Svært at tackle min datters sociale situation

Hej.

Jeg er virkelig virkelig i vildrede mht. hvordan jeg bedst skal hjælpe/vejlede min datter.

Hun har nærmest siden børnehaven leget meget med 2 bestemte piger, som hun nu også går i klasse med, men det har ændret sig en del. Generelt har hun altid været åben over for stort set alle pigerne i klassen, da hun ikke er typen der afviser, men er meget inkluderende. Der er et par enkelte piger hun aldrig rigtig har haft legeaftaler med, men det er ikke udelukkende hendes skyld. Hun er nu 10 år, og har gået til håndbold med 3 piger fra klassen, hvoraf 2( x og y) af dem, er dem som hun har leget med længe. Problemet er lidt, at den ene af de 2 piger, anser hun for sin bedste veninde, men denne pige(x) er blevet meget populær i klassen, og alle vil nærmest gerne være hendes bedste veninde. Når hun er her leger hun(x) rigtig godt sammen med min datter, og man kan mærke på dem, at de kender hinanden godt. Men når de er oppe i klassen leger hun(x) typisk med den anden pige(y), som min datter også har leget meget med, og de er derudover typisk 2-3 andre piger med - men ikke min datter. Min datter kommer hjem og fortæller at hun føler sig uden for i pigegruppen, og bliver holdt uden for - det er hovedsageligt i forbindelse med de 5 piger, der nu hænger meget sammen(gruppen hvor hendes to gode veninder gennem tiden også er med). Den ene af pigerne(y) går og fortæller min datter, at hun ikke kan synge - noget der også betyder meget, da de har en årlig musikkonkurrence, hvor det åbenbart kun er dem der er "gode nok", der må være med i pop-pigegruppen - og hun går hele tiden og minder min datter om, at hun ikke længere er x´s bedste veninde. Det påvirker min datter meget, da hun er en meget følsom pige. Ja, hun(y) siger løbende mange trælse ting til hende. Jeg opmuntrer hende til at lege med de øvrige piger i klassen - ud over de 5 piger i "populærgruppen", så er der 3 piger i klassen. Heldigvis har hun det også nogenlunde fornuftigt med de piger. Men hun har enormt svært ved at slippe tanken om at være x´s bedste veninde - eller i hvert fald en af dem, og er det også oppe i hendes eget hoved, selv om x flere gange har sagt til hende at hun gerne vil lege med hende, fordi de andre piger ikke er dér. Sådan noget gør rigtig ondt på en mor at opleve! Faktisk synes jeg det er rigtig træls at se, at flere af pigerne i klassen er så fokuserede på selv at være med, at de glemmer at tage hensyn til andre! Jeg har egentlig opmuntret hende til at spørge dem hun vil lege med og siger, at det nok alligevel kan styrke hende i pigegruppen, men hun får sværere og sværere ved det, fordi hun føler sig nederst i hierakiet og er bange for at blive afvist. Jeg har snakket med læreren, som også har forsøgt at lave legegrupper med pigerne, men det virker bare ikke til at hjælpe. Jeg er så bange for, at det skal påvirke min datters selvværd og selvopfattelse på en negativ måde, og jeg synes det som forældre er svært at se på, at nogle hun før har været bedste veninder med, nu i større og større grad begynder at kritisere hende, holde hende udenfor osv. Ind imellem oplever jeg, at hun leger med drenge, der er 2-3 år yngre end hende, fordi det er "lettere" og det gør mig ked af det. Jeg vil bare sådan ønske at hun har det godt med pigerne i klassen, og at de også behandler hende med respekt. Men til trods for at hun er meget følsom, er hun herhjemme en stædig pige, og vi har vores kampe om tøj og hår. Hun har langt tykt og flot hår, men møder nogle gange op med filtret hår i skolen - til trods for at jeg italesætter det hver eneste dag. Hun har svært ved at rette sig efter det, jeg siger, selv om jeg synes, jeg er tydelig og kort, når jeg udtrykker mig. Vi har kampe herhjemme, og jeg har så dårlig samvittighed, fordi jeg bare gerne vil støtte hende, når fællesskabet i skolen er svært, så det herhjemme ikke også bliver negativt. Men jeg bliver også nødt til at opretholde en vis struktur og kan ikke bare lade hende gøre, som det passer hende. Læreren har også sagt, at hun nogle gange mangler at lave hendes lektier - og det er til trods for, at hun ikke har svært ved skolearbejdet. Men hun modarbejder, når jeg forsøger at opretholde faste lektiestunder.  Jeg synes virkelig det er svært. Jeg ligger sågar søvnløs om natten en gang imellem - og det er hårdt, når man også har et krævende arbejde. Alt i alt er jeg ret frustreret - jeg oplever at min datter ikke trives i klassen, og at hverdagen er enormt svær at få til at hænge sammen.

Rosalyn, den desperate.

Jeg synes det er forkert at skrive det kun er i klassen hun ikke trives, når det ligeså meget er derhjemme. Det ene har selvfølgelig med det andet at gøre, og kan påvirke det andet, men klart at hendes fokus er på den her populære klike.

Jeg synes det er vigtigt man som forælder dog også kan sin begrænsning, så man ikke bare sidder f.eks. og siger, at så er de andre piger da også bare dumme hvis de gør sådan og sådan. Det er dine følelser for pigerne, og nogen gange er det bedst for så store børn i 10 års alderen selv at finde ud af deres strukture og "hieraki" om man vil det. Måske der er nogen din datter selv ikke ser som en legemulighed, hvad end det er dreng eller pige?

Personligt legede jeg tit med en pige der gik en klasse under mig, ikke så meget PÅ skolen mest udenfor skolen, jeg tror vi blev venner i fritidsordningen, og det gav mig noget andet når jeg nu kun havde en fast veninde i skolen. Generelt legede min klasse mest i de private hjem, og så var vi bare "sammen" i skolen og snakkede.

Så jeg tænker din datter skal fortsætte med bare at følge gruppen, finde på lege eller ting at snakke om og lave, blive ved med at tage initiativ til ting. Men hun kan jo selv mærke om nogen vil hende, det skulle jo gerne bare "klikke" rent venskabsmæssigt så man slet ikke er i tvivl. Du bliver nød til på en eller anden måde at få en accept ind i det her af situationen, det Er jo en stor pigeflok men det er ikke sikkert de vil gå sammen efter sommerferien. Så det kan jo være næste fokus: Få leget i sommerferien, få hygget og udviklet venskaber med dem hun klikker bedst sammen med.

Det her er bare et spørgsmål til at tænke over, det er ikke min mening: Men kan det at hun er uforberedt, og har filtret hår, være en grund til de andre måske holder hende lidt udenfor? Eller er det omvendt, at man helst skal være lidt "anderledes" for at passe ind? 

 Hvad med hobby og fritid, går hun til noget hvor hun kan have gode venskaber udenfor klassen? Så kan man jo lidt sige "op i numsen" med de piger fra klassen, man ved man har veninder uden for skolen så kan man koncentrere sig bedre om lektier

Anonym skriver:

Hej.

Jeg er virkelig virkelig i vildrede mht. hvordan jeg bedst skal hjælpe/vejlede min datter.

Hun har nærmest siden børnehaven leget meget med 2 bestemte piger, som hun nu også går i klasse med, men det har ændret sig en del. Generelt har hun altid været åben over for stort set alle pigerne i klassen, da hun ikke er typen der afviser, men er meget inkluderende. Der er et par enkelte piger hun aldrig rigtig har haft legeaftaler med, men det er ikke udelukkende hendes skyld. Hun er nu 10 år, og har gået til håndbold med 3 piger fra klassen, hvoraf 2( x og y) af dem, er dem som hun har leget med længe. Problemet er lidt, at den ene af de 2 piger, anser hun for sin bedste veninde, men denne pige(x) er blevet meget populær i klassen, og alle vil nærmest gerne være hendes bedste veninde. Når hun er her leger hun(x) rigtig godt sammen med min datter, og man kan mærke på dem, at de kender hinanden godt. Men når de er oppe i klassen leger hun(x) typisk med den anden pige(y), som min datter også har leget meget med, og de er derudover typisk 2-3 andre piger med - men ikke min datter. Min datter kommer hjem og fortæller at hun føler sig uden for i pigegruppen, og bliver holdt uden for - det er hovedsageligt i forbindelse med de 5 piger, der nu hænger meget sammen(gruppen hvor hendes to gode veninder gennem tiden også er med). Den ene af pigerne(y) går og fortæller min datter, at hun ikke kan synge - noget der også betyder meget, da de har en årlig musikkonkurrence, hvor det åbenbart kun er dem der er "gode nok", der må være med i pop-pigegruppen - og hun går hele tiden og minder min datter om, at hun ikke længere er x´s bedste veninde. Det påvirker min datter meget, da hun er en meget følsom pige. Ja, hun(y) siger løbende mange trælse ting til hende. Jeg opmuntrer hende til at lege med de øvrige piger i klassen - ud over de 5 piger i "populærgruppen", så er der 3 piger i klassen. Heldigvis har hun det også nogenlunde fornuftigt med de piger. Men hun har enormt svært ved at slippe tanken om at være x´s bedste veninde - eller i hvert fald en af dem, og er det også oppe i hendes eget hoved, selv om x flere gange har sagt til hende at hun gerne vil lege med hende, fordi de andre piger ikke er dér. Sådan noget gør rigtig ondt på en mor at opleve! Faktisk synes jeg det er rigtig træls at se, at flere af pigerne i klassen er så fokuserede på selv at være med, at de glemmer at tage hensyn til andre! Jeg har egentlig opmuntret hende til at spørge dem hun vil lege med og siger, at det nok alligevel kan styrke hende i pigegruppen, men hun får sværere og sværere ved det, fordi hun føler sig nederst i hierakiet og er bange for at blive afvist. Jeg har snakket med læreren, som også har forsøgt at lave legegrupper med pigerne, men det virker bare ikke til at hjælpe. Jeg er så bange for, at det skal påvirke min datters selvværd og selvopfattelse på en negativ måde, og jeg synes det som forældre er svært at se på, at nogle hun før har været bedste veninder med, nu i større og større grad begynder at kritisere hende, holde hende udenfor osv. Ind imellem oplever jeg, at hun leger med drenge, der er 2-3 år yngre end hende, fordi det er "lettere" og det gør mig ked af det. Jeg vil bare sådan ønske at hun har det godt med pigerne i klassen, og at de også behandler hende med respekt. Men til trods for at hun er meget følsom, er hun herhjemme en stædig pige, og vi har vores kampe om tøj og hår. Hun har langt tykt og flot hår, men møder nogle gange op med filtret hår i skolen - til trods for at jeg italesætter det hver eneste dag. Hun har svært ved at rette sig efter det, jeg siger, selv om jeg synes, jeg er tydelig og kort, når jeg udtrykker mig. Vi har kampe herhjemme, og jeg har så dårlig samvittighed, fordi jeg bare gerne vil støtte hende, når fællesskabet i skolen er svært, så det herhjemme ikke også bliver negativt. Men jeg bliver også nødt til at opretholde en vis struktur og kan ikke bare lade hende gøre, som det passer hende. Læreren har også sagt, at hun nogle gange mangler at lave hendes lektier - og det er til trods for, at hun ikke har svært ved skolearbejdet. Men hun modarbejder, når jeg forsøger at opretholde faste lektiestunder.  Jeg synes virkelig det er svært. Jeg ligger sågar søvnløs om natten en gang imellem - og det er hårdt, når man også har et krævende arbejde. Alt i alt er jeg ret frustreret - jeg oplever at min datter ikke trives i klassen, og at hverdagen er enormt svær at få til at hænge sammen.

Rosalyn, den desperate.

 

Hvad med at snakke med læreren? 

Så der kan komme noget op i klassen omkring sammenhold.  Eller hun kan hjælpe med at guide din datter? 

Jeg tænker eventuelt, om klasselæreren ikke kunne finde på nogle ordninger til frikvartererne, som gør at børnene kommer til at lege mere på kryds og tværs af hinanden og ikke bliver fastholdt så meget i kliker - for eksempel fælles rundbold eller lignende for hele klassen eller kreere et system eller nogle aftaler der gør at børnene har skiftende legekammerater i hele klassen i frikvartererne, så de bliver tvunget ud af kun at være sammen med de helt faste venner - måske ville din datter også opdage en ny ven eller veninde som hun ikke har leget så meget med før på denne måde, som kunne fjerne fokus lidt på x og y. 

Men det betyder skide meget for 10-årige piger at have en bedste veninde og uden tvivl at det er hårdere end vi måske tror for dem, når venskaber går i stykker og at bedsteveninden bliver "overtaget" af en anden person eller en ny gruppe, som de selv har svært ved at komme ind i. Jeg tror også det er meget typisk for den aldersgruppe at rollerne og populærgrupperne roterer lidt - måske om lidt bliver en ny pige den eftertragtede og hermed vil X eventuelt naturligt finde lidt tilbage til din datter igen. Uanset hvad, er det vigtigt at man erkender det besvær og tab de føler - det kan jo godt være svært at finde gejsten i et nyt venskab, når man er så opretholdt på gerne at ville være i selskab med X - og det er jo ikke altid man lige kan styre, hvad man inderste inde gerne vil. Det er jo også svært at gå ud og finde en ny kæreste på nogle oprigtige præmisser når man stadig er smaskforelsket i den gamle! 

Det kan jo godt være at din datter lidt er i en "sorg periode" over at have mistet sin tætte relation til hendes tidligere bedste veninder - måske også derfor at hun har svært ved at håndtere nogle andre ting derhjemme. Og ærligt tror jeg ikke det nødvendigvis handler om at have gode veninder udenfor skolen, fordi jeg tror i høj grad det handler om at din datter  har brug for gode og trygge venskaber netop i skolen. 

Hvis hun har mod på det, kunne det jo også være en idé at invitere hele pigegruppen hjem over nogle gange og så se om det giver et bedre miljø for at kunne ryste pigerne sammen og få inkluderet alle, inklusiv sig selv, i fællesskabet. Jeg tror meget det handler om at bryde den populære gruppe lidt op, så de bliver tvunget til ikke kun at have øjne for hinanden - det er jo tit og ofte at de bestemmer sig for at den og den skal bare ikke være med, men hvis de rent faktisk får prøvet de forskellige personer og dynamikker af, kan det jo godt være at de opdager nogle nye venskaber og hermed inkluderer hinanden mere på kryds og tværs. 

Dejligt med nogle gode svar og noget at arbejde videre med. Tak for det.

Hilsner

Rosalyn

Anonym skriver:

Hej.

Jeg er virkelig virkelig i vildrede mht. hvordan jeg bedst skal hjælpe/vejlede min datter.

Hun har nærmest siden børnehaven leget meget med 2 bestemte piger, som hun nu også går i klasse med, men det har ændret sig en del. Generelt har hun altid været åben over for stort set alle pigerne i klassen, da hun ikke er typen der afviser, men er meget inkluderende. Der er et par enkelte piger hun aldrig rigtig har haft legeaftaler med, men det er ikke udelukkende hendes skyld. Hun er nu 10 år, og har gået til håndbold med 3 piger fra klassen, hvoraf 2( x og y) af dem, er dem som hun har leget med længe. Problemet er lidt, at den ene af de 2 piger, anser hun for sin bedste veninde, men denne pige(x) er blevet meget populær i klassen, og alle vil nærmest gerne være hendes bedste veninde. Når hun er her leger hun(x) rigtig godt sammen med min datter, og man kan mærke på dem, at de kender hinanden godt. Men når de er oppe i klassen leger hun(x) typisk med den anden pige(y), som min datter også har leget meget med, og de er derudover typisk 2-3 andre piger med - men ikke min datter. Min datter kommer hjem og fortæller at hun føler sig uden for i pigegruppen, og bliver holdt uden for - det er hovedsageligt i forbindelse med de 5 piger, der nu hænger meget sammen(gruppen hvor hendes to gode veninder gennem tiden også er med). Den ene af pigerne(y) går og fortæller min datter, at hun ikke kan synge - noget der også betyder meget, da de har en årlig musikkonkurrence, hvor det åbenbart kun er dem der er "gode nok", der må være med i pop-pigegruppen - og hun går hele tiden og minder min datter om, at hun ikke længere er x´s bedste veninde. Det påvirker min datter meget, da hun er en meget følsom pige. Ja, hun(y) siger løbende mange trælse ting til hende. Jeg opmuntrer hende til at lege med de øvrige piger i klassen - ud over de 5 piger i "populærgruppen", så er der 3 piger i klassen. Heldigvis har hun det også nogenlunde fornuftigt med de piger. Men hun har enormt svært ved at slippe tanken om at være x´s bedste veninde - eller i hvert fald en af dem, og er det også oppe i hendes eget hoved, selv om x flere gange har sagt til hende at hun gerne vil lege med hende, fordi de andre piger ikke er dér. Sådan noget gør rigtig ondt på en mor at opleve! Faktisk synes jeg det er rigtig træls at se, at flere af pigerne i klassen er så fokuserede på selv at være med, at de glemmer at tage hensyn til andre! Jeg har egentlig opmuntret hende til at spørge dem hun vil lege med og siger, at det nok alligevel kan styrke hende i pigegruppen, men hun får sværere og sværere ved det, fordi hun føler sig nederst i hierakiet og er bange for at blive afvist. Jeg har snakket med læreren, som også har forsøgt at lave legegrupper med pigerne, men det virker bare ikke til at hjælpe. Jeg er så bange for, at det skal påvirke min datters selvværd og selvopfattelse på en negativ måde, og jeg synes det som forældre er svært at se på, at nogle hun før har været bedste veninder med, nu i større og større grad begynder at kritisere hende, holde hende udenfor osv. Ind imellem oplever jeg, at hun leger med drenge, der er 2-3 år yngre end hende, fordi det er "lettere" og det gør mig ked af det. Jeg vil bare sådan ønske at hun har det godt med pigerne i klassen, og at de også behandler hende med respekt. Men til trods for at hun er meget følsom, er hun herhjemme en stædig pige, og vi har vores kampe om tøj og hår. Hun har langt tykt og flot hår, men møder nogle gange op med filtret hår i skolen - til trods for at jeg italesætter det hver eneste dag. Hun har svært ved at rette sig efter det, jeg siger, selv om jeg synes, jeg er tydelig og kort, når jeg udtrykker mig. Vi har kampe herhjemme, og jeg har så dårlig samvittighed, fordi jeg bare gerne vil støtte hende, når fællesskabet i skolen er svært, så det herhjemme ikke også bliver negativt. Men jeg bliver også nødt til at opretholde en vis struktur og kan ikke bare lade hende gøre, som det passer hende. Læreren har også sagt, at hun nogle gange mangler at lave hendes lektier - og det er til trods for, at hun ikke har svært ved skolearbejdet. Men hun modarbejder, når jeg forsøger at opretholde faste lektiestunder.  Jeg synes virkelig det er svært. Jeg ligger sågar søvnløs om natten en gang imellem - og det er hårdt, når man også har et krævende arbejde. Alt i alt er jeg ret frustreret - jeg oplever at min datter ikke trives i klassen, og at hverdagen er enormt svær at få til at hænge sammen.

Rosalyn, den desperate.

 

Min datter på 9 har det også svært med det sociale i skole, hun har dårligt selvværd og tror ikke så meget på sig selv, selvom vi har gjort alt for at det skal blive bedre.

De er også begyndt at danne klikker i kl og Freja leger normalt lidt med alle.

De har i hendes kl lavet nogen forskellige ting for at komme det til livs

Først lavede de noget, hvor der er en der skal sidde på en sto,l og så skal alle de andre sige noget positivt om den der sidder på stolen, og jeg tror alle eleverne kom igennem det

Og nu har de lavet nogen ting hvor de skriver sig på et papir hvad de vil lave feks sjippe 10 min, lave dansk opgave osv. Og før de spørger læren om hjælp skal de have spurgt en ven. Det er i de timer hvor de har pædagogen.

De holder også samtaler i en rundkreds en gang imellem.

Og så har jeg en aftale med læren om at jeg kommer og fortæller nå der er noget også snakker de om det, for min datter har svært ved at gå til læren nå der er sådan nogen ting.

Det med st din datter fuldstændig er på tværs der hjemme tænker jeg godt kan have en samhæng med det med skolen.

Min datter er virkelig slem herhjemme nå hun har haft en dårlig dag i skolen.

Det med din datters hår må du jo hjælpe hende med, nå hun ikke vil så må du gøre det.og det samme med lektier så må du tjekke om de er lavet og hvis ikke så kan hun ikke lave noget andet før de er lavet.

Jeg var typen der aldrig lavede lektier, mine forældre stolede bare mig når jeg sagde jeg havde lavet dem. Det er jeg så ked af i dag og jeg ville ønske de havde været mere faste. Ydermere boede jeg hos min far der arbejdede en del så jeg stod selv op og gik i skole. Også her ville jeg ønske nogen havde sørget for jeg var pæn i tøjet, ikke havde klip-klappere på i skole fordi jeg ikke følte jeg havde andre sko, redt hår og den slags. Jeg ville ønske nogen havde været mere fast. Det er en forældres opgave. Det er ikke barnets valg. Det er dit valg, og der skal bare laves lektier, men det er måden de skal laves på man kan få nye metoder ind på. Så må man finde ud af om der skal være belønninger, fratagelse af privilegier, hygge, lektiehjælp udefra, man kunne evt. lade som om man selv også har nogle "lektier" ting man skal forberede så barnet ikke føler sig alene. 
Er der plads til at lave lektier, sidder hun godt, eller er der for meget der kan "rode" mentalt til at man kan koncentrere sig. Skal der lidt musik til, eller skal der være helt ro.

I må sammen finde en løsning, for hun kommer sådan til at fortryde det. Jeg har grædt næsten alle matematiktimer i folkeskolen, for jeg fattede det virkeligt ikke, men det blev ikke nemmere af jeg ikke lavede lektier. Det vigtigste er man får kigget på dem, sætter et spørgsmålstegn ved det man ikke kan, og så vis det til læreren. Jeg havde nogle søde lærere der prøvede at sige jeg måtte komme til dem hvis jeg ikke forstod det, desværre synes jeg bare det var for pinligt.

Ang. håret, måske tilbyd hende at I får det klippet kort? Så skal hun ikke redde det  

Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det også er en gode idé, at du kommentere på hendes hår  hver eneste dag?

Det virker ret voldsomt i mine øjne. At du konstant kommentere på hendes udseende, kan ikke gøre noget godt for hendes selvbillede eller selvtillid. Er det virkelig en kamp, der er værd at tage? Jeg synes, det er langt vigtigere at fokusere på lektierne og de sociale udfordringer.

Det er svært med piger i den alder. Jeg kan godt selv huske, hvordan det var, og hvor meget konkurrence der kan være i at være bedsteveninden. Jeg ville nok tage en snak med hende om, at man nogle gange kan vokse fra hinanden eller have perioder, hvor man leger mere med nogle andre. Og at det ikke betyder, at de ikke kan lide hende mere, eller at hun har gjort noget forkert.

Og så snak med læreren. Men det er måske også værd at have med, at det også kan give bagslag, hvis læreren tvinger dem til at lege sammen. Jeg kan i hvert fald huske, at vi havde en pige i klassen, der var lidt udenfor. Hvis hun fik at vide, at hun ikke kunne være med i en leg (nogle gange handlede det om, at der fysisk ikke var plads til, eller at hun bare lige skulle vente til vi var færdige med en runde i et spil), gik hun konsekvent til læreren uanset grunden. Det gjorde, at vi ofte blev mere irriterede på hende i stedet. Så ville det måske være en bedre løsning at finde nogle andre at lege med.

Mht lektier, må I være stædige. Det er sgu lidt vigtigt. Og så måske finde på noget, som gør det sjovt at lave lektier. Men ja, jeg ville sørge for at være over hende med de lektier.

Hej.

Tak for svar. Nu har min datter fået klippet sit meget lange hår så kort at hun kun lige kan sætte det op i en hestehale. Hun blev længe rigtig ulykkelig, når vi sagde, at hvis det er uoverkommeligt at få redt hår, så må det klippes, men til sidst kom hun selv og sagde, at hun gerne ville have klippet det. Så ikke mere filtret hår :-)

Vi har været meget stædige mht. lektier, og det begyndte at hjælpe op til sommerferien. Nu er det sommerferie, så nu er der ro til at lave legeaftaler - stille og roligt uden påvirkning fra klasserumskulturen.

MVH

Rosalyn