At forlade en man elsker, hvordan?

Kære Brugere på baby.dk

Jeg har brug for råd og vejledning, er nødt til at være anonym herinde i frygt for at nogen skulle kunne genkende mig.

Jeg går meget kraftigt med tanken om at det måske er på tide at komme ud af ægteskabet. Jeg elsker min mand hel sindssyg meget men har det sidste stykke tid set nogen sider af ham, som jeg aldrig har set før og det bliver ikke bedre. 

Min mand er rigtig dårlig til at kommunikere, hver gang jeg forsøger at tage et emne op, så tror han at det er brokkeri men jeg har brug for at tale tingene igennem, for at forebygge en lignede situation. 

Jeg har kendt min mand i 8 år, har to småbørn sammen. Årsagen til at jeg tænker det måske er bedst vi går fra hinanden er mange efterhånden desværre. Men hvornår ved man at det er det man skal? Og hvordan gør man? Jeg elsker ham utrolig højt.

Jeg har opdaget at min mand ryger hash, har taget ham i det to gange. -Kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig at han kunne gøre sådan noget. Hvorefter vi har haft vilde skænderier over episoderne, hvor det er endt med at han har været aggressiv og kastet rundt med møbler/ting herhjemme, hvilket han aldrig har gjort før. Bagefter taler han ikke til mig i flere dage, og hverken angrer eller siger undskyld. Vi har fået sagt ret hårdt til hinanden at vi begge ønske skilsmisse i skænderiet. 

Hvor kan jeg søge hjælp henne uden at det går udover mine børn? Jeg har ikke råd til psykolog men har hel klart brug for nogen værktøjer. Jeg frygter at det udvikler sig med tiden, og at han ikke får stoppet det i tide. Skænderierne sker som regel når børnene sover. Jeg tror det er bedst at komme ud af forholdet men mit hjertet og tanken om at splitte familien ad, samt fremtidige dilemmaer holder mig tilbage. 

Det er en meget svær situation du står i med to små børn. Mit råd vil være at tænke på dine børn og så dig selv. Find et sted i kan bo indtil han har fået hjælp til sit problem. Der må jo være en grund til han pludselig er begyndt med denne nye adfærd. Evt kunne i søge parterapi. 

Det er ikke kun din mand der skal arbejde men hele familien 

Håber du finder ud af det hele.

Anonym skriver:

Kære Brugere på baby.dk

 

Jeg har brug for råd og vejledning, er nødt til at være anonym herinde i frygt for at nogen skulle kunne genkende mig.

Jeg går meget kraftigt med tanken om at det måske er på tide at komme ud af ægteskabet. Jeg elsker min mand hel sindssyg meget men har det sidste stykke tid set nogen sider af ham, som jeg aldrig har set før og det bliver ikke bedre. 

Min mand er rigtig dårlig til at kommunikere, hver gang jeg forsøger at tage et emne op, så tror han at det er brokkeri men jeg har brug for at tale tingene igennem, for at forebygge en lignede situation. 

Jeg har kendt min mand i 8 år, har to småbørn sammen. Årsagen til at jeg tænker det måske er bedst vi går fra hinanden er mange efterhånden desværre. Men hvornår ved man at det er det man skal? Og hvordan gør man? Jeg elsker ham utrolig højt.

Jeg har opdaget at min mand ryger hash, har taget ham i det to gange. -Kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig at han kunne gøre sådan noget. Hvorefter vi har haft vilde skænderier over episoderne, hvor det er endt med at han har været aggressiv og kastet rundt med møbler/ting herhjemme, hvilket han aldrig har gjort før. Bagefter taler han ikke til mig i flere dage, og hverken angrer eller siger undskyld. Vi har fået sagt ret hårdt til hinanden at vi begge ønske skilsmisse i skænderiet. 

Hvor kan jeg søge hjælp henne uden at det går udover mine børn? Jeg har ikke råd til psykolog men har hel klart brug for nogen værktøjer. Jeg frygter at det udvikler sig med tiden, og at han ikke får stoppet det i tide. Skænderierne sker som regel når børnene sover. Jeg tror det er bedst at komme ud af forholdet men mit hjertet og tanken om at splitte familien ad, samt fremtidige dilemmaer holder mig tilbage. 

 

Har han ændret adfærd på andre områder? Udseende, økonomisk, arbejdsbyrde?

Der er ingen tvivl om, at han har gjort det flere gange - spørgsmålet er, hvor stort forbruget er - og grunden til den ændrede opførsel.

Jeg synes du skal redde dig selv og dine børn før du tænker på at redde ham. Du har forsøgt at tale med ham, han ser alt som kritik og bliver aggresiv.

Du bliver nød til at sætte et ultimatum der hedder, at han skal stoppe med at ryge, han skal stoppe med at kaste med ting, og han skal lytte til dig og sige undskyld. Det er fint han gør de ting hvis det er det han vil, men du vil ikke være gift med en der reagere sådan.. Det er dit frie valg, og enten skal du acceptere ham, eller ændre det. Og du kan kun ændre ved at gå din vej. 

og så find ud af om du kan komme på krisecenter eller flytte hjem til nogen, eller om han vil flytte.

En sidste mulighed er at I tager i parterapi. Prøv det en enkelt gang, og igen, nægter han også det, jamen så nægter han forandring, og nægter at ændre sig. 

Du ved det er nok, men du vil først opdage det når I er væk fra hinanden at det var det helt rigtige. For mens man står i det bliver man nedslidt, brugt op, og ens grænse for hvad man kan acceptere rykker sig mere og mere, og tilsidst kan man ikke kende sig selv. 
Derfor, hvis du vil leve sådan der resten af dit liv, jamen så bliv og kæmp, men hvis du ikke ivl, så ved du det er det rigtige.

Bananaalice skriver:

Jeg synes du skal redde dig selv og dine børn før du tænker på at redde ham. Du har forsøgt at tale med ham, han ser alt som kritik og bliver aggresiv.

Du bliver nød til at sætte et ultimatum der hedder, at han skal stoppe med at ryge, han skal stoppe med at kaste med ting, og han skal lytte til dig og sige undskyld. Det er fint han gør de ting hvis det er det han vil, men du vil ikke være gift med en der reagere sådan.. Det er dit frie valg, og enten skal du acceptere ham, eller ændre det. Og du kan kun ændre ved at gå din vej. 

og så find ud af om du kan komme på krisecenter eller flytte hjem til nogen, eller om han vil flytte.

En sidste mulighed er at I tager i parterapi. Prøv det en enkelt gang, og igen, nægter han også det, jamen så nægter han forandring, og nægter at ændre sig. 

 

Du ved det er nok, men du vil først opdage det når I er væk fra hinanden at det var det helt rigtige. For mens man står i det bliver man nedslidt, brugt op, og ens grænse for hvad man kan acceptere rykker sig mere og mere, og tilsidst kan man ikke kende sig selv. 
Derfor, hvis du vil leve sådan der resten af dit liv, jamen så bliv og kæmp, men hvis du ikke ivl, så ved du det er det rigtige.

Vi har ikke rigtig fået talt sammen om tingene siden vores sidste skænderi. Vi er bare meget overfladiske overfor hinanden og jeg har ærligt talt ikke lyst til at tale mere med ham om tingene, når han ikke undskylder eller viser intiativ til at ændre adfærd. Istedet forsøger jeg at arbejde med mig selv og finde styrke i mig selv. Vi har hus og jeg har ikke lige nogen mulighed for at kunne betale husleje/lån til både hus og lejlighed, så huset skal sælges først. Det er virkelig en svær situation og stå i. 

Jeg skrev netop herinde i håbet om at andre kunne dele erfaringer eller evt. skrive hvor jeg kan søge hjælp?

Rockertand skriver:

Har han ændret adfærd på andre områder? Udseende, økonomisk, arbejdsbyrde?

Der er ingen tvivl om, at han har gjort det flere gange - spørgsmålet er, hvor stort forbruget er - og grunden til den ændrede opførsel.

 

 

Ja, han har ændret adfærd. Jeg ved ikke hvor stort forbruget er eller hvor ofte, og det vil han nok ikke indrømme overfor mig. Han har tabt sig 

Anonym skriver:

Kære Brugere på baby.dk

 

Jeg har brug for råd og vejledning, er nødt til at være anonym herinde i frygt for at nogen skulle kunne genkende mig.

Jeg går meget kraftigt med tanken om at det måske er på tide at komme ud af ægteskabet. Jeg elsker min mand hel sindssyg meget men har det sidste stykke tid set nogen sider af ham, som jeg aldrig har set før og det bliver ikke bedre. 

Min mand er rigtig dårlig til at kommunikere, hver gang jeg forsøger at tage et emne op, så tror han at det er brokkeri men jeg har brug for at tale tingene igennem, for at forebygge en lignede situation. 

Jeg har kendt min mand i 8 år, har to småbørn sammen. Årsagen til at jeg tænker det måske er bedst vi går fra hinanden er mange efterhånden desværre. Men hvornår ved man at det er det man skal? Og hvordan gør man? Jeg elsker ham utrolig højt.

Jeg har opdaget at min mand ryger hash, har taget ham i det to gange. -Kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig at han kunne gøre sådan noget. Hvorefter vi har haft vilde skænderier over episoderne, hvor det er endt med at han har været aggressiv og kastet rundt med møbler/ting herhjemme, hvilket han aldrig har gjort før. Bagefter taler han ikke til mig i flere dage, og hverken angrer eller siger undskyld. Vi har fået sagt ret hårdt til hinanden at vi begge ønske skilsmisse i skænderiet. 

Hvor kan jeg søge hjælp henne uden at det går udover mine børn? Jeg har ikke råd til psykolog men har hel klart brug for nogen værktøjer. Jeg frygter at det udvikler sig med tiden, og at han ikke får stoppet det i tide. Skænderierne sker som regel når børnene sover. Jeg tror det er bedst at komme ud af forholdet men mit hjertet og tanken om at splitte familien ad, samt fremtidige dilemmaer holder mig tilbage. 

 

Forsøg at dokumentere hans adfærd, og det at han ryger hash. Hvis du så går fra ham, risikerer du inte at børnen skal på samvær hos en utilregnelig far.

Når han ikke vil snakke om det, er der jo ikke mere at snakke om. 

Jeg vil råde dig til at anmelde voldsepisoderne og tage på krisecenter med børnene.

Det økonomiske kommer der altid en løsning på.

Når han engang kan dokumentere at han er clean(overfor myndighederne), kan han begynde med uovervåget samvær.

Når jeg læser om din mand så lyder det til at han har problemer. Jeg taler af erfaring når jeg siger at du desværre ikke kan gøre så meget eller stille ultimatum før han selv indser det. Oftest er misbrugere af den ene eller anden slags, ikke i stand til at se det før de rammer bunden. Siger ikke at han er hverdags misbruger for bare det at han ændrer adfærd og undgår konflikter, er tegn nok til at han skjuler noget. Han går med en skyldfølelse der er så stor at han ikke ved hvordan han kan være overfor jer. Du må tage stilling til om du vil blive og kæmpe for kærligheden eller stoppe nu. Jeg oplevede nedturen, men og så da anerkendelsen kom og han søgte hjælp. Det tog hårdt på mig og det var ikke uden følelsen af svigt men jeg så den mand jeg forelskede mig i og vidste at han ville komme tilbage. 

Tænk over om han har opbygget et misbrug og så skriv ned hvilke ændringer der er sket. Snak med ham om hans anderledes adfærd uden skænderi men foertlk det fra dit synspunkt. Brug jeg føler og ikke du er eller du, Du, du. Han går i selvsving hvis du peger på ham. 

Ved ikke hvor langt du er i processen men det mine erfaringer. Kender dine følelser. 

Jeg har levet sammen med en misbtuger af hash ... 

jeg anede ikke han røg før efter lang tid inde i votes forhold... 

men når en person taber sig af at ruge hash ryger han en del , vi snakker i hvertfald dageligt ... 

jeg oplevede de samme ting som dig , aggressioner vægttab lytter ikke undskylder ikke gør ingenting lever i sin egen lille bobbel .. 

jeg har ingen råd .. hvis han ike vil søge hjælp eller tage mod hjælp kan du intet gøre ... jeg prøvede alt i den tid over 1år .. 

mit bedste råd er at du redder dig selv det er sindsyg svært man håber hver dag bliver bedre ,men intet ændre sig før han indser sit problem ... 

du kan evt søge hjælp hos en psykolog som km guide dig videre .. 

mit bedste Bud vil være krisecenter så får du hjælp f socialrådgiver og diverse instanser der .. i alle former os omkring hus lejlighed osv... 

kæmpe kram 

prøv at se om askfonden kan hjælpe dig. de har mest med voldelige at gøre men ved de før har hjulpet i ligne sager..