jeg er samværsforælder til en skøn dreng (V) og har ham pt. på sommerferie.
I går kom noget af min kærestes familie på besøg med deres datter, der er jævnaldrende med V. De to leger fantastisk sammen, og blev hurtigt enige om at sove sammen her hos os. Da hun så skulle hjem i dag, så spurgte de om V ikke godt måtte komme med hende hjem og sove. Hverken vi eller hendes forældre så noget problem i det, så han pakkede noget skiftetøj og toilettasken og kørte med dem hjem.
En lille times tid efter ringede Vs mobil pludselig, men inden jeg nåede at lytte mig frem til hvor den lå, så endte opkaldet. Det viste sig at det var hans far, men inden jeg nåede at ringe ham op, fik jeg en SMS på min egen mobil, om at han havde forsøgt at ringe og om jeg gad bede V ringe. Jeg skrev pænt tilbage at det skulle jeg nok, men at det først blev i morgen, for han var hos en legekammerat. Min eks ville så vide hvilken legekammerat og at V skulle have sin mobil med, så "man kan få fat på ham, og han kan få fat på en".
Jeg svarede at hvis han vil have fat i os kan han låne deres telefon (det gjorde vi jo også som barn
) og at jeg altså ikke anede at han ikke havde den med før min eks ringede.
så fik jeg at ellers at vide, at så kan han jo ikke få fat i faren, og at han altså har prøvet at ringe til ham flere gange både i går og i dag.
jeg sad så tilbage med en mærkelig fornemmelse i kroppen. Vi var i telefonisk kontakt for nogle dage siden da V savnede sin far, men jeg snakkede med min eks så sent som i formiddags, og der nævnte han intet om de ubesvarede opkald og han kunne tydelig høre ungerne hygge sig på trampolinen.
Jeg følte mig tjekket op på, når han nu ringede til V, som om han ikke troede på mig når jeg sagde at han havde det fint. Desuden giver han mig kun et kort "han har ikke tid" hvis jeg skiver til dem for at høre om jeg kan sige hej, men vil aldrig fortælle hvad de laver.
Er det så forfærdeligt at knægten er taget på en enkelt overnatning når han er på 14 dages sommerferie hos os?
Undskyld at hvis det blev langt og rodet.