P-piller og graviditetstegn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.924 visninger
5 svar
3 synes godt om
13. juni 2017

Orkidahlia

Hej. Sagen er den, at jeg omkring d. 3 juni glemte en p-pille, og besluttede mig derfor for at holde en 7-dages pause for at få min menstruation. På det tidspunkt havde jeg taget p-piller uden pause i 2 måneder. Jeg har haft ubeskyttet sex dagene op til og dagene efter. Jeg fik ingen blødning - det plejer jeg altid at få 1-2 dage efter p-pillestop. I de perioder hvor jeg slet ikke har anvendt p-piller har min menstruation været ret stabil. Jeg har taget utallige graviditetstest, men de er negative - jeg ved godt, at det nok også er for tidligt at se noget, men det er lidt forvirrende når jeg hverken kender min ægløsning, og den blødning man bør få efter p-pillestop ikke er en reel menstruation, så vidt jeg har forstået. Den sidste uge har jeg været enormt træt, haft svært ved at sove, taget lure midt på dagen, murren i underlivet som føles mildere end menstruationssmerter, hovedpine, forstoppelse efterfulgt af diarré, sart tandkød og store humørsvingninger. Eftersom jeg ikke ved meget om ægløsning og hvornår man kan blive gravid efter p-piller har jeg ingen idé om min mulighed for at være gravid. Er der nogen herinde som har haft lignende oplevelse, og været gravid? Det er ikke en planlagt graviditet, men al den fokus på graviditet i mit hovede, og min kærestes støtte har gjort at jeg virkelig gerne vil det her.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. juni 2017

vonkillinger

Hej.

Det er meget forskelligt med det der hormon medicin. Nogle bliver gravid på dag et og andre bliver det først flere år efter.

Men det der er det mest sikre er at du kan godt "tænke" dig gravid. Så hvis du enten håber eller frygter at du er gravid så leger din krop gerne med dig. 

Men synes at hvis du gerne vil have et hurtigt svar så ring og få en tid hos din læge. De kan hurtigt finde ud af det. Evt. Via blodprøve.

Held og lykke herfra. 

Anmeld Citér

14. juni 2017

CinemaStrange

At holde en 7dages pause efter glemt p-pille er noget af det man kan råde til at gøre for at bevare den præventive effekt af P-piller afhængig af type og hvor i cyklus man er. Hvis du efter de 7 dages pause startede op på P-piller igen er der derfor en mulighed for at du har været beskyttet. Jeg tror desværre det er usandsynligt at du er gravid - Ppiller virker ved at hæmme ægløsningen, gøre slimhinden i livmoderen umodtagelig over for at et æg sætter sig fast og lave en slim prop der forhindrer at sæd kan komme til æget. De 7 dages pause skal altså være faldet på et meget specifikt tidspunkt og effekten af pillerne skal være aftaget så hurtigt at det har kunnet lade sig gøre for ægløsning + befrugtning at finde sted. Det er ikke sandsynligt, men heller ikke umuligt.

Ville dog ikke anbefale dig at tage til lægen og få lavet blodprøve. Det gør dig ikke klogere end en ny graviditetstest om et par dage og kræver en stor del ressourcer der er helt unødvendige i dette tilfælde. 

Anmeld Citér

14. juli 2017

Orkidahlia

Tak for jeres svar. Er åbenbart gravid, har lige fundet ud af det 

Anmeld Citér

15. juli 2017

Love Angel

Profilbillede for Love Angel
Mor til 4
Orkidahlia skriver:

Tak for jeres svar. Er åbenbart gravid, har lige fundet ud af det 



Har lige læst hele tråden. Hvordan fandt du ud af det? Har du taget en graviditets test og den var positivt?

Anmeld Citér

16. juli 2017

Orkidahlia

Love Angel skriver:



Har lige læst hele tråden. Hvordan fandt du ud af det? Har du taget en graviditets test og den var positivt?



Symptomerne blev stort set ved, men jeg tænkte efterhånden at det bare for hormonelle forstyrrelser grundet p pille brug.

Jeg begyndte for nogle dage siden at få kvalme og kaste op om morgenen. Så købte jeg to tests og de blev begge positive med det samme! 

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.