Rosa skriver:
Aaarg kender I den her situation:
Man sidder i sofaen iført pyjamas kl 10.30 på sin enestehalve fridag i 100år, med fedtet morgenhår, og så læser man sådan her på facebook som statusupdate på ens gamle veninde / bekendte som er i 5. måned : "ahhh morgenyoga, blåbær/bananpandekager og sidste arbejdsdag"
Jeg faldt HELT ned fra hesten - hun er bare SÅ overskudsagtig, den her pige!!! 100% økologisk og rigtig bevidst forbruger, helt ufattelig smuk med en perfekt krop, bor i det mest chekkede område i Stockholm i en MEGAlækker lejlighed med hendes oversuccesfulde mand der bare forguder hende, hun er inde på sin drømmeuddannelse og barnet er ikke rigtigt mikroplanlagt, men en rigtig Gudsgave (som heldigvis passer perfekt ind i deres liv der hvor de er) 
Jeg føler mig seriøst som udskidt æblegrød her til morgen, mit hår er smadret af neutralprodukter, økonomien er ikke den allerbedste pt. med meget lidt luft i budgettet, jeg har konstant ligamentsmerter af værste slags og har haft siden jeg blev gravid, dvs 2 mdr og lidt til, og før da blødte jeg non-stop i 2 mdr.
jeg har været indlagt 2 gange på en dag med kramper som stammede fra bivirkninger fra den medicin jeg fik mod kvalmen som fuldstændigt overtog min krop de første uger, jeg har pletblødt flere gang til min store skræk, og jeg er totalt smadret hver eneste dag kl 20. Alt i alt føles det som om der HELE tiden er problemer...
Jeg har ALDRIG været mindre overskuds-agtig!!!
Burde jeg ikke svæve rundt på en lyderød graviditetssky og være lykkelig og bage boller og kigge på babytøj??
Rosa- selvmedlidende så det basker i dag!!!
Nej du skal da ikke! Man kan håbe og tro og alt det andet, men faktum er, at rigtig mange ikke svæver på en lyserød sky - og slet ikke i starten.
Jeg havde det ligesom dig, værre hvis du spurgte mig dengang, øv alt var noget møg, kunne ingen ting (som i slet ingen ting), græd konstant, havde smerter, kvalme og alt det andet, og tænkte at jeg aldrig ville overleve... bandende de skide hormoner langt væk, og nogle gange også lille uskyldige planlagte ønskebaby - så frustreret var jeg.
Desværre for mig, så endte det ikke ved de 12 uger, og i disse dage render jeg rundt med mange smerter og blødning OG den kæmpe udfordring at skulle acceptere at jeg nok skal fortsætte sådan her resten af graviditeten. - MEN heldigvis så ender den dumme anti-overskuds periode jo for de fleste ved 12 uger, og det håber jeg også det gør for dig!
Men herhjemme har jeg bestemt haft en masse tanker og skyldfølelse om hvordan jeg "er som gravid", for burde jeg ikke det ene og det andet... Men det kan jeg bare ikke, og må nu nyde de få øjeblikke hvor jeg ingen smerter har, og hvor jeg har overskud til at glæde mig i min graviditet.
Og jo, det er røv og nøgler at læse/høre om andre der bare sejler igennem med overskud på størrelse med rundetårn (har selv gravide veninder der er fuldstændig ligesom din m yoga og det hele), men råb og skrig og vær irriteret på dem (hjemme fra egen stue i pyjamas that is), og se frem til at det forhåbentlig snart er dig der ligger på yoga måtten.
Argh, måske kom dette til at handle om mig i stedet for dig, det var ikke meningen. - jeg ville egentlig bare sige at du er ikke alene, og jo, graviditet er ikke altid en dans på roser.
Knus herfra
