Det bedste og sværeste ved at være mor

Der har sikkert været lignende tråde før, men som ikke-mor er jeg interesseret i at høre, hvad I mødre finder bedst og sværest ved livet som mor.

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Hvad er det sværeste/hårdeste?
Hvad har overrasket jer?
Hvad savner I fra livet uden børn?
Er der noget ved mor-livet, som er nemmere, end I havde regnet med? Og sværere?
Er der noget, I fortryder ikke at have gjort, inden I fik børn? Fx mht rejser, karriere etc.?

frkchili skriver:

Der har sikkert været lignende tråde før, men som ikke-mor er jeg interesseret i at høre, hvad I mødre finder bedst og sværest ved livet som mor.

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Hvad er det sværeste/hårdeste?
Hvad har overrasket jer?
Hvad savner I fra livet uden børn?
Er der noget ved mor-livet, som er nemmere, end I havde regnet med? Og sværere?
Er der noget, I fortryder ikke at have gjort, inden I fik børn? Fx mht rejser, karriere etc.?

Det bedste er helt sikkert den glæde og kærlighed børnene giver. Det sværeste er alle de bekymringer det giver. Kan barnet nu klare det osv. 2 ud af vores 3 børn har nogle forskellige ting de må slås med.

Kan slet ikke komme i tanke om noget jeg Jeg savner fra før vi fik børn.

Jo flere børn vi har fået jo nemmer har det været at tage lidt løsere på tingene. Første barn var vi bekymret for at hele tiden (stimulerer vi han nok. Får han nok at spise osv.)

Jeg har taget min drømme uddannelse imens jeg fik de 2 ældste børn. Og tager en ny uddannelse her efter sommer. Da drømmen er svær at få fast job inden for.

Vi er ikke rigtig dem som rejser meget. Men vi nyder vores have og tager ca 1 gang hver andet år i sommerhus i sommerferien.

Livet som mor er fantastisk og fuld af bekymringer.

frkchili skriver:

Der har sikkert været lignende tråde før, men som ikke-mor er jeg interesseret i at høre, hvad I mødre finder bedst og sværest ved livet som mor.

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Hvad er det sværeste/hårdeste?
Hvad har overrasket jer?
Hvad savner I fra livet uden børn?
Er der noget ved mor-livet, som er nemmere, end I havde regnet med? Og sværere?
Er der noget, I fortryder ikke at have gjort, inden I fik børn? Fx mht rejser, karriere etc.?

Det bedste ved at være mor er den helt specielle glæde og stolthed jeg kun kan føle over min dreng. Jeg kan nærmest dagligt græde af glæde over ham, han er simpelthen så fantastisk 

Det sværeste er bekymringerne, er han okay, er alle søde ved ham, gør jeg det godt nok....

Selvom man hører om den overvældende kærlighed man føler for sit barn, er det nok den største overraskelse. Hvor vild den er. 

Syns ikke jeg sådan savner noget fra livet før jeg fik ham, livet er 170% bedre med ham. 

Syns nok egentligt at det er nemmere at være mor, end forventet... Han gør jo det hele værd... 

Fortryder ikke noget jeg ikke fik gjort... 

frkchili skriver:

Der har sikkert været lignende tråde før, men som ikke-mor er jeg interesseret i at høre, hvad I mødre finder bedst og sværest ved livet som mor.

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Hvad er det sværeste/hårdeste?
Hvad har overrasket jer?
Hvad savner I fra livet uden børn?
Er der noget ved mor-livet, som er nemmere, end I havde regnet med? Og sværere?
Er der noget, I fortryder ikke at have gjort, inden I fik børn? Fx mht rejser, karriere etc.?

Det bedste ved at være mor, er glæden over mine børn . At se dem vokse og udvikle sig til skønne mennesker. Den ubetinget kærlighed og stolthed det giver en. 

Det værste er bekymringerne som følger med. At se når noget er svært, og påvirker dem. Det knuser mit hjerte .

frkchili skriver:

Der har sikkert været lignende tråde før, men som ikke-mor er jeg interesseret i at høre, hvad I mødre finder bedst og sværest ved livet som mor.

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Hvad er det sværeste/hårdeste?
Hvad har overrasket jer?
Hvad savner I fra livet uden børn?
Er der noget ved mor-livet, som er nemmere, end I havde regnet med? Og sværere?
Er der noget, I fortryder ikke at have gjort, inden I fik børn? Fx mht rejser, karriere etc.?

kan ikke lige svare på hvad det bedste er. Men jeg elsker når min datter gør noget komplet skørt fordi det i hendes alder giver mening, eller når hun på hendes egen måde viser hendes kærlighed til mig. Og så elsker jeg at ligge i sengen og putte med hende, selvom det efterhånden er sjældent at hun vil det.

Det hårdeste er når ens barn er syg eller har ondt, og mam bare intet kan gøre. Eller når man skal kæmpe sig igennem trods perioderne hvor der bliver prøvet grænser af for alle pengene, og det ender hos tårer hos både mor og barn.

Ved ikke om noget har overrasket mig - tror jeg er overrasket over at have fået et nemt barn i forhold til søvn mm.

Jeg savner ikke at blive vækket klokken tidligt om morgenen af en alt for frisk pige der bare er klar. Til tider savner jeg friheden i bare at kunne tage en spontan biotur eller lign. Den økonomiske frihed i at kunne bruge for mange penge og leve med at der ikke lige var penge til mad de sidste dage af måneden - Men jeg vil ikke bytte min datter for at kunne de ting igen. 

Det er nemmere at genkende min datter i børnehaven end ventet - ja, det lyder åndssvagt, men jeg havde faktisk en frygt for at komme ned og skulle hente min datter og ikke ville kunne se hvem af pigerne der er hende. Selvfølgelig kan man kende sine børn... Det er også nemmere at holde rutiner end jeg havde ventet. - ved ikke om der er noget der er sværere end forventet. Måske at holde fast i et nej når det ville være så meget lettere for fredens skyld, bare at sige ja og give barnet den is, bamse eller hvad hun nu tigger om.

Der er ikke noget vi fortryder ikke at have fået gjort inden vi fik børn - for vi mener ikke at børn er en hindring for at gøre ting. Vi fik stadig drømmebryllupsrejsen, selvom vi havde en datter der blev passet hos bedsteforældrene, og de rejser vi ellers drømmer om, kan enten foretages med børnene når de er store nok til at få noget ud af det, eller foretages uden børn når de er store nok til at blive hjemme mens vi tager afsted. Jeg opgav ganske vist at få en uddannelsen efter at have fået barn, men da det var den 4 uddannelse jeg måtte opgive, var det mere en selvindsigt i at jeg psykisk ikke kan gennemføre en uddannelse, der gjorde det, ikke barnet.

frkchili skriver:

Der har sikkert været lignende tråde før, men som ikke-mor er jeg interesseret i at høre, hvad I mødre finder bedst og sværest ved livet som mor.

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Hvad er det sværeste/hårdeste?
Hvad har overrasket jer?
Hvad savner I fra livet uden børn?
Er der noget ved mor-livet, som er nemmere, end I havde regnet med? Og sværere?
Er der noget, I fortryder ikke at have gjort, inden I fik børn? Fx mht rejser, karriere etc.?

Det bedste ved at være mor er nok, at der i hjertet åbner et rum som aldrig har været åbnet før, pga ens dejlige unger. Man oplever en kærlighed så dyb, at man ikke forstår det overhovedet er muligt. 

Det værste, synes jeg, er at jeg har svært ved at udføre konsekvenser. Altså forstået på den måde at jeg har intet problem med at udføre de daglige konsekvenser eller tage de kampe der er, men de store der er, dem har jeg svært ved. Feks min datter har idag behandlet mig fuldkommen urimeligt og som en privat taxa som hun bare kan træde på, det får den konsekvens at hun hele næste uge skal cykle til alting i håb om at hun værdsætter alle de ture jeg tager for at hun nemmere kan komme til ting. 

Jeg savner at være spontan. Jeg savner at kunne hoppe ind i min bil og så bare køre derud af. 

Og så ville jeg have ønsket at min mand og jeg havde taget tværs igennem Europa inden vi fik børn. Rejst noget mere. 

frkchili skriver:

Der har sikkert været lignende tråde før, men som ikke-mor er jeg interesseret i at høre, hvad I mødre finder bedst og sværest ved livet som mor.

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Hvad er det sværeste/hårdeste?
Hvad har overrasket jer?
Hvad savner I fra livet uden børn?
Er der noget ved mor-livet, som er nemmere, end I havde regnet med? Og sværere?
Er der noget, I fortryder ikke at have gjort, inden I fik børn? Fx mht rejser, karriere etc.?

Det bedste ved at blive mor, er at være mor - opdage følelser jeg slet ikke anede var en del af mig, sidde i sofaen lørdag aften, og opleve det lille bitte nu er lykken. Det er at opleve vreden forsvinder af et smil, trætheden forsvinder ved et vådt smækkys osv. Det er at opleve man er en del af noget mere, og man kan tilsidesætte sig selv og nyde det. Og så er det varmen inden i ved duften, ved at se i øjnene, ved at kramme og hae lyst ril at bide. 

Der sværeste er den kroniske angst for hvad der kan ske, den kroniske dårlige samvittighedhed over om jeg gør det godt nok. Og ja så er det st være mor til et dødt barn - den sværeste rolle jjeg har skulle finde mig selv i. 

Det har overrasket mig, at det var rigtigt man kunne få en hel dag til at gå med baby og ikke kede sig.

Jeg savner at kunne sidde en hel dag med en bog og bare lade mig opsluge og glemme alt om mad, hente osv. Ja egentlig at alt ikke hænger i en klokkestreng (og det kan vi da heldigvis i ferier).

Havde troet jeg kunne skrive speciale med en nyfødt - det kunne jeg sikkert, men havde ikke lyst. 

Jeg fortryder vi ikke fx tog 3 år til Grønland eller lignende mens børnene var små nok.

frkchili skriver:

Der har sikkert været lignende tråde før, men som ikke-mor er jeg interesseret i at høre, hvad I mødre finder bedst og sværest ved livet som mor.

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Hvad er det sværeste/hårdeste?
Hvad har overrasket jer?
Hvad savner I fra livet uden børn?
Er der noget ved mor-livet, som er nemmere, end I havde regnet med? Og sværere?
Er der noget, I fortryder ikke at have gjort, inden I fik børn? Fx mht rejser, karriere etc.?

Det bedste er kærligheden! Det er jo en kærlighed som man slet ikke kan forestille sig inden. Min søn gør mig til et bedre menneske, mere tålmodig og tilgivende. Der er nærmest intet som jeg ikke ville gøre for ham. Ville gå i døden for ham uden at blinke. Han har gjort mig til et mere ydmygt menneske, og hans behov vil bare altid komme før mine, og han vil bare altid være vigtigere end mig selv.

Noget af det sværeste er helt sikkert de bekymringer der følger mig at blive forældre, f.eks. i forbindelse med sygdom og sådan noget. Søvnmanglen i den første lange tid var også meget hård for mig. Min dreng havde refluks som spæd, og vågnede op til flere gange HVER time HVER nat i 9 måneder, og jeg fatter ikke hvordan jeg kom igennem det. I hele den periode har jeg nærmest ikke sovet en time sammenhængende... Så vendte det pludselig fra den ene dag til den anden, og nu hvor han er 13 1/2 måned vågner han max et par gange. Det har givet en hel anden energi til at komme mere ud med ham og få en masse fantastiske oplevelser sammen. Noget andet jeg finder rigtig svært er at undvære ham når vi er væk fra hinanden. Og lige så meget som jeg nyder at se ham vokse og udvikle sig, lige så hårdt er det at han lige pludselig slet ikke har brug for sin mor på samme måde længere. Jeg vil nyde det så længe det varer.

Jeg har ikke som sådan været overrasket over noget tror jeg.

Jeg savner ikke så meget fra før jeg fik min søn... dog savner jeg meget at sove igennem og til længere end kl. 4.30-5.00 hver morgen, haha.

Det har været nemmere at sætte ham før mig selv end jeg havde troet. Det kom virkelig bare som den største selvfølge. Søvnmanglen var som sagt sværere end jeg havde forventet... Dog var vi også særdeles hårdt ramt i forhold til gennemsnittet.

Der er umiddelbart ikke noget jeg fortryder ikke have gjort før jeg fik ham. Jeg elsker at kunne være ung sammen med ham, og der er næsten ingen oplevelser som han ikke kun gør rigere. Det var det helt rigtige tidspunkt for mig at blive mor på.

Det bedste ved at være mor er den kærlighed, som man føler og får. Den bliver større og større for hver dag og er ubeskrivelig. 

Det hårdeste er egentlig når man har nogle trælse faser. Fx. Vil ikke sove, prøver grænser af osv. og selvf. alle de bekymringer - Udvikler mit barn som det skal? Gør jeg tingene rigtigt? osv..

Det som har overrasket mig mest er faktisk lidt, hvordan omverdenen er i forhold til at være mor/far. ALLE har en mening om, hvordan folk skal gøre tingene. 

Da min datter var mindre, der savnede jeg at sove længe, men efter hun er blevet ældre og er b-menneske, ja så er det egentlig noget vi sagtens kan igen. (dog ikke så længe, som da jeg ikke havde barn )

Er der noget, I fortryder ikke at have gjort, inden I fik børn? Fx mht rejser, karriere etc.?

Jeg fortryder lidt, at jeg fik barn imellem mine 2 uddannelser. Min seneste uddannelse var overhovedet ikke "børnevenlig" - forstået på den måde, at jeg ofte sad oppe på skolen til 23 om aftenen - og mange andre ting - DOG overlevede jeg og mit barn det alligevel - og det er heldigvis slut nu

JC2014 skriver:

Det bedste er kærligheden! Det er jo en kærlighed som man slet ikke kan forestille sig inden. Min søn gør mig til et bedre menneske, mere tålmodig og tilgivende. Der er nærmest intet som jeg ikke ville gøre for ham. Ville gå i døden for ham uden at blinke. Han har gjort mig til et mere ydmygt menneske, og hans behov vil bare altid komme før mine, og han vil bare altid være vigtigere end mig selv.

Noget af det sværeste er helt sikkert de bekymringer der følger mig at blive forældre, f.eks. i forbindelse med sygdom og sådan noget. Søvnmanglen i den første lange tid var også meget hård for mig. Min dreng havde refluks som spæd, og vågnede op til flere gange HVER time HVER nat i 9 måneder, og jeg fatter ikke hvordan jeg kom igennem det. I hele den periode har jeg nærmest ikke sovet en time sammenhængende... Så vendte det pludselig fra den ene dag til den anden, og nu hvor han er 13 1/2 måned vågner han max et par gange. Det har givet en hel anden energi til at komme mere ud med ham og få en masse fantastiske oplevelser sammen. Noget andet jeg finder rigtig svært er at undvære ham når vi er væk fra hinanden. Og lige så meget som jeg nyder at se ham vokse og udvikle sig, lige så hårdt er det at han lige pludselig slet ikke har brug for sin mor på samme måde længere. Jeg vil nyde det så længe det varer.

Jeg har ikke som sådan været overrasket over noget tror jeg.

Jeg savner ikke så meget fra før jeg fik min søn... dog savner jeg meget at sove igennem og til længere end kl. 4.30-5.00 hver morgen, haha.

Det har været nemmere at sætte ham før mig selv end jeg havde troet. Det kom virkelig bare som den største selvfølge. Søvnmanglen var som sagt sværere end jeg havde forventet... Dog var vi også særdeles hårdt ramt i forhold til gennemsnittet.

Der er umiddelbart ikke noget jeg fortryder ikke have gjort før jeg fik ham. Jeg elsker at kunne være ung sammen med ham, og der er næsten ingen oplevelser som han ikke kun gør rigere. Det var det helt rigtige tidspunkt for mig at blive mor på.

 

Åh, hvor jeg kender det med refluks.. Vores havde dog "silent reflux", hvor der ikke kommer noget op, så det tog os 4 måneder (fra han var ca 1 år), før vi fandt ud af, hvorfor han vågnede hvert 20.-30. minut og kunne gøre tiltag mod at gøre det bedre. Det er netop fuldstændig vanvittigt at tænke tilbage på, at man har klaret sig igennem det, og når man fortæller det til folk, så tænker de bare "nå, ja" uden rent faktisk at tænke igennem, hvor hårdt det må være, at sove i 15-minutters intervaller i så mange måneder i træk!