Hej med jer
Ja, som overskriften nok afslører, så skal min kæreste og jeg giftes på lørdag. Vi har været forlovet i et halvt år, men jeg har termin med andet barn om fire uger, og for at sikre børnene bedst muligt er vi blevet anbefalet af advokaten at gifte os i stedet for at "nøjes" med testamente. Det er der flere parametre der er afgørende for, men i vores situation giver det absolut bedst mening.
Dog skal vi helt klart giftes i kirken med hele vores familie og venner som vidner, men bare først om et år eller to. Vi har bare brug for at sikre alle parter nu og her hvis der nu skulle ske noget!
På lørdag har vi valgt at holde det hemmeligt for alle andre end et hold venner, som skal være vores vidner. Når vielsen er slut har jeg arrangeret en overraskende eftermiddag og aften med nogle fede oplevelser og noget godt mad. Jeg kan ikke selv deltage i aktiviteterne (klatring og gocart) men bowling kan jeg godt. Og så skal vi spise frokost på en sej diner og aftensmad på en sprit ny restaurant.
Spørgsmålet til jer er at jeg har et hul i programmet på tre kvarter. Tænker måske at det kunne være en "kaffepause", men kunne I have gode ideer til hvad man let kunne servere uden at have et køkken til rådighed, og som kan indtages eventuelt i en park? Det skal ikke være for tung kage, og det skal kunne holde sig fra om formiddagen.
Anmeld
Citér