Efter en hæsblæsende aften, har jeg valgt at gå til denne gruppe, da jeg har oplevet noget særdeles mærkværdigt. Min søn, Klaus, var igang med at lege med hans nye fidget spinner. Da han kun er 2 år, og ikke ligefrem et motorisk geni, spinner han spinneren, hvorefter han slår den tilbage i hovedet med en imponerende fart (vil skyde på 50-60 km/t). Jeg ved ikke, om i har set en fidget spinners form (den er i hvertfald meget sjov), men da han bliver ramt, siger det et højt og mærkværdigt ''Badunk''. Jeg kigger hurtigt på ham, da lyden vækker min interesse. Han begynder straks at vræle, som gode gamle Klaus jo altid gør. Men da jeg kigger ham i panden, har han denne meget sjove form i panden. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine, og jeg vil da gerne indrømme, at jeg fældede en tåre af latter. Imens han græder, slår det mig pludseligt, at det måske var et lidt bøvet tidspunkt at grine på. Derfor skriver jeg herinde for at vide, om jeg nu er en dårlig mor?
Anmeld