 

Samme aldersforskel her - og der var altså ingen problemer?! 

Det var først ved fjerde barn energi og overskud forsvandt ��

Tak for det svar! Det er jeg glad for at høre. Hvor gamle er dine fire børn så? Pudsigt med forskellen i alder 

Jeg har tre piger på 12, 11 og 9 og jeg har aldrig fortrudt vores Nr tre. Jeg synes at vores Nr. 3 fuldendte vores familie. Hun gik bare lige ind i familien. Simpelthen den nemmeste og glad baby. Og de to store elskede hende fra dag i.

Jeg synes det var skønt at være rutineret mor, og bare kunne slappe af og nyde sin baby.

Vores Nr 1 tog ikke på som hun skulle, så vejning hver mdr. Nr to græd de første 4 mdr indtil vi fandt ud af at hun var laktoce intolerant. Men der var intet med Nr 3 hun voksede som hun skulle, ingen problemer med mælk. En super sød og nem baby.

Når jeg ser mine tre piger sammen, og ser den omsorg de to store har for den lille, det er simpelthen verdens bedste følelser.

Jeg er dybt taknemmelig for at jeg har fået tre sunde og raske børn.

Tillykke med graviditet, og held og lykke med den forestående fødsel.

Hilsen

Meyer

Tusinde tak for dit svar! Det er rart at høre der findes andet end skræmmehistorier. 

Dejligr, at du tog dig tid til, at skrive til mig.