Jeg fik måske skrevet lidt for hurtigt da jeg skrev i starten af uge, og fik ikke skrevet hele historien.
Jeg har en nabo som jeg har kendt i godt 6 måneder nu, vi har skrevet sammen fra dag 1, da vi mødte hinanden var han meget sammen med vores nabo som er en x kæreste.
Jeg var godt skræmt over det gode forhold og gav ham aldrig en reel chance, vi har så skrevet et par gange de sidste 5 måneder og hver gang har jeg sagt nej tak og lukket fordi jeg blev i tvivl pga hans rigtig gode forhold til veninden/ x'en, som regl har jeg ikke givet ham mere end 2-3 dage til at vise sit værd i.
Vi er så begyndt at skrive igen og jeg må altså indrømme at jeg kan ikke slippe tankerne om ham, jeg har lige været indlagt 200 km fra bopælen og han har været en kæmpe støtte på SMS og via opkald.
Vi begyndte at skrive igen fredag i sidste uge, lørdag aften var han sammen med sin veninde men kom hjem til mig bagefter, hvor vi bare snakkede i godt 4 timer, ingen sex eller ligende, søndag var jeg med ham hjemme i hans forælders hus pga at han skulle lufte hund, da vi skulle til at gå kom hans forælder hjem så dem har jeg mødt. Om aften var han sammen med sin veninden, og inde han gik i seng kom han forbi og vi snakkede lidt, ingen sex her heller.
Så blev jeg indlagt mandag og var der til onsdag, mandag aften var han hjemme ved veninden og tirsdag havde han en ven fra uddannelse overnattende.
I går onsdag var han hjemme ved mig det meste af aften, veninden havde dog brug for noget støtte og han tog over til hende, pludselig skal han hente mad, og det første han gør er at ringe til mig fra bilen. Siden mandag morgen har vi snakket sammen når han er kørt til og fra arbejde.
Han er sammen med veninden igen i aften, og har spurgt om han må overnatte her bagefter, jeg har sagt ja.
Da han tog hjem fra arbejde fortalte han, han ville bruge aften på at arbejde hjemme fra, pludselig var han over ved veninden og jeg blev rigtig ked af det og skrev til ham at jeg kunne ikke tackle det, jeg er så jaloux og kunne slet ikke være i mig selv, var grædefærdig.
Der gik knap 30 minutter så stod han foran min dør, det første han gjorde var at trække mig ind i et kram og fortælle han virklig ikke ville miste mig igen, og at jeg ikke aner hvor højt han elsker mig og er glad for mig.
Jeg føler han elsker mig og ikke vil miste mig. Han virker fast besluttet på at denne gang skal jeg ikke bare smutte fra ham, og at han vi gøre en indsats.
Jeg har rigtig svært ved det hele, syntes veninden fylder alt for meget men vil heller ikke væren den der siger nej til han må se sin veninde, han spurgte faktisk om jeg var okay med de var sammen i aften. Jeg ander ikke hvad han ville have gjorde hvis jeg sagde nej.
Jeg har det som sådan ikke dårlige med de er sammen nu, jeg har det dårligt med han tager over til hende og ikke fortæller det til mig! Så har jeg der dårligt med at vente på ham, føler ikke det kan være rigtigt jeg skal vente på ham
jeg er meget ærlig anlagt, så han ved 100% hvordan jeg har det, han ved hvordan jeg tænker og hvad der gør mig så usikker.