Hej!
Jeg har muligvis to spørgsmål, men jeg er usikker på om der kan være en forbindelse mellem de to problemer, så jeg vælger at nævne begge.
Vi har længe gået og "slåsset" med at få vores søn (11mdr) til at få et mere afslappet forhold til søvn, især putning. Siden han lærte at vende sig, og så småt kravle, nægtede han at ligge stille på ryggen - det er klart, der er jo så meget andet spændende at kigge på! Vi har nok i en periode lavet den fejl at vi har holdt ham når han sprællede og ville vende sig, men det er vi stoppet med over de seneste par måneder. Vi havde førhen også brugt lang tid på at nusse ham i søvn (hvilket nok nogen gange har irriteret ham), men det er vi også stoppet med nu. Vores primære taktik lige nu, er at lægge ham i sengen, sige godnat, og ligge dyne på (jeg stryger ham gerne en gang over hovedet - jeg kan slet ikke lade være!). Når han puttes til natten, får han gerne en flaske mælk umiddelbart op til, nogen gange får han den i sengen.
Når det er far der putter er det nogen gange nok bare at ligge ham, og så sidder far ellers bare på vores seng, og kigger på mobilen. Vores dreng fumler rundt i sengen, borer hovedet ned i dynen, og kaster lidt rundt med nogen bamser - men uden brok eller vræl, ind til han til sidst falder i søvn i én eller anden akavet stilling. Jeg er derimod knap så heldig, når jeg forsøger samme taktik. Her står han somregel og hænger op ad sengen og klynker. Jeg må ofte tage ham op og vugge hans øjnlåg tunge, eller synge for at få ham til at falde ned. Derefter kan jeg måske ligge ham ned igen, få mere klynk, ind til han til sidst måske falder i søvn efter at have tumlet rundt.
Alt det betyder selvfølgelig at det lidt er blevet fars opgave at putte om aftenen. Men om dagen er han jo på arbejde, og middagslure kan være lidt af en kamp. Han bliver prompte urolig så snart han bliver båret ind i soveværelset, uanset hvor død træt han er! Og bliver han lagt eller sat ned i sin seng, så er der gerne en hel del brok (som ofte eskalere over i gråd, hvis jeg bare sætter mig passivt på sengen og venter). Over den sidste uges tid har vi, grundet nogen alt for tidlige morgner, hvor man også selv trænger til en afslappende morgen, slået en madres ud i stuen og taget en dyne med ind - og så tegnefilm på fjernsynet. Her er han noget nemmere at få til at falde ubesværet i søvn. Han kommer gerne af sig selv og lægger hovedet på mit bryst, hvis jeg ligger på gulvet, selvom han stadig hellere vil lege. Selvom der er lidt småbrok når man lægger ham ned, er det knapt så voldsomt. Men som altid, rejser han sig alligevel bare op igen, ind til han på ét eller andet tidspunkt finder ro, og enten falder i søvn, eller kigger/piller ved noget liggende, og så falder i søvn. Bærer jeg ham ind i hans seng for tidligt, vågner han straks han kan mærke han bliver lagt og begynder at klage.
Vi har efterhånden fået samme problem i barnevognen. Om han er nok så træt og borer hovedet ned i dynen mens han sidder fororverbøjet, så bliver der vræl hvis han bliver lagt ned for tidligt. Dog har han somregel ikke noget imod at sidde i barnevognen det meste af tiden.
Det andet problem drejer sig om pusling. Han er generelt ikke glad for at ligge på ryggen i den ene eller anden situation, og det er her jeg tænker der måske kan være et fælles problem (selvom der ikke er nogen tvivl om at mht putningen er det også hans seng han ikke kan lide, ikke kun at ligge på ryggen der). I de fleste tilfælde kan man godt ligge ham på puslebordet uden vræl, men det er tydeligt at se at han ikke gider det. Når han får taget bleen af, prøver han gerne at dække skridtet til, på en nærmest blufærdig måde, så jeg har spekuleret i om det er fordi vi tørre ham for voldsomt. Men uanset hvor forsigtig vi prøver at være (vi skal jo stadig være grundige - sådan noget bæ kan godt nok være genstridig nogen gange) så er det bare ikke noget han gider. Han får selvfølgelig en masse ros når han ligger pænt og roligt, og vi gør alt hvad vi kan for at det bliver hyggeligt, med pjat og maveprutter. Man kan måske liiige akkurat nå at få tørret ham med to vådservietter før han mister tålmodigheden og vil vende sig om. Er det kun tis, eller sparsomt bæ, så lader jeg ham gerne gøre det (selvfølgelig under konstant opsyn og altid med en beskyttende hånd på ham), men er han stadig smurt ind i bæ, bliver vi ofte nød til at være to hvoraf den anden må prøve at distrahere ham. Selvom man skifter ham alene, og både giver ham legetøj han kan pille ved, eller prøver at gøre ham opmærksom på uroen i loftet, så mister han hurtigt interessen og vil vende sig om. Er det rigtig slemt med bæ, bliver vi altså nød til at holde ham, og det resulterer desværre ofte i gråd. Det er svært at bryde den onde cirkel, for det gør jo selvfølgelig ikke oplevelsen god til en anden gang.
Vi har i en periode skiftet ham stående, men det er svært at være grundig mht bæ, og han står egentlig heller ikke altid stille der, selvom væggen er blevet pyntet med nok så mange klistermærker.
Der er tale om to separate problemer, men jeg mistænker at de begge også har rod i det samme - at han ikke bryder sig om at ligge på ryggen. Det har så forgrenet sig til hver sine dårlige oplevelser mht sin egen seng, og det at få skiftet ble.
Vi har de seneste par dage forsøgt at lære ham aktivt selv at lægge sig på ryggen, da det jo førhen altid har været noget vi bestemmer han skal. Ind til videre har det ikke haft meget gavn, han brokker sig, og rejser sig alligevel op med det samme. Det sker, at han kan ligge roligt på ryggen, men det er meget, meget sjældent. Selv hvis han får en flaske mælk, er det sjældent han gider drikke den liggende særlig længe ad gangen.
Jeg håber du har en idé til hvad det er vi gør forkert, og hvad vi kan prøve.
Tusind tak for at du hjælper så mange gode mennesker!
Lindas svar
Kære mor, jeg fik overført dit spørgsmål til mig og jeg glæder mig til at give dig svar.
Det lyder som om du tror, at din søn har fysiske problemer med at ligge på ryggen – det er ikke det jeg hører af din historie. Til gengæld tror jeg, at han har problemer med for hjælpsomme forældre J - lad mig forklare…
Børn gør det der virker!
Jeg hæfter mig lidt ved at far kan sidde og glo på telefonen mens du ” må ofte tage ham op og vugge hans øjenlåg tunge”. Hvis behov er det? Er det fordi du ikke kan udholde at han ikke gider falde i søvn og derfor klynker. Eller er han virkelig ængstelig… hvorfor lægger han sig så, når far putter?
Jeg tror hemmeligheden ligger i, at du skal turde være mere skrap – så simpelt bilder jeg mig ind, at det er. For børn gør det, der lykkes bedst for dem. Og jeg tror der er en grund til at din søn klynker når du putter og ikke når far putter – for han ved det virker!
Kunsten at ”lære” at falde i søvn
Du må virkelig læse den største kærlighed bag mine ord, for jeg kender alt for godt, når mine egne to guldklumper begynder at protestere, klynke eller klage over det, som jeg kræver af dem. For JA jeg må også kræve af dem, at de selv skal falde i søvn, uden at jeg vugger dem.
Jeg giver dem AL den tryghed, de har brug for ved at være i nærheden, men at falde i søvn er DERES job. Det er ikke et job, som jeg må forsøge at overtage, for så lærer de det ikke… er du med? At falde til ro og lade sig falde i søvn er en evne, der skal læres – lidt ligesom at lære at holde balancen og gå.
Skrappe men kærlige forældre
Der hvor jeg synes, du skal være skrappere er i dine krav til dit barn. Vælg hvad du forventer af ham og hjælp ham så gennemføre det (fx selv at falde til ro, fx holde op med at protestere). Den måde du bedst guider ham, er ved at rose og understøtte ALLE de små anslag gør i den rigtige retning.
Ros de gode tiltag
Fx kan du rose og lige ae din søn, hver gang han ”giver op” med at protestere og er stille. HER skal du rose ham, ved lige at kigge op på ham og smile (du behøver ikke gøre mere end det). Når han klynker, hopper op og ned i sengen eller tumler rundt på puslepladsen kan du kigge uengageret på noget andet end hans øjne og bare VENTE til han gør anslag til at blive rolig. På den måde hjælper du ham til at lykkes, ved at ”belønne” roen. Vi gør det ubevist i forvejen. Folk der larmer på togstationen ignorerer vi, mens folk der er flinke og venlige giver os lyst til at være sammen med. På samme måde skal din søn langsomt guides til, hvad der er acceptabelt i hvilken situation.
Ja han er lille – men meget kompetent
Jeg får ofte hug for at babyer skal lære noget som helst. Men sandhende er, at de lærer hele tiden. Vi voksne kan bare vælge at være bevidste om HVAD vi lærer dem… At fortsætte med at være urolige eller understøtte ro og nærvær? På puslepladsen kan det være nødvendigt at holde din søn fast, så han ikke falder ned for han er endnu for lille til at forstå faren ved at være urolig. Men hver gang han slapper af i musklerne og ”giver op” med at komme op, SÅ roser du ham, ser ham i øjenene og smiler. På den måde kan du bedre ”styre” hvad din søn skal belønnes for og dermed hvad han skal og ikke skal. Han vil aldrig kunne forstå hvorfor han skal ligge stille og blive skiftet og her må du tage dit voksen ansvar på dig og kræve det af ham.
OBS. Klynk KAN handle om behov
I mit svar til dig går jeg ud fra at din søn grundlæggende har det godt og får det han har brug for. Hvis det er sandt, så kan du uden problemer afvise hans ønske om opmærksomhed, når han skal sove! Hvis din søn derimod faktisk har rygproblemer, så få det tjekket hos lægen eller en kiropraktor hurtigst muligt, så du igen kan handle med overbevisning. En utryg mor kan ikke sætte tydelige gode krav til sit barn. Derfor er det vigtigt, at du har vished.
Jeg ønsker dig, din søn og jeres lille familie alt det bedste.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk