Jeg har ikke skrevet decideret dagbog...men jeg skriver breve til mine børn. Både den store på nu 3 år, og til spiren i maven.
Og det gør jeg når tankerne melder sig...
TIl den store skriver jeg også om min graviditet og mine bekrymringer for det kommende søskende forhold - så hun som størrer bedre kan forstå, at vi hele tiden har haft hende for øje - selvom det måske ikke føles sådan når man er 3 år. :-)
Min tanken er også at de måske selv kan få noget ud af det når de skal gennem en graviditet. Uanset om det er en pige eller dreng. Jeg har flere gange spurgt min mor om hendes graviditet, men ofte kan hun ikke huske det - og det synes jeg er lidt ærgeligt, for det kunne være skægt at vide.
Så jeg skriver breve og vil egentlig gerne forsætte til de bliver 18 år. Men har ingen planer om at der skal skrives et mindst en gang om måneden, måske går der et halvt år imellem, men så samler jeg op siden sidst. Synes det er hyggeligt at sidde og skrive til dem - selvom der går mange år før de får kendskab til det.
Anmeld