Hej. Jeg er gravid uge 20+3 og vi var til MD scanning i torsdags. Vi fik at vide at vi venter en dreng med forsnævring i urinvejene, hvilket har ført til at blæren er meget stor, samt der er væske i bughulen og nyrerne. Lægen siger at der højst sandsynligt er gået et lille hul på den ene urinleder, som gør at væsken fra blæren er kommet i bughulen. Han nævner det som en god ting, for så mindsker det trykket på blæren. Dog er væsken skyld i at de ikke kan se den ene nyre tydeligt, men den nyre de kan se, ikke ser 100% godt ud.
Vi fik taget fostervandsprøven prøve og tid til ny scanning på torsdag, hvor de håber at have fostervandsprøvens resultater også.
Vi er ekstremt bekymret, da vi fik at vide de ikke kan sige om alt egentlig er ok, eller om vi evt skal tage stilling til sen abort på torsdag.
Andre der har oplevet lignende? Jeg har ingen ide om hvad vores lille drengs odds er og jeg er så bange for hvad der kan ske..
Mvh meget bekymrede førstegangs forældre
Karens svar
Kære bekymrede førstgangsforælder (20+3.)
Jeg forstår jeres bekymring og håber i har fået mere klarhed siden spørgsmålet.
Problemstillingen er lidt kompliceret til et brevkassesvar, det er så afgørende hvad der ses på UL og fostervandsprøve. Så håber du får hjælp og information af din fødselslæge.
I efterlyser andre med lignende oplevelser, måske har i fået kontakt der. Ellers så prøv at spørge ud på debatsiden, om andre har haft lignende oplevelser.
Med ønsket om alt det bedste.
Mvh Karen Bøhrnsen
Jordemoder
Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.
Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net
Anmeld
Citér