Hej Lisbeth
Vores skønne datter på 2 år er for 3 uger siden kommet i junior seng. En nødvendighed da jeg pga graviditet ikke må løfte på hende og hun var så småt begyndt at gøre antræk til at ville kravle over. Hendes tremmeseng er en ældre model hvor siden ikke kunne pilles af. Vi har aldrig haft problemer med putning og hun har siden hun var helt spæd helst ville falde i søvn selv. Der har måske været 5 gange hvor barnevognen skulle gås med i forbindelse med et tigerspring, thats it. Vores rutiner har været de samme siden hun kom på eget værelse da hun var 4 mdr. Først aftensmad, derefter let leg og oprydning. Ud og børste tænder, sige godnat til hunden og den der ikke putter, ind og vaskes/tør numse og nattøj på. Imens har vi snakket om dagen der er gået og måske sunget en sang eller 2. Hun er blevet lagt i seng, tændt for lidt klassisk musik og far/jeg er gået ud Max 5 min. Derefter ind og sige godnat, give en tår vand og sunget godnat sang. Derefter godnat og sov godt, Hun har vinket til os og så har vi kunne gå ud. Hun har derefter ligget og sunget/snakket lidt med sig selv og så er hun stille og roligt faldet i søvn. Hun er ørebarn og i den periode hvor hun var hårdest ramt, foregik det på helt samme måde dog vågnede hun oftere om natten. Det er velbehandlet nu og drænene fungere.
Hun har aldrig kunne finde ro til at sove i vores seng og har kun i forbindelse med sygdom taget en lur i vores arme på sofaen.
Efter skiftet til junior seng er hun blevet bund ulykkelig når vi siger godnat og sov godt. Vi kan ikke engang få lov til at forlade rummet. Vi har svært ved at finde ud af hvad vi skal gøre og løsni gen har været at vi sidder hos hende til hun sover efter en time til halvanden. Vi snakker ikke men er der bare. Jeg er et såkaldt " brændt barn" og har derfor svært ved at stole på min mavefornemmelse i denne situation da jeg hurtigt får følelsen af at vi svigter hende. Vi prøvede en enkelt dag at lade hende græde men efter halvanden time hvor jeg havde gået frem og tilbage mellem stuen og hendes værelse i et forsøg på at trøste og vise at jeg var her, sætte jeg mig hos hende. Hun begynder at græde, sådan helt nede fra maven af, så snart vi siger godnat. Så metoden med at gå ind og trøste når hun bliver ked af det kan ikke bruges, da vi aldrig når at forlade rummet. Desuden er nætterne med mange opvågninger og vi må igen sidde hos hende til hun sover. Ja nogle nætter har jeg smidt mig på en madras der inde da jeg har skulle op 3 gange i timen og trøste. Er vi hos hende, sover hun okay, men ellers er det lidt noget møj. Tager vi hende med ind i vores seng sover hun ikke. Jeg er efterhånden godt brugt både i krop og sind og min graviditets krop trænger til ordentlig søvn ?? Men allermest er vi bekymret og totalt på bar bund med hvordan vi kommer videre her fra?? Hun er træt, da hun ikke får søvn nok og den hun får er afbrudt. I øjeblikket heder den ca 9/10 timers nattesøvn og 1,5 times middagslur i barnevogn.
Har du nogen gode råd??
Hilsen Jeanette
Lisbeths svar
Hej!
Hvor ærgerligt hun ikke er tryg i den nye seng.Det giver dårlig søvn for jer alle.
Jeg er ikke tilhænger af de små skal græde sig i søvn, som du selv skriver dur det ikke.Hun er utrøstelig.
jeg har et par forslag.Vend tilbage til tremmesengen og sav et par tremmer over,så hun ikke behøver kravle over.Det kan være det giver den nødvendige genkendelse og tryghed.
Når nr 2 engang skal bruge den vender i hullet mod væggen.
I skal nok bruge lidt tid på igen at finde rutinen med Putningen.
Hvis I bibeholder den store seng kan en lille sovepose være løsningen,find en pølle til at afgrænse sengen.Lav en rand rundt om hende af tæpper eller dyner.Det kan måske være med til at gøre den attraktiv.
det kan være din mand skal have nogle nætter på madrassen ved siden af hende.
Håber I genfinder hendes tryghed og lyst til at sove.
Fortsat held og lykke med hende og den lille ny.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
