Efter en uheldig episode mandag eftermiddag mellem min datter på 6½ og hendes far, er jeg blevet i tvivl om hans evne til at drage omsorg for vores pige når hun er sammen med ham.
Episoden er ikke et enkelt stående tilfælde, og jeg har før forsøgt at forklare min datters far at han ikke må være så voldsom når de pjatter og leger sammen, da det gør skade på hende.
Konkret episode fra mandag eftermiddag:
Vi er ved at afslutte et hyggeligt besøg hos farmor. Far har sat sig ind på bagsædet af bilen og har rullet vinduet halvt ned. Min datter går hen og ligger hånden på den nedrullede rude hvortil far placere sin hånd ovenpå og i sjov presser min datters hånd ned mod rudens kant. Hun begynder at råbe og skrige i smerte og jeg kommer hende straks til undsætning, og forsøger at fjerne fars hånd, men han griner bare og synes det er morsomt. Jeg råber og skriger til ham at skal slippe hende og om han ikke snart kan fatte at han ikke skal være så voldsom overfor hende, han slipper grebet med det samme, og er tydeligvis chokeret over episoden. Min datter græder voldsomt og jeg trøster hende selvfølgelig, og hun bliver hurtig god igen. Far derimod er blevet møghamrende fornærmet og har rullet vinduet helt op og sidder og surmuler inde i bilen.
Jeg sætter min datter i bilen og vi sætter kursen hjemover, hvor far bliver sat af og går hjem til sig selv, vi bor ikke sammen.
Min store bekymring er at det har taget overhånd med min datters fars hårde opførsel overfor for vores datter, og at der ikke er nogen til at "redde" hende når jeg ikke er der og legen går for vidt. Far respektere vores datters grænser, og han kan ikke læse hendes signaler selvom hun råber og skriger at han skal stoppe.
Han mener iøvrigt ikke at han har gjort noget galt, da han jo ikke mener at han tog hårdt fat i hende, så det kunne ikke have gjort ondt på hende. Så der er ikke kommet en undskyldning fra far eller nogen form for trøst fra hans side af.
Har jeg grund til min bekymring og hvad skal jeg stille op med den...?
Lindas svar
Kære Ea
Det er en lidt indviklet situation du her giver mig et indblik i, så lad mig først summere op:
- Du og far bor hver for sig, men ses sammen med datteren på 6,5 år indimellem.
- Du er bekymret for om far kan aflæse datterens grænser.
- Du mistænker far for at være ligeglad eller følelseskold – måske ikke kun overfor datteren men også overfor din mening.
Lad mig starte fra en ende af.
Striden om hvem der ved bedst
- Når to personer deles om ansvaret for et barn, så vil der indimellem være ”forhandlinger” om, hvem der har ret til at definere barnets behov bedst. I dette tilfælde forsøger du at overbevise far om, at DU ser behovene bedre end far (hvilket du muligvis gør). Men siden du skriver at ”jeg har forsøgt at forklare far at…” så hører jeg også, at du påtager dig rollen, som den der ’uddanner’ far til at være en bedre far (alt sammen i godhed mod din datter). Det jeg gerne vil frem til er: At det VIL gøre far mindre sikker i sin rolle som far at blive rettet på OG det vil spille jer to voksne op imod hinanden, når den ene ”ved” bedre end den anden. Med andre ord skaber det konflikt, når EN voksen fortæller en ANDEN voksen, hvad vedkommende er dårlig til og skal gøre anderledes.
Kunsten at tilpasse sig sit barns behov og grænser
- Som jeg hører det, har far fået rollen af ”indimellem-forælder” – altså en der ser sin datter indimellem, men ikke er sammen med hende til dagligt. Her har jeg lige et par overvejelser, som måske kan bidrage:
For at kunne tilpasse sig sit barn, må man kunne aflæse barnets signaler. For at kunne aflæse et barns signaler (med en vis præcision) må man være meget sammen med dette barn. Jeg skulle fx bruge en uges tid tæt sammen med din datter, før jeg turde irettesætte noget som helst ved hende og før jeg ville vide, hvordan jeg skulle tilpasse mig hendes signaler. Min point er, at det muligvis er sværere for far at aflæse sin datter end det er for dig. Men det gør ham ikke NØDVENDIGVIS til en far der ikke KAN aflæse grænser. Måske handler det om, at kendskabet er forskelligt og at han derfor nødvendigvis må acceptere at tage fejl indimellem… Jeg kan ikke fortælle, om det er det, der sker, men du må spørge dig selv, om det muligvis kunne være sådan.
Evnen til at lykkes som forældre
- Alle mennesker har brug for at prøve, lykkes, fejle og prøve igen. Det vi har brug for (for at føle os vellykkede) er nogle der tror på os, hepper os på vej og venligt guider, hvis vi trænger. Det er min opskrift på at kunne lykkes med noget som helst her i livet. Giver den mening for dig? Jeg tror også, at du ville ønske du kunne vejlede far til at lykkes bedre, men dine bange anelser og din egen frustration over fars ”fornærmethed” kommer i vejen. Måske det får dig til at bebrejde mere end at støtte?
Troen på egen intuition
Så kære mor. Nu har jeg udfordret din situation lidt fra flere vinkler og forsøgt at sætte det op i et nyt perspektiv. Nu må du åbent og ærligt forholde dig til tre ting: 1. Din egen fornemmelse/intuition af situationen og 2. Dit eget rationale omkring evt. blinde vinkler i sagen. Og 3. Træffe en aktiv beslutning om, hvad der skal ske. Fx at datteren ikke kan få lov at se far mere, eller at der skal laves nye ordninger eller... Jeg kan desværre ikke på afstand fortælle dig om noget ikke er, som det skal være. For jeg har ikke været der, og jeg kender ikke jeres historik.
Familierådgiverens personlige mening
Min personlig mening i den sag er, at HVIS du vælger at far fortsat skal se sin datter; så må du aktivt vælge at støtte ham i det. Det kan være svært at være deltidsfar, specielt hvis mor står ved siden af, når man til sin forfærdelse opdager, at man har overskredet sit eget barns grænser. Alle forældre elsker deres børn (på deres egen måde), men det kan være svært at være ærlig om egne fejl og kommen-til-kort, hvis man føler sig målt og vejet… mon det giver mening i jeres sag?
Med alt det sagt vil jeg ønske dig, din datter, din datters far OG jeres familie ALT det bedste
Venlig hilsen Linda Stæhr
Ps. Jeg sidder også klar ved telefonen, hvis du har lyst til at diskutere sagen yderligere (eller hvis jeg har ramt helt ved siden af). Jeg koster 450 kr./t og de første 10 min er gratis. SMS gerne i forvejen på 28 58 77 98.
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
