Hej
jeg er ved at gå ud af mit gode skind ... hvad gør i for at finde balancen I det at være i behandling og eller hvad gjorde i? ... frustrationen over det ikke lykkes endnu at blive gravid?
Jeg har haft 1 inseminering og 4 gange kun med hormoner, og altså styring af ægløsningen så vi har vist præcis hvornår den faldte...
vi fejler ikke noget og ingen forklaring og vi har prøvet i 2,5 år
vi har i størstedelen af del hele, kunne snakke om det, været nogenlunde afslappet og ikke gjort sex til et arbejde men været sammen lidt mere i perioden. Igår joker jeg med "vi skal lave en baby" hvilket vi har gjort før.. det gør ham usikker og han synes det hele blev opstillet!
Jeg blir sku lidt pige sur og "kvinde-skuffet" .. you know? Jeg går her og tager hormoner, pisser på pap stave, og har "jeg tror jeg er gravid" symptomer hver 3. Måned ... og så sammenligner han os med en film hvor et par boller på tid? Jeg forstår ham godt, men samtidig så slog den situation bare hårdt ...
jeg synes jo det er spild at diskutere det her med ham om hvorfor jeg blir ked af det og at han er ked af det og vi begge er frustreret og det er slet ikke det jeg ønsker ...
hvad er jeres erfaringernog oplevelser?
Hvad var eller er jeres balance?
Kram her fra og på forhånd tak 
Anmeld
Citér
