Hvornår er man klar til FØRSTE barn?

Ja nu læser jeg mange tråde om hvornår man er klar til 2. Eller 3. Barn 

men hvad med det første, hvad gjorder at i følte jeg klar? springer man bare ud i det?

jeg har en abort bag mig med en anden mand, og jeg har længe været KLAR, som i KLAR. Har mødt manden, vi ved vi vil have et barn sammen. Men hvornår? 

Jeg har en laaang uddannelse foran mig, og jeg startede på den bevidst om at jeg skulle have et barn under uddannelsen. Jeg har længe plaget manden, men er pludselig ramt af en tvivl. Sjovt nok samtidig med at manden er begyndt at bløde op for ideen om at vi smider p pillerne i år.. jeg ved ikke om det kommer sig af at jeg syntes det er hårdt når jeg har min 8 måneder gamle Nevø sovende her, for burde jeg ikke kunne klare det inden jeg får mig eget?  

Men alligevel siger alle man først er klar klar, når baby ligger i armene og alt kommer til at føles naturligt. 

Men hvad har folks oplevelser været? Hvornår var i klar? Nogle der har født og indset de måske slet ikke var klar? 

Spørgsmålet er, om man nogensinde bliver helt klar :-) Min mand og jeg var enige om, at nu var det nu, og jeg smed pillerne. Men jeg blev stadig i tvivl fra tid til anden. Var det nu det rigtige tidspunkt? Burde vi vente til jeg havde et mere stabilt arbejde (var ansat som vikar på det tidspunkt)? Til vi havde en større lejlighed? 

Jeg tror, de fleste kommer i tvivl, især med barn nummer 1. Det er uden tvivl en stor omvæltning i ens liv. Der er ting, man er nødt at ændre i sin hverdag, og man kan være i tvivl om, man nu også bliver en god nok mor. Alt er nyt og ukendt, og selvom du kan forberede dig på meget, så bliver det aldrig helt som forventet. Både på godt og ondt :-) Men man vokser med opgaven :-)

Og andres børn er altid mere irriterende end ens egne ;-) Din tolerance er milevidt større, når det er dit eget barn, der vækker dig om natten.

Lilleguldklump skriver:

Ja nu læser jeg mange tråde om hvornår man er klar til 2. Eller 3. Barn 

men hvad med det første, hvad gjorder at i følte jeg klar? springer man bare ud i det?

jeg har en abort bag mig med en anden mand, og jeg har længe været KLAR, som i KLAR. Har mødt manden, vi ved vi vil have et barn sammen. Men hvornår? 

Jeg har en laaang uddannelse foran mig, og jeg startede på den bevidst om at jeg skulle have et barn under uddannelsen. Jeg har længe plaget manden, men er pludselig ramt af en tvivl. Sjovt nok samtidig med at manden er begyndt at bløde op for ideen om at vi smider p pillerne i år.. jeg ved ikke om det kommer sig af at jeg syntes det er hårdt når jeg har min 8 måneder gamle Nevø sovende her, for burde jeg ikke kunne klare det inden jeg får mig eget?  

 

Men alligevel siger alle man først er klar klar, når baby ligger i armene og alt kommer til at føles naturligt. 

Men hvad har folks oplevelser været? Hvornår var i klar? Nogle der har født og indset de måske slet ikke var klar? 

Jeg skulle overhovedet ikke have børn. Men så blev jeg 30 - og alt var, som det skulle være. Prøvede at opfinde undskyldninger for ikke at få børn, men på den anden side ville jeg heller ikke sidde som gammel kvinde uden at have fået bare ét barn.

Min mand var fyr og flamme, så vi prøvede - og jeg gik i chok over den positive test kort efter. Jeg blev først mor med hjertet 2 måneder efter fødslen, så lang tid tog det at bearbejde.

...........nummer 2 arbejdede vi på i 2,5 måned og jeg nåede at blive pænt utålmodig.

...........nummer 3 tog 3 uger at lave og var en impulsbeslutning.

Nå ja, og da jeg så var i 40'erne og blev ups-gravid, så tog vi da også bare den med.

- men jeg skulle altså ikke have børn sådan helt fra start