Gravid og forladt

Sagen er den, at jeg i søndags blev forladt af min kæreste - jeg har nu 3 uger til min termin af vores fælles søn. 

Han siger, at han ikke elsker mig længere og han virkede helt i panik. Han har efterfølgende være kold overfor mig og siger han er nødt til at være kold og hård for at jeg kommer hurtigst videre. Han tror jeg kommer videre hvis jeg hader ham mest muligt. Han har dog også fortalt at han er bange for at skulle være forældre og ikke kunne slå til. 

Han har helt indtil søndag virket helt normal og han har været lige kærlig og omsorgsfuld overfor mig indtil jeg så en helt anden mand søndag morgen som ikke kunne komme hurtigt nok væk fra mig. 

Siden har jeg været i en tilstand af sorg og vrede - jeg tænker dog at jeg ikke kan håbe han kommer tilbage for jeg skal være mor lige som lidt og jeg ved alligevel ikke om jeg nogensinde vil kunne stole på ham igen. Hvis han kommer tilbage vil jeg tvivle på hvornår han  kan gøre det igen og hvis han siger han elsker mig, om det passer eller er løgn igen. Jeg føler mig forrådt og svigtet og havde aldrig troet at den mand jeg kendte kunne finde på at forlade mig når jeg havde allermest brug for ham! 

Jeg tror blot jeg vil høre om der er nogle gode råd og beroligende ord omkring at jeg kommer ovenpå og om der er andre der har været i en lignende situation hvor man er blevet svigtet til det yderste.

Hvor er det synd for dig .

Jeg ville ønske jeg kunne sige lige det du har brug for at høre,men jeg har aldrig stået i din situation,og kan kun gætte på hvordan du har det.

Din mand er gået i panik lige her kort før jeres barns fødsel .Og ja han burde have tænkt på at nu står du der - du kan ikke rende din vej.

Du er nødt til at række ud efter hjælp- er der en i dit nærmiljø som kan træde til og være der for dig?

Du har brug for støtte ,omsorg og ro så du kan føde dit barn ,og få den vigtige tilknytning op af køre - og forhindre at du knækker.

Jeg håber det bedste for dig,og dit lille barn - og det gør mig oprigtigt ondt for dig at du skal stå med den sorg her så tæt på termin. 

Er du i den situation at du ingen har der kan være der for dig,må du meget gerne skrive til mig privat- ingen skal stå alene med fødsel,nyfødt og den krise du er i . 

Om det bare er for at få afløb for din vrede og sorg - lytter jeg gerne. 

Mange tanker

Kære TS, sikke et chok samt frygtelig situation at stå i �� Føler virkelig med dig. Har ikke selv erfaringer med at være forladt i sådan en sårbar tid, men håber du har et dejligt, nærværende netværk, som har mulighed for at støtte dig i denne sværre tid. Sender dig en masse virtuelle kram og styrke ❤️

Carina:-) skriver:

Hvor er det synd for dig .

Jeg ville ønske jeg kunne sige lige det du har brug for at høre,men jeg har aldrig stået i din situation,og kan kun gætte på hvordan du har det.

Din mand er gået i panik lige her kort før jeres barns fødsel .Og ja han burde have tænkt på at nu står du der - du kan ikke rende din vej.

Du er nødt til at række ud efter hjælp- er der en i dit nærmiljø som kan træde til og være der for dig?

Du har brug for støtte ,omsorg og ro så du kan føde dit barn ,og få den vigtige tilknytning op af køre - og forhindre at du knækker.

Jeg håber det bedste for dig,og dit lille barn - og det gør mig oprigtigt ondt for dig at du skal stå med den sorg her så tæt på termin. 

Er du i den situation at du ingen har der kan være der for dig,må du meget gerne skrive til mig privat- ingen skal stå alene med fødsel,nyfødt og den krise du er i . 

Om det bare er for at få afløb for din vrede og sorg - lytter jeg gerne. 

Mange tanker

Sikke et fint svar. Carina du virker simpelthen så reel og fornuftig og kærlig 

TS hvor er det synd for dig. Jeg håber du har familie eller tætte venner, der kan være der for dig. Stort kram til dig

snartmortilm skriver:

Sagen er den, at jeg i søndags blev forladt af min kæreste - jeg har nu 3 uger til min termin af vores fælles søn. 

Han siger, at han ikke elsker mig længere og han virkede helt i panik. Han har efterfølgende være kold overfor mig og siger han er nødt til at være kold og hård for at jeg kommer hurtigst videre. Han tror jeg kommer videre hvis jeg hader ham mest muligt. Han har dog også fortalt at han er bange for at skulle være forældre og ikke kunne slå til. 

Han har helt indtil søndag virket helt normal og han har været lige kærlig og omsorgsfuld overfor mig indtil jeg så en helt anden mand søndag morgen som ikke kunne komme hurtigt nok væk fra mig. 

Siden har jeg været i en tilstand af sorg og vrede - jeg tænker dog at jeg ikke kan håbe han kommer tilbage for jeg skal være mor lige som lidt og jeg ved alligevel ikke om jeg nogensinde vil kunne stole på ham igen. Hvis han kommer tilbage vil jeg tvivle på hvornår han  kan gøre det igen og hvis han siger han elsker mig, om det passer eller er løgn igen. Jeg føler mig forrådt og svigtet og havde aldrig troet at den mand jeg kendte kunne finde på at forlade mig når jeg havde allermest brug for ham! 

Jeg tror blot jeg vil høre om der er nogle gode råd og beroligende ord omkring at jeg kommer ovenpå og om der er andre der har været i en lignende situation hvor man er blevet svigtet til det yderste.

Jeg har ikke prøvet at have et brud så tæt på termin, men jeg kan godt sætte mig ind i hvordan du har det. Dengang min søns far gik fra mig, der følte jeg også at det kom som lyn fra en klar himmel. Det gjorde sindssygt ondt, men med min kusines hjælp kom jeg videre.

Når du nu siger at han før har sagt, at han er bange for at blive far og for ikke at slå til, så lyder det som om han er gået i panik, og i hans panik tror han det vil være bedre for dig at tro han ikke elsker dig mere og lade dig være alene end at du står med en partner der ikke er god nok.

Hvis du føler at du har brug for at tale/skrive med nogen, enten i forhold til at være alene, om at blive mor eller noget helt tredje, så er du velkommen til at skrive privat til mig.

Jeg håber du har nogen til at give dig støtte.