Vores datter er knap 1 år og 10 måneder.
Hun fik i februar dræn i ørene da hun på det tidspunkt ingen sprog havde.
Hun har nu et okay sprog efter alderen.
Når hun er hjemme snakker hun i et væk. Hvilket er fantastisk.
Men når vi afleverer hende i vuggestue virker det som om hun har bestemt at hun ikke vil snakke med pædagogerne. Hun snakker fint når vi er der. Men lige så snart vi går siger hun ikke noget. Hun svarer ikke når pædagogerne spørger om hun vil have mere mad. (Dette gør hun hjemme).
Hun begynder først at snakke når vi kommer igen.
Pædagogerne siger at hun fint opsøger de andre børn og vil gerne lege med de andre.
De fortæller at hun virker tryk. Hun er ikke ked når vi går. Og kan også blive sur fordi hun ikke vil hjem.
Hjemme er hun rigtig god til at øve i at tage tøj af og på. Ikke noget vi har opfordret til. Men noget de øver i vuggestuen som vi slf bakker op omkring.
Men samtidig fortæller vuggestuen også at hun ikke øver hos dem men bare sidder og observeret de andre børn.
Det er meget sproget vi er bekymret over. Hvorfor vil hun ikke snakke med pædagogerne. Og hvad kan vi gøre for at hjælpe hende.
Bruger hun bare dagen på at observere så sproget til dem kommer stille og roligt.
Hun har fået i vuggestuen siden januar i år.
Før dette gik hun i en lille privat vuggestue det desværre måtte lukke og hun flytte i en anden vuggestue. Vi forældre er trygge ved hendes nuværende vuggestue da hendes 2 brødre også har gået der. Så vi kender personalet.
Lisbeths svar
Hej !
Forstår godt jeres bekymring omkring sproget.Ðet gode er hun snakker hjemme, leger med de andre børn og trives.
Der er sket meget de sidste tre måneder.Ny institution,dræn i ørerne og den omvæltning det at kunne høre er.
Som du selv er inde på observerer hun både sprog og andre aktiviteter.Mon hun samler mod til at åbne munden?
Jeg tror det kommer lige pludseligt når hun er tryg nok.
Mon der er en yndlingspædagog som stille og roligt kan hjælpe hende igang.Personalet skal mere på banen.
Sanglege må været et godt redskab.
Hvis der ikke sker en fremgang inden for den næste måned, vil en talepægog nok være en god ide.
Held og lykke med det hele.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk