Min far føler sig svigtet- skal jeg blande mig?

ja som overskriften lyder så føler min far at min søster er begyndt at tage afstand til ham og udelukke ham fra hende og familiens liv.

Store begivenheder får han ikke afvide. Og da min søsters datter blev indlagt for kort tid siden fik min far det først afvide længe efter til trods for at han er meget tæt med datteren og bor 5 fra sygehuset. Førhen ville dette være blevet ringet om med det samme.. 

Det er mange små og større ting der gør han nu føler sådan og desværre føler jeg det samme. Jeg er også blevet udelukket fra deres liv.. 

Det skal lige siges at min far ikke er min søsters rigtige far. Men han har altid været som en far og hun siger selv til andre at hun kun har en far og det er min far men efter vores mor døde for snart 4 år siden er hun bare blevet mere og mere fjern fra ham. 

Det sidste skete her til aften. Min søster og familie skal snart flytte (1 maj) hvilket vi fik afvide for ca 14 dage siden( de flytter meget langt væk- mindst 2 timer i bil) Men nu har de åbenbart fået nøglen og er i lejligheden hele weekenden. Min far finder ud af det ved et tilfælde da vi plejer at være sammen i denne weekend men hører intet fra dem selvom vi altid plejer at ringe hvis vi ikke kommer. 

min far er nu mega såret og mener de vil skide ham et stykke. Han vil sige det til dem. Men min far er ikke god til at formulere sig så jeg frygter han vil gøre det værre..

men bør jeg blande mig?

overvejede at ringe og tale med min søster og pænt spørge om der var noget galt og at far er såret men jeg kan simpelhent ikke finde ud af om jeg bør blande mig. Har virkelig brug for jeres råd her 

Anonym skriver:

ja som overskriften lyder så føler min far at min søster er begyndt at tage afstand til ham og udelukke ham fra hende og familiens liv.

Store begivenheder får han ikke afvide. Og da min søsters datter blev indlagt for kort tid siden fik min far det først afvide længe efter til trods for at han er meget tæt med datteren og bor 5 fra sygehuset. Førhen ville dette være blevet ringet om med det samme.. 

Det er mange små og større ting der gør han nu føler sådan og desværre føler jeg det samme. Jeg er også blevet udelukket fra deres liv.. 

Det skal lige siges at min far ikke er min søsters rigtige far. Men han har altid været som en far og hun siger selv til andre at hun kun har en far og det er min far men efter vores mor døde for snart 4 år siden er hun bare blevet mere og mere fjern fra ham. 

Det sidste skete her til aften. Min søster og familie skal snart flytte (1 maj) hvilket vi fik afvide for ca 14 dage siden( de flytter meget langt væk- mindst 2 timer i bil) Men nu har de åbenbart fået nøglen og er i lejligheden hele weekenden. Min far finder ud af det ved et tilfælde da vi plejer at være sammen i denne weekend men hører intet fra dem selvom vi altid plejer at ringe hvis vi ikke kommer. 

 

min far er nu mega såret og mener de vil skide ham et stykke. Han vil sige det til dem. Men min far er ikke god til at formulere sig så jeg frygter han vil gøre det værre..

 

men bør jeg blande mig?

overvejede at ringe og tale med min søster og pænt spørge om der var noget galt og at far er såret men jeg kan simpelhent ikke finde ud af om jeg bør blande mig. Har virkelig brug for jeres råd her 

Jeg forstår dig så godt - også tilskyndelsen til at blande dig. Jeg har oplevet noget meget tilsvarende bare med min stedsøster og min mor, siden min stedfar døde, og det gør så ondt at se. Jeg blev frarådet at tale med min stedsøster om det, og det, tror jeg, var meget godt. Jeg er bange for, jeg kunne have gjort ondt værre ved at tale min mors sag - at der ville komme ting op til overfladen om forskelle på "mine og dine børn", måske gammelt nag og sårede følelser fra begge sider, for NOGET må vel ligge og rumstere, når et "barn", også et voksent, lægger pludselig distance til en (sted)forælder. Og skal det for en dag, så tror jeg, det skal ske direkte mellem parterne og ikke foranlediget af "det ægte barn", som føler med forælderen og vil beskytte ham/hende. Det kan blive meget kompliceret. 

Meget afhænger selvfølgelig af din og din søsters forhold og fortrolighed. Men ville du kunne bære det og holde hovedet koldt, hvis fx din søster havde ubehagelige ting at sige om din far? 

Her faldt tingene langsomt til ro af sig selv, men det er aldrig blevet helt det samme mellem min stedsøster og min mor. Jeg tænker, at det må blive min mors afgørelse, om der skal tales højt om det på et tidspunkt, ikke min. 

Når forældre (eller stedforældre) dør, sætter det ofte uventede tanker og følelser i gang, og måske har din søster alligevel nogle gamle ting i klemme, som hun nu reagerer på på sin tilsyneladende hjerteløse måde. Spørgsmålet er, om din far - og du - kan håndtere at få evt. ubehagelige "sandheder" at vide? Jeg går egentlig ind for åbenhed, men det må i sidste ende være din fars afgørelse, om der skal åbnes eller ej, og det skal nok ikke ske uden om ham. 

ja som overskriften lyder så føler min far at min søster er begyndt at tage afstand til ham og udelukke ham fra hende og familiens liv.

Store begivenheder får han ikke afvide. Og da min søsters datter blev indlagt for kort tid siden fik min far det først afvide længe efter til trods for at han er meget tæt med datteren og bor 5 fra sygehuset. Førhen ville dette være blevet ringet om med det samme.. 

Det er mange små og større ting der gør han nu føler sådan og desværre føler jeg det samme. Jeg er også blevet udelukket fra deres liv.. 

Det skal lige siges at min far ikke er min søsters rigtige far. Men han har altid været som en far og hun siger selv til andre at hun kun har en far og det er min far men efter vores mor døde for snart 4 år siden er hun bare blevet mere og mere fjern fra ham. 

Det sidste skete her til aften. Min søster og familie skal snart flytte (1 maj) hvilket vi fik afvide for ca 14 dage siden( de flytter meget langt væk- mindst 2 timer i bil) Men nu har de åbenbart fået nøglen og er i lejligheden hele weekenden. Min far finder ud af det ved et tilfælde da vi plejer at være sammen i denne weekend men hører intet fra dem selvom vi altid plejer at ringe hvis vi ikke kommer. 

 

min far er nu mega såret og mener de vil skide ham et stykke. Han vil sige det til dem. Men min far er ikke god til at formulere sig så jeg frygter han vil gøre det værre..

 

men bør jeg blande mig?

overvejede at ringe og tale med min søster og pænt spørge om der var noget galt og at far er såret men jeg kan simpelhent ikke finde ud af om jeg bør blande mig. Har virkelig brug for jeres råd her 

Havde det været situationen i vores familie, havde jeg taget snakken med min søster, og evt forberedt hende på hvad der lige foregik. Det er ikke sikkert hun tænker over det. Men tror det kommer snart på hvordan man er som familie. Jeg ser det ikke som at du blander sig, men faktisk bare hjælper din far, og så måske din søster. Så jeg ser intet galt i det. Det er da heller ikke sjovt at se sin far være såret, og så bare stå og se på. Du behøver ikke at skulle forsvare din far, men bare gøre hende opmærksom på han er lidt ked af det, og ikke føler han er en del af hendes liv. Det behøver ikke at tage en dårlig drejning, fordi du tager snakken med hende. 

Hvis han vil være sikker på aldrig at se dem igen, så skal han nok ikke sige de kan skide ham et stykke. Undskyld hvis jeg misforstod den del, men han kommer ikke langt med at være aggresiv eller andet.

Det gør ingen af jer. Jeg synes det er et job for dig at sige til hende hun lukker jer alle ude, for hvis hun også er begyndt at gøre det med dig, som er hendes søster, så er der noget galt. Sig at du altså gerne vil høre den slags fra hende.

Jeg tror din søster har sine grunde til at gøre og reagere som hun gør. Hvis I har et tæt forhold, kan du jo godt spørge, om der er noget i vejen, siden (det føles som om at) hun trækker sig fra jer andre. Hvis du ikke er villig til at lytte upartisk til hendes svar, så skal du ikke spørge hende. Det kan jo godt være at der er grunde til at hun fx ikke synes at din far er så fantastisk, som du synes. Hendes følelser er lige så legitime som dine. Hvis du tager en snak med hende og bruger alt tiden på at tage din fars parti og skyde alt skylden på hende, så gør du kun en dårlig situation værre. Hvis hun ikke ønsker et (tæt) forhold til din far, så er der ikke nogen, der kan tvinge hende til det. Hvis kontakten (lige nu) er vigtigst for jer, så er det også jeres initiativ og jer, der skal ringe, invitere og så videre. Når hun så er klar til mere, så skal hun nok sige til, og hvis I bliver trætte af envejskommunikation, så må I jo lade kontakten ligge.

Jeg har ikke noget synderligt forhold til min søster, og jeg ville blande mig helt uden om, hvis der var en eller anden konflikt mellem hende og min far. Det er ikke min opgave at fixe andres forhold, og det er heller ikke noget jeg kan. Jeg kan kun arbejde på mine egne, så du burde hellere fokusere på dit og din fars forhold og eventuelt dit og din søsters i stedet for at bruge en masse energi på hvad din søster og din far måske har eller har indbyrdes. Hvis din far vil have et tættere forhold til din søster, så må han selv snakke med hende.

jeg syntes ikke du skal tage din fars kamp, men derimod tale med ham om hvad han skal sige til din søster. Jeg tænker at han savner din søster, og det kan jeg egentlig god forstå, hvis han plejer at være en del af deres liv. Hvis han siger det istedet for at de skal skide ham et stykke, vil din søster nok være mere åben for en samtale om hvad der foregår. 

Min far er ikke min storesøsters far, men hun har aldrig haft en anden far, og jeg tror også han ville blive såret, hvis det samme skete. 

Så syntes jeg kun at at du skal tale med din søster om jeres forhold, og det lyder lidt som om at hun også udelukker dig lidt? Den snak skal du tage, hvis har lyst til den. Men din fars "kamp" er hans egen.

Faktisk har jeg lige haft en konflikt med min mor, hvor min lillesøster tale hendes sag, og jeg sagde til hende, at det var jeg ikke interesseret i, hvis min ville noget kunne hun selv ringe til mig.  

Nej du skal ikke blande dig du skal sige til din far han må tage en snak med din søster længere er den ikke og kan være de har behov fra familien sådan er det nogle gange men hvis du vil have mere kontakt med din søster kan du snakke med hende om det det andet skal din far gøre 

Bananaalice skriver:

Hvis han vil være sikker på aldrig at se dem igen, så skal han nok ikke sige de kan skide ham et stykke. Undskyld hvis jeg misforstod den del, men han kommer ikke langt med at være aggresiv eller andet.

Det gør ingen af jer. Jeg synes det er et job for dig at sige til hende hun lukker jer alle ude, for hvis hun også er begyndt at gøre det med dig, som er hendes søster, så er der noget galt. Sig at du altså gerne vil høre den slags fra hende.

Det er heller ikke det, der står - han mener, at de vil skide ham et stykke. I min opfattelse den sårede, ikke så velformulerede knudemands ord for, at de åbenbart er inderligt ligeglade med ham. Stor forskel betydningsmæssigt - og nej, det skal han måske ikke formulere sådan for dem, omend en datter, der kender sin (sted)far forhåbentlig godt vil kunne oversætte det til "Vi har såret ham". Men selvfølgelig - er velviljen fra hendes side ikke til stede, kan det være benzin på bålet, om han formulerer sig unuanceret. 

Min far vil ikke sige til dem at de vil skide ham et stykke overhoved, men jeg er bange for at han ikke kan formulere sig så pænt som han bær og derfor søgte jeg råd omkring jeg skulle tage snakken da jeg vil kunne sige det pænere og lytte pænere. 

Jeg vil ikke tages hans parti over for min søster men måske høre om der var noget galt for det var det jeg søgte råd til.. 

men jeg takker for jeres svar. I har givet mig noget at tænke over.. 

Anonym skriver:

ja som overskriften lyder så føler min far at min søster er begyndt at tage afstand til ham og udelukke ham fra hende og familiens liv.

Store begivenheder får han ikke afvide. Og da min søsters datter blev indlagt for kort tid siden fik min far det først afvide længe efter til trods for at han er meget tæt med datteren og bor 5 fra sygehuset. Førhen ville dette være blevet ringet om med det samme.. 

Det er mange små og større ting der gør han nu føler sådan og desværre føler jeg det samme. Jeg er også blevet udelukket fra deres liv.. 

Det skal lige siges at min far ikke er min søsters rigtige far. Men han har altid været som en far og hun siger selv til andre at hun kun har en far og det er min far men efter vores mor døde for snart 4 år siden er hun bare blevet mere og mere fjern fra ham. 

Det sidste skete her til aften. Min søster og familie skal snart flytte (1 maj) hvilket vi fik afvide for ca 14 dage siden( de flytter meget langt væk- mindst 2 timer i bil) Men nu har de åbenbart fået nøglen og er i lejligheden hele weekenden. Min far finder ud af det ved et tilfælde da vi plejer at være sammen i denne weekend men hører intet fra dem selvom vi altid plejer at ringe hvis vi ikke kommer. 

 

min far er nu mega såret og mener de vil skide ham et stykke. Han vil sige det til dem. Men min far er ikke god til at formulere sig så jeg frygter han vil gøre det værre..

 

men bør jeg blande mig?

overvejede at ringe og tale med min søster og pænt spørge om der var noget galt og at far er såret men jeg kan simpelhent ikke finde ud af om jeg bør blande mig. Har virkelig brug for jeres råd her 

Detnytter ikke at skælde ud eller tage store opgør i den situation. Din søster er et voksent menneske, som har ret til at trække sig fra sin familie, uanset hvad årsagen er. 

Hvis din fars mål er at komme tættere på din søster igen og få noget af den gamle kontakt, skal han sige to ting: at han savner hende og børnene. At hun endelig må sige til, hvis der er noget, han kan hjælpe med i forhold til at hente/passe børnene, hjælpe med flytningen eller lignende.

Med det første udsagn siger han: du og dine børn er vigtige for mig. Når I ikke er der, mangler vi jer. Med det andet siger han: jeg ved, at vores forhold er et gensidigt og jævnbyrdigt forhold, som ikke kun drejer sig om mine følelser og behov men også om dine (families) følelser og behov.