Hej piger,
Jeg har gået og undret mig lidt de sidste par dage, og jeg håber en af jer kan berolige mig lidt eller har prøver det samme.
Jeg er omkring 7+5, og i sidste uge omkring 6+6, var vi til første lægesamtale for at starte vandrejournalen op. Det var ikke hos den rigtige læge, men hos en af sygeplejerskerne. 2. lægesamtale med min egen læge om 3 uger.
Jeg fik taget blodprøver og målt blodtryk, vejet, blev spurgt om allergier osv..
Det der undrer mig er, at jeg først vil få svar på blodprøverne til den konsultation med min egen læge om 3 uger. Er det normalt at der går så længe? Andre blodprøver får man jo svar på efter et par dage, så det her undrer mig altså lidt.
Jeg mener bare at jeg ville blive rimelig gnaven hvis jeg så går i de uger op til og tror at alt er i den fineste orden, for så at komme op om 3 uger og få at vide at blodprøven slår ud på et eller andet.
Noget andet der undrede mig var, at jeg ikke fik selve vandrejournalen med. Burde man ikke også få det, eller er det normalt at der skal gå nogle måneder før jeg får den med?
Jeg beklager det blev lidt langt
Anmeld
Citér