Eksperthjælp: 6,5 måned, kravler fra rygleje og brug af baghovede.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.116 visninger
0 svar
0 synes godt om
18. juli 2017

Lisbeth Jess

Hej Lisbeth

Jeg har en datter på 6,5 mdr. Jeg har egentlig ikke travlt med hun skal lære at kravle eller noget men......

da hun var mindre ville hun aldrig ligge på maven og skreg som en stukket gris hver gang vi lagde hende sådan. Vi var til en kranio sakral terapeut som hjalp lidt i en periode... da jeg ikke syntes det hjalp nok forsøgte vi med kiropraktor da hun var 5 mdr og det har hjulpet gevaldigt, det viste sig at hun var låst i bæknet og højre side af nakken. Nå men nu til det egentlige problem. Fordi hun har været låst har hun altid lavet et vildsomt svaj bagover og nærmest stået i bro (håber det giver mening) og hun er så stærk at det nærmest er umuligt at vride hende ud af men da hun jo ikke har ligget så meget på maven og ikke kunne møve den vej har hun fundet ud af at kompensere for det ved at møve sig frem på rygggen. Hun svajer i ryggen, stiller sig kun på baghovedet og sætter af med fødderne og kommer frem på den måde ?? Og hun kan komme lige så langt som hvis hun kravlede, hun kravler jo egentlig men på ryggen... hvad kan jeg gøre for at forhindre hende i det? Min bekymring er egentlig at jeg er bange for at hun får fladt baghovede og hun har konstant "brandsår" på hovedet af at slide det over gulvet?? Men hver gang hun ligger på maven og ser et stykke legetøj som hun vil have vender hun sig om på ryggen og skubber sig frem der ??



Lisbeths svar

Hej !

Ja hun er da en kvik lille en , hun bevæger sig på en måde, som hun lige nu tror er den eneste måde.

Fint Hun har været til kiropraktor, og er blevet løsnet. Det tager lidt tid at få en anden muskelaktivitet ændret og her skal hun have hjælp.

Krumningen i halssøjlen skal gerne trænes, og det er med hovedet op og ikke bagover..

Forslag: Når hun ligger på¨ryggen, skal hendes ben bøjes og strækkes. Det samme med armene. Samt krydsbevægelser.

For at hjælpe hende med at få den rette krumning på halssøjlen kan en gym bold være løsningen.Hvor hun ligger på maven henover med armene frem.. Her kan du trille hende frem og tilbage.

Har du en ammepude kan du lægge hende over den, den vil træne hende i at  stække hovedet op,  og bevæge det,Brug legetøj til hjælp.bøje hovedet.

Når I sidder på gulvet,kan du bruge dit bøjede ben til det samme.Det vil hjælpe hende til at finde lysten til at løfte hovedet og se fremad. Der skal sikkert lokkes med sang lyde, smil m.m.

Træn hende i at trille rundt continuerligt, flere seancer til samme side, med armene til hjælp.Dernæst den anden side. Det vil give hende oplevelsen af at være mobil og hun kommer hurtigt rundt.

Hun skal ligge på maven, find den måde der er bedst for hende, og brug al jeres kreativitet på at holde hende i positionen.

Når du sidder på gulvet hav hende tæt mod dig mellem benene, lad en anden sidde til siden og kalde, så hun får vendt sit hovede til forskellige sider og frem.

Er du alene bøjer du dig med hende..

Du kan trække hende op på knæ, mens du er lige bag ved hende .Lade hende hvile på armene,gynge hende lidt i bagkroppen. Det styrker arme og halsmuskler.

Som du læser er der mange ting I kan gøre for at hjælpe hende videre frem. Flitsbuestilen er der mange børn der har .Den skal bare justeres lidt.

God ide at få fat på din sundhedsplejerske, oplever du dig ikke hørt. Findes der sikkert en børnefysioterpaeut i kommunen, hvor I kan få råd og vejledning, efter hun har set barnet.

Babymassage og et varmt bad er godt til at give nærvær og løsne spændinger.

Held og lykke med hende fortsat. Håber det kan inspirere.

Varme Hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.