Hej 
Jeg tabte mig 10 kg. fra 2 år tilbage fra de der 68 kg til 58 kg. I den forbindelse lærte jeg utrolig meget om kost, kcal osv.
Jeg er lykkelig gravid med min første (der er 1 baby) og er 20+5 i dag. Jeg har selvfølglig spist hvad jeg skal, ingen kur eller lign. men undrer mig over min vægt. Har taget lige så stille på, men pludselig i de sidste 3 uger har jeg taget næsten 1 kg. På om ugen og jeg spiser altså den samme mængde som i de andre uger, så forstår det ikke rigtigt.
er det ikke alt for tidligt at tage så meget på? Har nu taget de der 5,3 kg. på i alt i hele graviditeten..
Karens svar
Hej med dig
Hvis man er normalvægtig er det mest normalt at tage 10-15 kg på i graviditeten. Hvis man er overvægtig, skal man tage mindre på og hvis man er undervægtig, skal man tage mere på.
Man tager som regel på i ryg i graviditeten. Nogle kan endda tabe sig først i graviditeten, grundet kvalme og opkast. Det er i langt de fleste tilfælde helt normalt.
Hvis du har spist, som du plejer her hen over de sidste uger, skyldes din vægtøgning højst sandsynligt vand i kroppen. Vand i kroppen er ufarligt og også normalt i graviditeten.
I gamle dage koblede man vand i kroppen med svangerskabsforgiftining. Det har dog vist sig at gravide kan have en bragende svangerskabsforgiftning uden den mindste smule vand i kroppen, ligesom de kan have en masse vand i kroppen uden at have svangerskabsforgiftning.
Hvis vandet i kroppen ikke generer dig, behøves du ikke at gøre noget ved det. Hvis du er generet af det: snurren i fingrene, uro eller spændte ben, kan du forsøge dig med venepumpeøvelser, få dyrket lidt motion (kredsløbsmotion) og sørg for at drikke rigeligt.
Med andre ord: Dit forløb lyder normalt ud fra det, du beskriver.
Læs mere om vand i kroppen og vægtøgning i gravid-app'en: Min Graviditet – skrevet af en jordemoder!
Venlig hilsen
Karen Bøhrnsen
Jordemoder, IBCLC og ammekonsulent
like facebook.com/jordemoder.net
Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.
Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net