Jeg tænker også, at følelserne ikke er afstemme og der nok er tale om umodne følelser.
1. Når man er voksen, kan man ikke forvente at blive trøstet! - det kan man ikke, fordi trøst kræver, at den anden part er villig til at gå på kompromis med sine egne følelser, hvis de ikke er enig i tolkningen af situationen. (Det er kun børn, der kan "kræve" dette)
2. Man skal som udgangspunkt stille sig selv spørgsmålet "kan jeg leve med den uret og selv komme videre uden at få min partners hjælp?"
Kan man det, så er det ens eget ansvar at få styr på følelser og komme videre.
3. Det er SELVFØLGELIG normal pli at sige undskyld, trøste (om man vil) osv, hvis man gerne vil have en hurtigere forsoning som den modstående part. Men igen, Det kræver at modstående part går på kompromis.
4. For at forholdet skal være robust og jævnbyrdigt, så kræver det selvfølgelig, at begge går på kompromis og tilkendegiver, at de undskylder og vil hinanden det godt!
Jeg synes også det lyder til, at TS den nævnte situation, var ude fra rækkevidde. Også kan jeg godt forstå, at kæresten falder i staver ved tv.der må ligge noget mere bag. For normalt siger man. Jo bare "hallo, ser du tv"? Også er den potte ude og giver ikke anledning til, at et debatforum skal verificere følelsen af svigt i en diskussion.
Dog vil jeg så lige påpege, at TS kæreste ikke ligefrem lyder til at gå på kompromis den anden vej selv! Og det fungerer jo heller ikke. TS er reflekteret om følelserne, hvor kæresten virker meget rationel.
