Tror jeg har mistet følelserne

Og kæft jeg kæmper med at finde dem igen. 

Jeg er gift med min mand, og sammen har vi 3 børn, hus og biler. 

Vi har været sammen i over 12 år og gift i 5, og jeg kan tydelig huske hvor forelsket jeg var i ham. Men de sidste par måneder er mine følelser blevet (meget) svagere, og hold da op hvor gør det ondt at tænke på at afbryde vores ægteskab, mest af alt fordi vi bor skide godt, har de mest fanatiske børn, men vi laver aldrig noget sammen, vi er faktisk aldrig sammen, udover når vi er inviteret i byen til fest, hverdagsaftener er jeg alene, om morgen er jeg alene også i weekenderne for der sover han, jeg er altid alene med vores børn. 

Tankerne om at flyttet et sted hen med børnene fylder mere og mere og jeg tænker på det flere gange om dagen. 

Min mand elsker mig og jeg får mange komplimenter, sex er der også nok af, for jeg prøver virkelig, jeg kan jo godt lide ham, men jeg er blevet sådan i tvivl om jeg virkelig elsker ham nok til at fortsætte? 

Hvordan gør man? 

Min mand er tydelig stadig forekslet i mig og elsker mig mere end noget andet og hvor gør det ondt at det nok ikke er gengældt på samme niveau 

Hva gør jeg? 

Jeg syntes at skilsmisse er en lige lovlig drastisk beslutning at tage, ud fra et par måneders manglende følelse. Det er mange stabile ting at smide væk, når tingene måske ikke er så slemme som du tror.

Du skriver at din mand tydeligvis stadig elsker dig, og det du selv mangler, er at I laver noget sammen - det er da et godt udgangspunkt.

Sæt dig ned og snak med din mand. Fortæl ham hvordan du har det og at du mangler noget i jeres forhold. Løs problemet sammen, fremfor at gå med det alene. Lav nogle ting sammen og genfind hinanden som kærester, så I ikke blot er forældre til samme børn. Det kan være hvad som helst. Få børnene passet en aften og gå ud og spise eller i biografen. Afsæt en hyggeaften foran fjernsynet efter børnene er lagt i seng eller måske skaf jer en hel børnefri weekend og lav noget sammen bare jer to. 

Opgiv ikke ægteskabet før I i det mindste har forsøgt at genfinde hinanden - og slet ikke før din mand har haft en chance for at få dig til finde følelserne frem igen.

Anonym skriver:

Og kæft jeg kæmper med at finde dem igen. 

Jeg er gift med min mand, og sammen har vi 3 børn, hus og biler. 

Vi har været sammen i over 12 år og gift i 5, og jeg kan tydelig huske hvor forelsket jeg var i ham. Men de sidste par måneder er mine følelser blevet (meget) svagere, og hold da op hvor gør det ondt at tænke på at afbryde vores ægteskab, mest af alt fordi vi bor skide godt, har de mest fanatiske børn, men vi laver aldrig noget sammen, vi er faktisk aldrig sammen, udover når vi er inviteret i byen til fest, hverdagsaftener er jeg alene, om morgen er jeg alene også i weekenderne for der sover han, jeg er altid alene med vores børn. 

 

Tankerne om at flyttet et sted hen med børnene fylder mere og mere og jeg tænker på det flere gange om dagen. 

Min mand elsker mig og jeg får mange komplimenter, sex er der også nok af, for jeg prøver virkelig, jeg kan jo godt lide ham, men jeg er blevet sådan i tvivl om jeg virkelig elsker ham nok til at fortsætte? 

Hvordan gør man? 

Min mand er tydelig stadig forekslet i mig og elsker mig mere end noget andet og hvor gør det ondt at det nok ikke er gengældt på samme niveau 

 

Hva gør jeg? 

 

Et langvarigt forhold afhænger af, om man er i stand til at forelske sig i hinanden igen og igen. Man kan ikke være forelsket uafbrudt i 50 år! 

Jeg spurgte engang min mormor, hvordan hun kunne have holdt min morfar ud i næsten 60 år. Hun sagde klart og tyseligt, at det kunne hun sgu' heller ikke. Men de havde klaret det fordi den ene altid havde elsket den anden undervejs når det var hårdt. Så man finder melodien igen - sammen. Men man må ikke give op! Det er klart noget jeg har taget med mig i mit ægteskab, nogle gange har jeg sgu også lyst til, at sende mandenmed en enkeltbillet til timbuktu, men efter en rum tid så går det over..  Jeg er ikke ulykkelig i mit forhold, havde jeg været det var jeg gået. Men jeg har en sød mand, som er en god far og jeg elsker ham højt. I perioder er jeg mere forelsket i ham end andre, nogle gange slet ikke. Men jeg tror mange har et rosenrødt billede af ægteskab, men det er hårdt arbejde med en god portin "give-and-take" fra begge parter.  

Jeg synes, at tendensen er, at folk giver for let op. Har du overhovedet talt med din mand om det du tænker på? Hvis du ikke står op for dig selv, så tænker han jo at det er fint som det er. 

Mennesket er ikke tankelæsere, så det går begge veje, sig frem hvad der går dig på så I kan løse det SAMMEN!  

Anonym skriver:

Og kæft jeg kæmper med at finde dem igen. 

Jeg er gift med min mand, og sammen har vi 3 børn, hus og biler. 

Vi har været sammen i over 12 år og gift i 5, og jeg kan tydelig huske hvor forelsket jeg var i ham. Men de sidste par måneder er mine følelser blevet (meget) svagere, og hold da op hvor gør det ondt at tænke på at afbryde vores ægteskab, mest af alt fordi vi bor skide godt, har de mest fanatiske børn, men vi laver aldrig noget sammen, vi er faktisk aldrig sammen, udover når vi er inviteret i byen til fest, hverdagsaftener er jeg alene, om morgen er jeg alene også i weekenderne for der sover han, jeg er altid alene med vores børn. 

 

Tankerne om at flyttet et sted hen med børnene fylder mere og mere og jeg tænker på det flere gange om dagen. 

Min mand elsker mig og jeg får mange komplimenter, sex er der også nok af, for jeg prøver virkelig, jeg kan jo godt lide ham, men jeg er blevet sådan i tvivl om jeg virkelig elsker ham nok til at fortsætte? 

Hvordan gør man? 

Min mand er tydelig stadig forekslet i mig og elsker mig mere end noget andet og hvor gør det ondt at det nok ikke er gengældt på samme niveau 

 

Hva gør jeg? 

 

Kære dig.

Jeg har sjældent læst et indlæg hvor det kunne være bagsiden af den bog jeg har i reolen: "Kærlighedens fem sprog" af Gary Chapman.

Den handler om at vi forstår kærlighed forskelligt. Dit tyder på "tid til hinanden" hvor din mands muligvis er fysisk kontakt / anerkendende ord.

Lov dig selv at læse denne inden du træffer nogle som helst beslutninger 

Rigtig god læselyst. 

Anonym skriver:

Og kæft jeg kæmper med at finde dem igen. 

Jeg er gift med min mand, og sammen har vi 3 børn, hus og biler. 

Vi har været sammen i over 12 år og gift i 5, og jeg kan tydelig huske hvor forelsket jeg var i ham. Men de sidste par måneder er mine følelser blevet (meget) svagere, og hold da op hvor gør det ondt at tænke på at afbryde vores ægteskab, mest af alt fordi vi bor skide godt, har de mest fanatiske børn, men vi laver aldrig noget sammen, vi er faktisk aldrig sammen, udover når vi er inviteret i byen til fest, hverdagsaftener er jeg alene, om morgen er jeg alene også i weekenderne for der sover han, jeg er altid alene med vores børn. 

 

Tankerne om at flyttet et sted hen med børnene fylder mere og mere og jeg tænker på det flere gange om dagen. 

Min mand elsker mig og jeg får mange komplimenter, sex er der også nok af, for jeg prøver virkelig, jeg kan jo godt lide ham, men jeg er blevet sådan i tvivl om jeg virkelig elsker ham nok til at fortsætte? 

Hvordan gør man? 

Min mand er tydelig stadig forekslet i mig og elsker mig mere end noget andet og hvor gør det ondt at det nok ikke er gengældt på samme niveau 

 

Hva gør jeg? 

 

Du skriver forelsket.. og hvordan du kan huske hvor forelsket du var. Det er jo ikke en følelse der varer ved men erstattes af en dybereliggende og mere rolig kærlighed. Forelskelse er en kemisk ubalance som ikke varer ved - om end hvor behagelig den er. 

Man skal arbejde på et forhold og du giver for let op i min bog. 

Lav noget sammen... hvis det er det du savner. Du skal da selv tage et ansvar.

Xolia skriver:

Kære dig.

Jeg har sjældent læst et indlæg hvor det kunne være bagsiden af den bog jeg har i reolen: "Kærlighedens fem sprog" af Gary Chapman.

Den handler om at vi forstår kærlighed forskelligt. Dit tyder på "tid til hinanden" hvor din mands muligvis er fysisk kontakt / anerkendende ord.

Lov dig selv at læse denne inden du træffer nogle som helst beslutninger 

Rigtig god læselyst. 

Jeg vil også gerne anbefale den bog! Det er virkelig en god øjenåbner og vejledning for ens forhold