Jeg er lidt forvirret pt. Sagen er kort, at min søn på knap 7 år bor i Aalborg og jeg i København. Han ser mig hver anden weekend og i ferier. Han har haft det svært siden jeg og hans far blev skilt, han har blandt andet været skoleudsat og været undersøgt af ppr. De er nu kommet frem til, at han har brug for støtte, når han starter i skole til sommer og det er hans far og jeg helt enige i.
Nu skal der være et overleveringsmøde med børnehaven, skolen, ppr og socialrådgiver. Problemet er bare for mig, at det falder sammen med eksamener på universitetet og at jeg også er ret økonomisk udfordret, fordi jeg betaler min drengs flybilletter (det gør jeg gerne, for jeg elsker at se ham og jeg har selv valgt at flytte til den anden ende af landet for efteruddannelse), men jeg er da fattig bagefter.
Så mit spørgsmål er om i ville, i min situation, vælge at rejse op til mødet og så i stedet aflyse en samværs weekend og udsætte en eksamen (hvis det er muligt). Jeg tænker ikke, at mødet vil kunne udsættes, da der er en del instanser, der skal passe det ind i deres kalender FØR sommerferien. Det er meget vigtigt at mødet bliver holdt før ferien.
Eller om jeg skal vælge at blive hjemme, holde udgifterne til de weekender min søn skal komme her, gå til eksamen og så bare få et referat af mødet?
Jeg har aldrig mistet et møde før, men på sigt bliver det problematisk at deltage i dem, fordi jeg bor i den anden ende af landet, har undervisning her, begrænset økonomi og i øvrigt ikke har noget sted at bo i Aalborg.
Anmeld
Citér