Valget om kun at få ét barn

Hej

Er der nogen herinde der har valgt at de kun vil have ét barn? Må jeg spørge hvorfor?

Jeg går meget og roder med tankerne om at jeg kun skal have ét barn. Er 21 og har en søn på 14 måneder. Det har været et hårdt forløb at være gravid og så kom han for tidligt, det har sat sine spor. Lige pt er han syg og det tager hårdt på mig. Når han er syg kører tankerne rundt i hovedet på mig hvordan jeg overhovedet kunne sætte så forsvarsløs en skabning til verdenen med alt den krig, terror og sygdom der findes. Hver gang han er syg græder jeg med ham, bogstavelig talt, det gør så ondt at se ham sådan og for hver gang ham er syg bliver jeg mere og mere overbevist om at han bliver det første og eneste barn jeg skal ha. Ikke kun for min skyld men også for hans, er bange for jeg ikke vil kunne være der lige meget for hvert barn.

Ikke for at underminere dine følelser eller noget, men synes da også bare du skal nyde ham som han er, uden at tænke på om der kan komme flere Synes ikke det er en beslutning du nødvendigivs bør tage nu, der er trods alt stadig 15-20 år i dig, før du nok ikke kan/bør få børn mere.
Når det så er sagt, forstår jeg sagtens dem der bare stopper ved en som en beslutning, netop fordi de jo nu har prøvet det, og ikke nødvendigvis har synes det var en fed oplevelse.

Anonym skriver:

Hej

Er der nogen herinde der har valgt at de kun vil have ét barn? Må jeg spørge hvorfor?

Jeg går meget og roder med tankerne om at jeg kun skal have ét barn. Er 21 og har en søn på 14 måneder. Det har været et hårdt forløb at være gravid og så kom han for tidligt, det har sat sine spor. Lige pt er han syg og det tager hårdt på mig. Når han er syg kører tankerne rundt i hovedet på mig hvordan jeg overhovedet kunne sætte så forsvarsløs en skabning til verdenen med alt den krig, terror og sygdom der findes. Hver gang han er syg græder jeg med ham, bogstavelig talt, det gør så ondt at se ham sådan og for hver gang ham er syg bliver jeg mere og mere overbevist om at han bliver det første og eneste barn jeg skal ha. Ikke kun for min skyld men også for hans, er bange for jeg ikke vil kunne være der lige meget for hvert barn.

Er der mulighed for du har en form for efterreaktion - fødselsdepression eller noget stress? 

Ellers overvejer jeg selv om det er nok med en. Men det er mere fordi min graviditet har været lidt hård, jeg er i 30'erne, og er mest bekymret for noget kan gå galt og min datter mister sin mor. Og ellers også tanken om at ruske op i en ellers velfungerende hverdag og ændre på vores lille harmoniske familie, ved at tilføje et lille menneske jeg ikke ved hvordan kommer til at være.. Men at verden er som den er, giver mig kun lyst til at lave en til, så de altid kan have hinanden..

Er der en grund til du synes beslutningen skal tages nu?  Din søn er stadig lille og især hvis han har haft en hård start kan jeg godt forstå du ikke vil have nummer to nu. Jeg ville nyde din søn og så se om du får lysten på et tidspunkt. 

Vi skal 'kun' have en, men mest på grund af min mands alder og at vi ikke har resourcerne til flere. 

Jeg tænker at du er ung og har masser af tid til at finde ud af om du skal have endnu et barn. 

Mht. at du græder med dit barn, så lyder det usundt både for dig og for dit barn. At du har betænkeligheder ved at have sat dit barn i en "ond" verden lyder også bekymrende. Jeg vil anbefale dig at tale med din sundhedsplejerske om disse tanker og det faktum at du græder når dit barn er syg. Jeg ved ikke om du har en fødselsdepression, men din sundhedsplejerske vil kunne hjælpe dig med at få styr på dine tanker, eller henvise dig til en der kan hjælpe. 

Jeg har taget den beslutning. Tænkte det allerede før jeg fik barn, fordi jeg ikke rigtigt havde et tæt forhold til min egen bror og egentlig ikke synes, at det er så interessant at passe små børn. Da jeg så havde verdens værste fødsel (synes jeg selv) og verdens længste fødselsdepression valgte jeg kun at få et barn han er så ikke født før tid, men han har særlige behov og kræver lidt ekstra, så det har været det helt rigtige kun at fokusere på ham  

Som en anden skrev, er du jo meget ung, så du kan sagtens skubbe tanken om flere børn fra dig i lang tid og så overveje det senere i dit liv. Tænker, at det er vigtigere, at børn kommer, når der er lyst og overskud i familien og ikke så meget hvilken aldersforskel, eksperter kunne anbefale at der er mellem søskende  

Jeg synes, det er rigtigt fint, at du gør dig de overvejelser nu, men som de andre skriver, så er du jo stadig ung, og dit barn er lille. Der er ingen, der siger, at du skal have barn nummer to nu. Det kan være, at du først er klar om fem år, og det er jo også ok :-)

Som de andre siger, så tænker jeg også, at du kunne have godt af at vende dine mørke tanker med en professionel. Jeg synes også, det lugter lidt af en efterfødselsreaktion af en art. Det er meget mere normalt, end man skulle tro og absolut ikke noget, man skal skamme sig over. Jeg havde også en mild reaktion, som jeg stadig arbejder lidt med.

Jeg har ikke valgt kun et barn. Jeg vil have en til. Det er dels, fordi jeg selv er enebarn, og jeg hadede det! Der er selvfølgelig masser af fordele ved at være enebarn, men jeg synes ikke, de opvejer ulemperne. Så derfor vil jeg have en mere. Men jeg er nok også gået lidt væk fra idéen om mere end to. Jeg havde egentligt altid forestillet mig, at jeg ville have tre, men jeg er så småt ved at ændre holdning. Så med mindre nummer tre kommer samtidigt med nummer to, så stopper vi nok der.

MEN! Når det så er sagt, så synes jeg, der er ufatteligt vigtigt, at man får børn, fordi man selv har lyst og overskud. Man skal ikke få børn for sine børns skyld. Så sidder du om fem-ti år og stadig ikke har lyst til flere, så skal du på ingen måde have dårlig samvittighed. Dit barn er så meget bedre tjent med en mor, der har masser af glæde og overskud, fordi hun anerkendte sine egne behov og begrænsninger.