Hvordan reagerer chefen

Jeg er kommet i den situation, at jeg efter fire måneders ansættelse i et nyt job har fundet ud af, at jeg er gravid. Det var overhovedet ikke planen, og nu gruer jeg for at skulle sige det til min chef. For det kan måske se ud, som om, det er noget, jeg rent faktisk havde planlagt.

Jeg frygter virkelig chefens reaktion. Ikke mindst fordi det er en arbejdsplads, hvor der sjældent er nogle på barsel. Jeg frygter, at han bliver irriteret, og at mine muligheder derfor bliver begrænsede herfra.

Der er selvfølgelig ingen vej uden om, men det er næsten det jeg gruer mest for lige nu. Er der nogen, der har nogle erfaringer med uforstående chefer eller måske bare fifs til, hvordan man får det sagt?

Jeg blev fastansat efter to et halvt års vikaransættelser på mit arbejde, mens jeg var gravid, men før jeg havde sagt det og før det kunne ses. 

Jeg valgte at tænke på mig selv, og tænke at man faktisk har ret til at gå på barsel. Når man ansætter en yngre kvinde ved man jo, hvad der kan følge med. Jeg sagde det sådan set bare, og der var ingen sure miner eller noget trods min fastansættelse. Det må der jo heller ikke være. Hvis der bliver problemer,  må du have fat i din fagforening.

Så desværre ikke nogen decideret godt råd, men en opmuntring om at det nok skal gå, og at det værste man forestiller sig (næsten) aldrig sker

I min afdeling har vi lige ansat en yngre kvinde. Hun startede mandag og fortalte fredag, at hun var gravid. Det er nogen af de risikoer man tager når man ansætter en yngre kvinde. At jeg personligt ikke ville planlægge, at blive gravid så hurtigt efter, at man er startet er noget andet

MoarHvidovre skriver:

I min afdeling har vi lige ansat en yngre kvinde. Hun startede mandag og fortalte fredag, at hun var gravid. Det er nogen af de risikoer man tager når man ansætter en yngre kvinde. At jeg personligt ikke ville planlægge, at blive gravid så hurtigt efter, at man er startet er noget andet

 

Tak. Nej, det var heller ikke meningen, at det skulle ske nu. der var vitterligt et uheld. Så meget, at jeg i første omgang tænkte, at det måtte blive en abort. Men efter at være faldet lidt til ro, så er jeg kommet frem til, at jeg jo gerne vil have barnet, selv det kommer på et upraktisk tidspunkt. 

Jeg håber derfor også, at min chef kan forstå, at det ikke var planen. Så det vil jeg nok sørge for at understrege et par gange under snakken. 

RL2017 skriver:

Jeg blev fastansat efter to et halvt års vikaransættelser på mit arbejde, mens jeg var gravid, men før jeg havde sagt det og før det kunne ses. 

Jeg valgte at tænke på mig selv, og tænke at man faktisk har ret til at gå på barsel. Når man ansætter en yngre kvinde ved man jo, hvad der kan følge med. Jeg sagde det sådan set bare, og der var ingen sure miner eller noget trods min fastansættelse. Det må der jo heller ikke være. Hvis der bliver problemer,  må du have fat i din fagforening.

Så desværre ikke nogen decideret godt råd, men en opmuntring om at det nok skal gå, og at det værste man forestiller sig (næsten) aldrig sker

Tak. Nej, det er jo min ret. Men jeg føler, at jeg stadig er ved at bevise mit værd her på arbejdspladsen, så det er nok på den konto, jeg er bekymret. 

Jeg tror, jeg vælger at se lidt ud i fremtiden. Om fem år virker det forhåbentligt hele irrelevant, hvordan det blev modtaget. 

Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at det er her og nu - og de næste mange måneder, jeg står i det. 

Anonym skriver:

Jeg er kommet i den situation, at jeg efter fire måneders ansættelse i et nyt job har fundet ud af, at jeg er gravid. Det var overhovedet ikke planen, og nu gruer jeg for at skulle sige det til min chef. For det kan måske se ud, som om, det er noget, jeg rent faktisk havde planlagt.

Jeg frygter virkelig chefens reaktion. Ikke mindst fordi det er en arbejdsplads, hvor der sjældent er nogle på barsel. Jeg frygter, at han bliver irriteret, og at mine muligheder derfor bliver begrænsede herfra.

Der er selvfølgelig ingen vej uden om, men det er næsten det jeg gruer mest for lige nu. Er der nogen, der har nogle erfaringer med uforstående chefer eller måske bare fifs til, hvordan man får det sagt?

 

Med min første reagerede min chef rigtig pænt og virkede oprigtig glad på mine vegne. Det var overraskende, fordi han ellers ikke var en særlig rar og venlig mand, men lige det med børn var tydeligvis hans helt bløde punkt. 

Tillykke med graviditeten 

Chefer er også mennesker, og de fleste bliver heldigvis rigtig glade på ens vegne. Synes du skal fortælle det snarest, og vær så ærlig som muligt. I min optik er et godt arbejdsmiljø alles ansvar, og deriblandt også ærlighed om f.eks graviditet - også selvom man har ret til andet.

Hvor jeg arbejder har graviditet aldrig været en hæmsko for noget(og muligvis også derfor min holdning er sådan). Jeg er selv blevet forfremmet trods viden om barnløsbehandling, og dermed stor chance for snarlig graviditet. Jeg arbejder endvidere sammen med en pige, som to måneder før hendes barsel - altså RET gravid -, blev forfremmet til chef. 

Krydser for din chef og arbejdsplads har samme rummelighed som min! Det skal nok gå, bare vær ærlig og udvis så meget fleksibilitet, som du magter. 

Jeg tror ikke, du skal være så nervøs. Min chef(er) tog det rigtigt pænt. Det var også efter 4 måneder. 

Jeg var også rigtig nervøs, men den ene chef blev bare Mega glad og den anden tog det pænt, of sagde, t det vidste de godt ville ske - det er en chance man tager, når man ansætter kvinder. 

Jeg tror slet ikke du skal være så nervøs..

Kære alle

tak for jeres svar. Min chef tog det meget pænt. Han var enig med mig i, at det ikke var det bedste tidspunkt men sagde med det samme, at det var det nok aldrig. Han var glad på mine vegne, så hold da op jeg var lettet, da jeg gik derfra. Svedte nærmest i perler, inden jeg gik ind på hans kontor