Når man i virkeligheden føler sig lidt skrottet.

Hvad skal man gøre når man i virkeligheden føler sig lidt skrottet, eller glemt at en veninde?

Jeg har (eller måske har haft) denne veninde i nogle år, og jeg følte at vi var ret tætte. Jeg så selvfølgelig også andre veninder/venner, og det gjorde hun også. Så ingen "sidde hinanden af lårene". Men det var altid mig som var den drivende kraft på at skulle ses, og det var de første par år helt okay, da hun havde haft det meget hårdt (som i virkelig meget hårdt), men det stoppede bare ikke, det med at hvis jeg ikke kontaktede hende, så var der ingen kontakt.

Nu har jeg så i en efterhånden lang periode ikke kontaktet hende, med om vi skulle ses. Bare mere sådan nogle lidt ligegyldige beskeder fra min side. Men hun har ikke udvist nogen former for interesse for mig, eller om vi skulle ses. Så det er vel efterhånden tydeligt, at jeg i virkeligheden ikke betød så meget. 

Det er i og for sig helt okay. Men jeg forstår bare ikke helt hvordan eller om jeg skal "afslutte" venskabet, eller jeg blot skal lade det flyde endnu mere ud i sandet? Vi bor forholdsvis tæt på hinanden, så vil vil støde på hinanden ofte, og det er også helt fint, og jeg vil selvfølgelig hilse, og måske slå en sludder for en sladder af. 

Men hvordan kommer man sig lige over følelsen af, at være blevet "vraget", "skrottet" eller blot være glemt? 

Tænk at man kan have det sådan som et voksent menneske.

Et venskab skal plejes ligeså meget som et parforhold, hvis dette ikke kommer fra begge parter, så er det ikke det værd :-) 

Selvom man er voksen, så har vi jo stadig følelser og alle mennesker har jo en trang til at føle sig værdsat, hvilke din veninde tydeligvis ikke viser dig, som.du viser hende. At stoppe et venskab uden at i skal føle jer akavet aner jeg ikke hvordan du kan gøre, men jeg har lignede situation med en gammel veninde, jeg og hende var uadskillelige, men efter vi blev ældre, kom der andre ting i vejen og idag snakker vi ikke sammen, vi er venner på Facebook,  hilser på hinanden når vi ser hinanden i byen, men det er det. Det er lidt akavet, nå man som sagt var uadskillelige og delte alt med hinanden, til at være næsten vildtfremmed for hinanden :-) 

Tænker du skal lade det gå sin gang, hvis hun en dag faktisk spørger dig hvad grunden til i ikke ses, så fortæl hende sandheden :-) 

Voksen eller ej, så er det aldrig rart at føle sig fravalgt. Det er helt naturligt at glide fra hinanden som venner, selvom det er hårdt at føle, at man har investeret mere i det end den anden part. Og det er helt naturligt at være ked af det og skuffet, når det sker. 

Jeg synes også, du skal lade det gå sin gang og stille og roligt glide ud i sandet. Hvis hun så savner dig, må hun komme til dig. Det er jo ikke til at sige. Nogle gange kan man også komme til at tage hinanden for givet, og hvis det er tilfældet, så vil lidt afstand måske få hende til at indse, at hun savner dit venskab. Og ellers vil det med tiden blive nemmere at acceptere, at jeres venskab ikke rigtigt fungerer mere. 

Jeg er en rigtig dårlig veninde...  jeg er så dårlig til at få lavet aftaler med mine veninder... det er oftest dem der skriver til mig... det ligger bare ikke naturligt til mig... jeg har virkelig prøvet at ændre mig og blive bedre til det... Men det er aldrig lykkedes... hvilket nok også er grunden til at jeg ikke har mange veninder... Men mange bekendte  og jeg er også blevet skrotte Big time fordi jeg skuffer folk på grund af det Men de veninder jeg har de kender mig og de ved at de betyder meget for mig selvom jeg ikke er den der ringer og skriver... de ved at hvis der er det mindste smidder jeg alt jeg har i hænderne og er der for dem! Jeg ved jeg er svær at være veninde med og jeg ville ønske at alle dem der har stået i samme situation (som du nu gør) med mig havde sagt noget... spurgt om hvorfor eller et eller andet.... 

1000 tak for jeres svar.

Det er en mærkelig følelse, det med at skulle erkende, at man nok ikke har betydet så meget for et andet menneske, som man gik og troede.

Jeg føler mig til dels også udnyttet, at jeg var god nok, når jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne, for at hjælpe med diverse praktiske ting som børnepasning, og andre større og mindre huslige gøremål, men når jeg ikke skriver, så er der ingen interesse. Det er trist

Men I har ret, jeg får nok mest ud af, bare at lade det glide ud, stille og roligt, og uden den store dramatik.

En af mine veninder er total håbløs, tidligere har hun tit gjort mig vred og skuffet, men efter 20 år har jeg lært det, hun er ikke ligeglad med mig, jeg betyder rigtig meget for hende, men hun er og bliver meget meget dårlig til at være den der tager kontakt til mig, 9 ud af 10 gange er det mig der tager kontakt til hende, og sådan er det og sådan bliver det nok også ved med at være.

Men hun er sådan en skøn kvinde, så derfor kan jeg leve med det, og når vi er sammen kan vi grine og græde sammen, og tale om alt, det er det der gør en rigtig veninde, så er det ikke så vigtigt hvem der tog kontakten. 

Jeg er nok heller ikke fejlfri....

Jeg har også haft såkaldte venner, der kun var interesserede, hvis jeg tog kontakt til dem. Jeg er blevet skuffet, såret og udnyttet, og jeg er nået dertil, hvor jeg ikke gider længere. Det er fint, hvis der er nogen, der er den slags menneske, der ikke kan tage sig sammen til at deltage aktivt i et venskab, og det er fint, at der er nogen, der er villige til at finde sig i det - så passer de to grupper jo lykkeligt sammen. Godt for dem. Hvis du ikke gider den type bekendtskab, så glem din veninde og kom videre og find nogen, der bedre matcher dig. Der er ingen grund til at blive såret unødvendigt.

Kay skriver:

Jeg er en rigtig dårlig veninde...  jeg er så dårlig til at få lavet aftaler med mine veninder... det er oftest dem der skriver til mig... det ligger bare ikke naturligt til mig... jeg har virkelig prøvet at ændre mig og blive bedre til det... Men det er aldrig lykkedes... hvilket nok også er grunden til at jeg ikke har mange veninder... Men mange bekendte  og jeg er også blevet skrotte Big time fordi jeg skuffer folk på grund af det Men de veninder jeg har de kender mig og de ved at de betyder meget for mig selvom jeg ikke er den der ringer og skriver... de ved at hvis der er det mindste smidder jeg alt jeg har i hænderne og er der for dem! Jeg ved jeg er svær at være veninde med og jeg ville ønske at alle dem der har stået i samme situation (som du nu gør) med mig havde sagt noget... spurgt om hvorfor eller et eller andet.... 

Pyha jeg er ikke den eneste

jeg er også vildt dårlig til at holde kontakt og det er ikke fordi folk ikke betyder noget, jeg kan bare ikke overskue så meget når børnene endelig sover :/

tarkoflen skriver:

Pyha jeg er ikke den eneste

jeg er også vildt dårlig til at holde kontakt og det er ikke fordi folk ikke betyder noget, jeg kan bare ikke overskue så meget når børnene endelig sover :/

Jeg er også en af dem