Min veninde skal skilles - hvad gør jeg?

Hvis jeg var dig ville jeg ringe på med en pose slik og et par sodavand, og så "trænge" dig en smule på, så hun ved at hun ikke er alene og at du tænker på hende. 

Det kunne også være en ide at lave nogle retter og smide i hendes fryser, for under en skilsmisse har man tit meget andet at se til. 

Aftal også gerne en dag hvor I kan gå en tur eller noget- insister lidt på at se hende tænker jeg.. 

Det synes jeg ihvertfald er bedre end at få en sms hvor der står hvordan det gåe og at du er der for hende. Nej, nu skal Jin for alvor finde ud af hvem der er hendes rigtige venner, og det lyder som om du er det! 

Anonym skriver:

Min venindes mand har fundet en anden og de skal derfor skilles. Min veninde er god til at hjælpe andre, men ikke god til at bede om hjælp. Det ved jeg, fordi jeg har kendt hende under andre livskriser og jeg har aldrig følt at jeg hjalp hende der, fordi jeg bare fortalte at jeg var der, hvis hun havde brug for det og på den måde var bolden på hendes bane. Det er ikke en særlig stor hjælp, når man er i krise. Det er jeg helt vildt ked af og denne gang vil jeg gøre det bedre. Jeg er lidt en forsigtig og til tider overfølsom type, så hvis folk ikke lige svarer eller tage imod mine tilbud om hjælp, kan jeg godt komme til at vende den mod mig selv og få tanker om at jeg også er irriterende og de nok ikke kan lide mig/gider mig/hellere vil nogle andre osv. Det er ikke en særlig god kombination 

Så jer, der er blevet skilt, hvordan var det bedst for jer, at folk reagerede/støttede jer osv.? Og hvad var det værste? Mennesker er selvfølgelig forskellige, men kunne godt bruge et par råd til at blive en bedre veninde i kriser 

Vi skal skilles og jeg er blevet mødt af så mange der siger de er der. Og har jeg brug for at snakke så skal jeg sige til. Jeg har det helt fint med skilsmissen så lige nu har jeh ikke brug for det. Men når jeg kommer til at bo selv og skal undvære børn hver anden weekend så får jeg brug for mine veninder ved jeg. 

Sahara82 skriver:

Hvis jeg var dig ville jeg ringe på med en pose slik og et par sodavand, og så "trænge" dig en smule på, så hun ved at hun ikke er alene og at du tænker på hende. 

Det kunne også være en ide at lave nogle retter og smide i hendes fryser, for under en skilsmisse har man tit meget andet at se til. 

Aftal også gerne en dag hvor I kan gå en tur eller noget- insister lidt på at se hende tænker jeg.. 

Det synes jeg ihvertfald er bedre end at få en sms hvor der står hvordan det gåe og at du er der for hende. Nej, nu skal Jin for alvor finde ud af hvem der er hendes rigtige venner, og det lyder som om du er det! 

Jeg har trængt mig på  med noget af hendes favoritmad og lidt til børnene og hun er rigtig glad for det 

Anonym skriver:

Det lyder godt nok ubehageligt, at dine veninder slet ikke gav lyd fra sig, som det mindste. 

Hvis hendes veninder, ligesom dig, var i tvivl om hvordan de skulle forholde sig, så kan det godt have resulteret i ingen kontakt.

Det oplevede jeg da min mor fik konstateret kræft.

Bare det at du viser din omsorg og tanke her sys jeg er stort, alle mine veninder svigtede mig da jeg blev skilt fra børnenes far, ingen tilbød deres hjælp med flytning el noget... 

Ms.Momo skriver:

Hvis hendes veninder, ligesom dig, var i tvivl om hvordan de skulle forholde sig, så kan det godt have resulteret i ingen kontakt.

Det oplevede jeg da min mor fik konstateret kræft.

Sådan er det heldivis ikke, men nogen bedre end andre. Er ked af at høre, at du har oplevet at blive svigtet af dine veninder. Det må have været svært.

Josephinesmor skriver:

Bare det at du viser din omsorg og tanke her sys jeg er stort, alle mine veninder svigtede mig da jeg blev skilt fra børnenes far, ingen tilbød deres hjælp med flytning el noget... 

Ingen skal stå alene i sådanne situationer. Det må have været helt vildt hårdt for dig 

Anonym skriver:

Sådan er det heldivis ikke, men nogen bedre end andre. Er ked af at høre, at du har oplevet at blive svigtet af dine veninder. Det må have været svært.

det var det i starten, jeg var kun 17.

Jeg snakkede med en af dem et par år senere hvor hun fortalte at hun havde haft svært ved at finde ud af hvordan hun skulle forholde sig. Hun ville jo bare at vi skulle gå til fester og se på lækre fyre som før, og pludselig var min mor alvorligt syg. Den dag i dag har vi stadig god kontakt, til trods for at hun bor på den anden side af verdenen.