Du (I) giver simpelthen eksen lov til at have en for stor plads i jeres liv. Hvis du ligefrem overvejer at gå fra din kæreste (og gøre jeres barn til skilsmissebarn) på grund af hende, så synes jeg du skal du skal overveje, hvor meget du lader hendes mening og temperament fylde i din bevidsthed.
Hvad så om hun bliver sur? Hvad så om hun synes I opdrager forkert? Hvad så om hun synes I giver for meget figenpålæg og for lidt ost? Hvis jeres reaktion konsekvent er at sige at "I er kede af at hun bliver så oprevet over det, men det er jeres valg, og hun må have en god dag" og så bare trækker på skuldrene, så tror jeg livet bliver lidt lettere for jer. Måske ikke i begyndelsen, hvor hun muligvis vil optrappe konflikten for at få en reaktion, men helt ærligt: Så længe I fylder bonus med bevidstheden om, at I elsker ham/hende, og at I godt ved at det er lidt svært lige nu, så kan hun da være så sur, som hun overhovedet orker. I er voksne mennesker - I skal ikke forme jeres liv efter om en tredjepart bliver sur.
Anmeld
Citér