Min veninde bliver truet af sin mand

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.242 visninger
5 svar
0 synes godt om
17. april 2017

Anonym trådstarter

Hej

Hvad gør man som veninde, når man ser hvordan ens kære veninde bliver behandlet af sin mand? Han har en psykisk sygdom, rettere sagt skizofren, det ene øjeblik er han den sødeste mand på jorden, det næste øjeblik er han fanden selv.

Han kører psykisk på hende, han kører hende enormt hårdt og hvis hun ikke ordner ALT, så kan han blive meget meget vred, han er ikke dansker men kommer fra et sydeuropæisk land hvor han har været vant til at hans mor klarede hjem og børn, min veninde har så også lige et fuldtidsarbejde at klare men det tæller åbenbart ikke for noget, han selv er arbejdsløs og bruger vist mest sin tid på at se fodbold i fjernsynet.

Min veninde har igennem lang tid fortalt om deres problemer, men det er først fra 14 dage siden hun for alvor lukkede op for problemerne, jeg vidste ikke han var syg inden da, troede bare han var et dumt mandschauvinistisk røvhul, men nu viser det sig at han er meget værre.

Det er snart for meget for mig, jeg bliver jo følelsesmæssig berørt, jeg har så ondt af hende, og jeg aner ikke hvordan jeg mere skal hjælpe hende.

De har sammen to dejlige børn, han er også meget hård ved børnene, han skælder meget ud og råber højt.

Han forventer at alt skal se perfekt ud hele tiden, og f.eks. vil han have min veninde skal støvsuge hele huset 2 gange om DAGEN, før og efter arbejde.

Jeg afskyr manden så meget, jeg ved godt han er syg, men for fanden, han nægter at tage imod hjælp da han ikke selv kan se hvor syg han er, selvom der foreligger en diagnose efter en udredning, der efterhånden er gammel, og hvis min veninde siger at hun vil forlade ham hvis han ikke søger om hjælp, så får hun at vide han vil slå hende og børnene ihjel om natten.

Derfor tør hun ikke at forlade ham, hun ved at så skal hun se sig over skulderen resten af sit liv, og han er sindsyg dygtig til at true hende så hun bliver på sin plads.

Jeg vil mene manden er psykopat, han har ikke indsigt i andre menneskers følelser, og han er fuldstændig ligeglad med alle andre end sig selv.

Grunden til at hun ikke vil forlade ham og følge mit råd om at tage på krisecenter og få noget professionel rådgivning er at de er ved at gøre deres hus klar til salg, hendes plan er at hun vil vente til huset er solgt, så håber hun at hun kan få iscenesat et skænderi med manden, og kan få ham til at blive så træt af hende så han forlader hende. Den tror jeg bare ikke på, manden er besat af hende, det siger hun selv, så hvorfor skulle han forlade hende?

Siden jeg fik så klar indsigt i deres problemer har jeg både måtte fortælle min mand det hele, og min svigermor, hun er god at snakke med om alt, jeg føler på en måde at jeg har svigtet min veninde ved at fortælle om det, men sådan noget kan jeg simpelthen ikke gå med selv.

Både min mand og svigermor mente at krisecenter og professionel rådgivning er vejen frem, men det er svært når hun ikke vil.

Jeg er bekymret for hende og børnene hele tiden.

Råd mig, jeg mangler det virkelig.

 

PS: Jeg skriver som anonym da det er sikrest for både min veninde og mig selv.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

17. april 2017

Meyer

Profilbillede for Meyer

Jeg har stået i samme situation som dig. Det var super hårdt at se min dejlige vennine, forvandle sig til en fuldstændig knækket kvinde. Der slet ikke i starten kunne se hvad hendes mand gjorde ved hende. At være hende forsvar ham og hans opførsel, og så samtidige få tre børn med idioten.

Der er ikke noget at gøre man kan ikke hjælpe en som ikke vil hjælpes.

Men jeg holdt fast i hende, blev ved med at kontakte hende, selv om hun ikke gjorde det. Når hun sætte råd gav jeg hende dem. Og så gjorde jeg alt for at støtte hende da hun endelig fik taget sig sammen til at blive skilt.

 

Anmeld Citér

17. april 2017

Anonym trådstarter

Meyer skriver:

Jeg har stået i samme situation som dig. Det var super hårdt at se min dejlige vennine, forvandle sig til en fuldstændig knækket kvinde. Der slet ikke i starten kunne se hvad hendes mand gjorde ved hende. At være hende forsvar ham og hans opførsel, og så samtidige få tre børn med idioten.

Der er ikke noget at gøre man kan ikke hjælpe en som ikke vil hjælpes.

Men jeg holdt fast i hende, blev ved med at kontakte hende, selv om hun ikke gjorde det. Når hun sætte råd gav jeg hende dem. Og så gjorde jeg alt for at støtte hende da hun endelig fik taget sig sammen til at blive skilt.

 



Mange tak for dit svar

Jeg håber så inderligt at hun på et tidspunkt inden længe vil finde styrke til at forlade ham, men et hussalg herude kan godt tage tid, og det er dyrebar tid for hende, men jeg vil altid være der for hende, så håber jeg bare dette mareridt snart får ende. 

Og igen, tak for dit svar, det er faktisk lidt rart at vide at  jeg ikke er alene. 

Håber din veninde har fået et godt liv efter ham 

Anmeld Citér

17. april 2017

Meyer

Profilbillede for Meyer

Ja hun har i dag et godt liv, men vejen til det har været hårdt. Hun har i dag være skilt i tre år, efter 11 år ægteskab. Hun har en kæreste og fået fuld forældremyndighed og ex manden er endelig holdt op med at køre terror på hende. Så fremtiden ses lys ud.

Anmeld Citér

18. april 2017

Anonym trådstarter

Meyer skriver:

Ja hun har i dag et godt liv, men vejen til det har været hårdt. Hun har i dag være skilt i tre år, efter 11 år ægteskab. Hun har en kæreste og fået fuld forældremyndighed og ex manden er endelig holdt op med at køre terror på hende. Så fremtiden ses lys ud.



Det glæder mig hun har fået et godt liv, ville ønske det samme for min veninde 

Anmeld Citér

18. april 2017

Anonym trådstarter

Jeg vil være meget taknemmelig hvis der er andre der har noget at byde ind med 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.