Bearbejde psykisk vold

Hejsa, 

Sagen er den at jeg for en tre år siden kom ud af et forhold med manipulation og psykisk vold. Jeg har et barn med min x. Jeg fik lagt forholdet bag mig, nok bildt mig selv ind jeg havde bearbejdet det, og så var det fremad med livet. 

I dag er jeg i et sandt og velfungerende parforhold med ligeværdighed, omsorg og respekt. Jeg er utrolig stolt over ikke at have fortsat mønstret med samme type mand som min x. Jeg er oprigtigt lykkelig med min kæreste og det liv vi har. 

Problemet er bare at jeg nu er gravid med vores første fælles barn. Eller, dét er ikke problemet, for jeg er utrolig lykkelig. Men af en eller anden grund har den her graviditet udløst en masse.. Ved ikke om man kan kalde det flashbacks? Fortiden har ligesom indhentet mig og fylder meget. Jeg får nedbrud hvor jeg græder ulykkeligt, fordi jeg mindes den fortid der var. Måske fordi jeg først for alvor indså min x's sande natur, da jeg blev gravid. 

Det er bare som om, at det hele popper op igen, og min kæreste vil så gerne hjælpe mig, men jeg ved ikke hvordan. Jeg ved ikke hvorfor det skal fylde på et tidspunkt i livet hvor jeg har det godt. Jeg har ligesom denne irrationelle angst for det skal ske igen, hvilket ingen mening giver, når min nuværende kæreste ikke en gang er antydningen af min x. 

Hvad skal jeg gøre? Er det normalt jeg ikke er kommet videre her 3 år efter? 

Det er helt normalt - specielt når du ikke har fået bearbejdet hvad der skete, men "bare" har lagt det bag dig   

Jeg står selv i en lignende situation, fik dog heldigvis ikke barn med min eks, men er ude af et dårligt forhold og er gravid igen. Jeg ved jeg ikke har fået bearbejdet mine traumer derfra, først fordi min økonomi ikke var der til det, og derefter fordi at kort efter min nye kæreste og jeg fandt sammen skete der flere traumatiske ting i hans liv, og det har ligesom drejet sig om at få ham op igen... Men hans traumer sidder og så i mig, da jeg var ved hans side mens tingene skete, så nu er jeg dobbelt op presset 

Du skal, ligesom jeg, have fat i en psykolog 

Super normalt! 

Når vi bliver gravide og vores krop indstiller sig hormonelt, fysisk og psykisk på at blive mor (igen) så åbner dit sind sig. Det åbner sig for at være så modtagelig som muligt for at lukke dit barn helt ind i dit hjerte. Men det vil jo også sige, at vi bliver langt mere følsomme over problematikker i nutiden - men også traumer fra fortiden. Du har været gravid før, og din krop og dit sind søger ro ved at sammenligne din nuværende graviditet med din tidligere graviditet. Desværre, i dit tilfælde, så er det ikke nødvendigvis altid roen du så føler, fordi det var en kaotisk graviditet. Det er dog yderst naturligt at du reagere sådan ! Men fordi du ikke kan ''flygte'' fra din graviditet så er det her måske også en mulighed for at 'face' din historie med din eks. Giver det mening? Du kan give dig selv muligheden for at genstarte det og for alvor føle lykken ved det at være gravid i stabilitet. Sæt dig ned og mærk efter, bliv ikke bange når du mærker følelserne rulle over dig. 

Stort tillykke med graviditeten ! Hvor er det fedt du har fundet manden i dit liv.