Stor beslutning. :-/

Hej damer. Jeg har haft det oppe og vende før herinde. Jeg hader mit job og føler jeg bare går og venter som en anden zombie, på at blive pensioneret!! Og der er altså lang vej når man er 27!!!! 

Så jeg har taget en beslutning.. tror jeg! Håber jeg! Jeg håber virkelig jeg har nosser til det!! Jeg vil sige mit job op efter ferien eller i starten af efteråret! Alt efter hvordan økonomien lige ser ud, jeg kommer jo ud i noget karantæne ved selv at sige op. 

Jeg magter simpelthen ikke længere at være ked af det dagligt, pga et job jeg hader, men er tvunget til at bruge de fleste vågne timer på! Så må jeg leve på en sten! Og så håber jeg det er motivation nok til at søge noget andet. Hvilket andet ved jeg overhovedet ikke! Jeg har haft ét job! I 10 år, og det er jeg uddannet i. Men jeg kan ikke mere nu! Jeg er nødt til at gøre noget for at blive glad!

er der nogen af jer der har lavet samme stunt? Og hvordan gik det? 

Tillykke med beslutningen, vi bruger så mange timer af vores liv på jobbet, så det duer bare ikke st lave noget man ikke elsker.

Mht karantæne, så tænker jeg lidt om du ikke kunne finde dig et vikariat nogle få måneder - når det så udløber, har du ikke selv sagt op, og så er der ingen karantæne...?

Du søger da bare vidt og bredt og tager et andet job , siger op - bum færdig ingen karantæne! Og er det nye så ikke lige dig så har du det jo mens du søger andet og finder ud af hvad du vil, i det mindste er du så ikke i det job du ikke kan holde ud mere! 

L-Mortil3 skriver:

Du søger da bare vidt og bredt og tager et andet job , siger op - bum færdig ingen karantæne! Og er det nye så ikke lige dig så har du det jo mens du søger andet og finder ud af hvad du vil, i det mindste er du så ikke i det job du ikke kan holde ud mere! 

Jeg sidder bare fast! Jeg er blevet vant til min løn og det holder mig fra at søge nyt! Derfor jeg hellere vil stå uden, for så kan det kun blive bedre uanset job (næsten). Lige nu har jeg svært ved at skulle løsrive mig fra det jeg kan og tjener ok penge på.

jeg har kigget på jobopslag i mange år efterhånden men må indse at så længe jeg har stabilitet, så tør jeg ikke tage springet til noget andet. 

Jeg kan kun siger, at det skaber noget ild i måsen når økonomien presser og man ikke har en løsning. 

Det er også noget befriende ved at kunne gå til samtaler på alle tidspunkter og søge åbent på LinkedIn osv.

Jullesnulle skriver:

Jeg kan kun siger, at det skaber noget ild i måsen når økonomien presser og man ikke har en løsning. 

Det er også noget befriende ved at kunne gå til samtaler på alle tidspunkter og søge åbent på LinkedIn osv.

 

Præcis!! 

Jeg overvejer også at tage en HF via fjernundervisning og så have noget begrænset arbejde ved siden af til at supplere SU'en. Det er jo pisse svært at få job uden uddannelse idag og min uddannelse er desværre meget ensidig. Så har jeg også lidt betænkningstid til at vælge retning i. 

Jeg tog beslutningen og droppede ud af uddannelse. Det påvirkede min psyke for meget at skulle tænke skole hele tiden, og det gik ud over familien. De kloge ville sige at man skulle vente med at droppe ud, til man havde et job, men det kunne jeg ikke vente på.

Jeg gik arbejdsløs lidt over en måned, hvor jeg selv valgte ikke at søge offentlig støtte, fordi det var mit eget valg og jeg måtte leve med det. Magtede samtidig ikke alle de samtaler der følger med når man er arbejdsløs. Men efter en måned var jeg heldig at få et fantastisk arbejde, og efter et år, en forfremmelse på arbejdspladsen.

Har dog nu, efter tre år, besluttet at jeg skal videre efter min barsel, men det skyldes udelukkende arbejdstiderne. Udelukkende aften og weekendarbejde er ikke nemt at forene med familielivet.