Jeg føler mig som det dårligste menneske i verden

Det her indlæg er enormt svært for mig at skrive, for jeg er klar over det her er det værste man kan gøre og jeg har det simpelthen elendigt med mig selv. 

I fredags var jeg til fest. Mit barn er hos sin far, som barnet er hveranden weekend.

jeg har ikke rigtig nogle venner eller netværk her hvor jeg bor, så det var lidt af omveje og tilfældigt jeg var inviteret med, og nok mest fordi jeg føler mig ensom tog jeg altså med. Der var stoffer til festen og meget af det. Jeg har aldrig rørt det og har altid taget stort afstand til det, men alligevel blev jeg "overtalt" til at prøve. Og jeg fortryder noget som grusomt. Har ALDRIG før rørt det, hvorfor gør jeg det så nu? Hvor jeg er nogens mor. Føler mig som det dårligste menneske i verden og har grædt og grædt lige siden. Får mit barn hjem idag og føler mig ikke værdig som mor. Er bange hele tiden, for alt muligt og ingenting. Jeg kan ikke slippe den dårlige samvittighed og ved at det her er utilgiveligt og så usselt som noget kan blive. Jeg burde vide bedre og selvom jeg følte et gruppepres, så er det mit eget ansvar at sige fra og lade vær.

Jeg ved jeg aldrig gør det igen, men jeg ville ønske det aldrig var sket. Føler jeg er moralsk på afveje og at jeg ikke kan komme tilbage herfra. Jeg har ellers et godt liv med mit barn og til sommer flytter vi tilbage til min familie og venner og forstår ikke hvordan jeg kunne lade det her ske. Ved ikke helt hvad jeg vil med indlægget, ingen kan jo gøre noget og hvis i vil banke mig i hovedet er i velkomne, men det gør jeg virkelig også selv. Håber bare sådan den her følelse forsvinder snart. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, jeg er så ulykkelig og flov og ja. 

Jeg aner ikke hvordan jeg kommer videre herfra og føler ikke jeg kan tale med nogen om det for jeg kan ikke få mig selv til at fortælle det til nogen. Netop fordi jeg jo er så flov. 

Alle begår fejl, også forældre 

Hej.. Ro på, ro på... Du er ikke uværdig eller uegnet til at være mor fordi du har prøvet at tage noget.. Nu melder historien ikke noget om hvad stof der er tale om Men når du aldrig har været i det miljø før tænker jeg ikke det var de "tunge" stoffer som heroin og den slags.. Så længe du ikke er gravid eller ammer har du jo ikke skadet andet end dig selv.. Al virkning fra stoffet er ude efter et døgn - hvis du blev testet for stoffer kan man finde rester i et stykke tid efter.. Men alt efter hvilket stof der er tale om kan der være bivirkninger i et par dage bla. Angst paranoia og enormt tristhed.. Det er der det for helt Inge bliver farligt for de symptomer forsvinder hvis du tager stoffet igen og dermed kommer afhængigheden og den onde spiral.. At du har prøvet det og ved det vil du ikke igen er ikke noget du skal dunke dig selv i hovedet med.. Knus

Du gjorde det, det var virkelig dumt, du overlevede, og du har fortrudt. Jeg kan ikke se, du er kommet ud på et skråplan, for intet i dit indlæg tyder på, du vil gentage det. 

Jeg mener ikke - trods min meget negative holdning til stoffer - at det gør dig til verdens dårligste menneske. Bare lad det blive ved denne ene gang. 

En af de vigtigste evner vi skal udvikle som menneske, måske især som kvinde, er evnen til at tilgive os selv.

Vi begår alle sammen fejl. Vi træffer alle sammen dårlige valg. Vi fortryder en masse ting.

Når jeg kvajer mig, skriver jeg det på listen over alle de ting, der gør mig til menneske.

Jeg ærgrer mig. Jeg tilgiver mig selv og jeg lærer af det.

Og så er den egentlig ikke længere.

Anonym skriver:

Det her indlæg er enormt svært for mig at skrive, for jeg er klar over det her er det værste man kan gøre og jeg har det simpelthen elendigt med mig selv. 

I fredags var jeg til fest. Mit barn er hos sin far, som barnet er hveranden weekend.

jeg har ikke rigtig nogle venner eller netværk her hvor jeg bor, så det var lidt af omveje og tilfældigt jeg var inviteret med, og nok mest fordi jeg føler mig ensom tog jeg altså med. Der var stoffer til festen og meget af det. Jeg har aldrig rørt det og har altid taget stort afstand til det, men alligevel blev jeg "overtalt" til at prøve. Og jeg fortryder noget som grusomt. Har ALDRIG før rørt det, hvorfor gør jeg det så nu? Hvor jeg er nogens mor. Føler mig som det dårligste menneske i verden og har grædt og grædt lige siden. Får mit barn hjem idag og føler mig ikke værdig som mor. Er bange hele tiden, for alt muligt og ingenting. Jeg kan ikke slippe den dårlige samvittighed og ved at det her er utilgiveligt og så usselt som noget kan blive. Jeg burde vide bedre og selvom jeg følte et gruppepres, så er det mit eget ansvar at sige fra og lade vær.

Jeg ved jeg aldrig gør det igen, men jeg ville ønske det aldrig var sket. Føler jeg er moralsk på afveje og at jeg ikke kan komme tilbage herfra. Jeg har ellers et godt liv med mit barn og til sommer flytter vi tilbage til min familie og venner og forstår ikke hvordan jeg kunne lade det her ske. Ved ikke helt hvad jeg vil med indlægget, ingen kan jo gøre noget og hvis i vil banke mig i hovedet er i velkomne, men det gør jeg virkelig også selv. Håber bare sådan den her følelse forsvinder snart. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, jeg er så ulykkelig og flov og ja. 

Jeg aner ikke hvordan jeg kommer videre herfra og føler ikke jeg kan tale med nogen om det for jeg kan ikke få mig selv til at fortælle det til nogen. Netop fordi jeg jo er så flov. 

søde du.... træk vejret langsomt og stop dine negative tanker..... 

Alle mennesker begår fejl også os mødre... Det er der ikke noget galt i og det gør dig bestemt ikke til en dårlig mor... Vi lærer hele livet igennem og efter min mening var det at du valgte at prøve stoffer ikke det værste du kunne gøre var det smart? Njaaii nok ikke men hør her det har jo ikke ramt dit barn på nogen måde ds dit barn har hygget sig hos sin far og ikke ved noget sol helst...... havde du nu sidder i stuen med en flok og taget stoffer mens dit barn var hjemme så ku vi snakke om at være en dårlig mor eller ihvertfald et meget dårligt forbillede   Det er ikke tilfældet her så jeg synes du skal lade være med at dunke sig selv oveni hovedet over det.. Det får du det kun værre af

Jeg har selv i mine unge dage inden jeg fik børn taget stoffer næsten hver weekend.... I min "klike" var der også en mor til 2 børn som tog stoffer men aldrig når børnene var der.... tænkte måske ikke super godt den gang  men har egentlig aldrig tænkt hende som en dårlig mor..... måske mere at hun burde bruge sin tid mere med børnene...

Så søde dig stop din selvbebrejdelse og sig okay...m sp fik jeg da prøvet det og bekræftet at det bare ikke er mig og så nyd at din søn snart kommer hjem 

sandramor skriver:

søde du.... træk vejret langsomt og stop dine negative tanker..... 

Alle mennesker begår fejl også os mødre... Det er der ikke noget galt i og det gør dig bestemt ikke til en dårlig mor... Vi lærer hele livet igennem og efter min mening var det at du valgte at prøve stoffer ikke det værste du kunne gøre var det smart? Njaaii nok ikke men hør her det har jo ikke ramt dit barn på nogen måde ds dit barn har hygget sig hos sin far og ikke ved noget sol helst...... havde du nu sidder i stuen med en flok og taget stoffer mens dit barn var hjemme så ku vi snakke om at være en dårlig mor eller ihvertfald et meget dårligt forbillede   Det er ikke tilfældet her så jeg synes du skal lade være med at dunke sig selv oveni hovedet over det.. Det får du det kun værre af

Jeg har selv i mine unge dage inden jeg fik børn taget stoffer næsten hver weekend.... I min "klike" var der også en mor til 2 børn som tog stoffer men aldrig når børnene var der.... tænkte måske ikke super godt den gang  men har egentlig aldrig tænkt hende som en dårlig mor..... måske mere at hun burde bruge sin tid mere med børnene...

 

Så søde dig stop din selvbebrejdelse og sig okay...m sp fik jeg da prøvet det og bekræftet at det bare ikke er mig og så nyd at din søn snart kommer hjem 

Hov sorry ved jo ikke om dit barn er en dreng eller pige... 

Tusind tak for jeres søde svar og ord. Det hjælper faktisk enormt meget. Jeg har stadig enormt dårligt samvittighed og græder meget, men ved jo også godt jeg ikke kan gøre noget ved det, andet end at love mig selv det aldrig sker igen. Og det gør det ikke! Jeg er virkelig glad for det i skriver, det hjælper meget at høre i feks ikke synes jeg er en dårlig eller uværdig mor, men det er godt nok svært at slippe den følelse 

Synes tiden snegler sig afsted og ville ønske jeg kunne forsvinde. Er bare så frygtelig flov og bange. 

Men tusind tak 

Rolig 

Du har gjort noget du har fortrudt og så behøver du ikke ruge mere over det.

Kender udmærket det at gøre noget dumt både når jeg har drukket for meget og når jeg ikke har og det eneste du kan sige til dig selv er at jeg kan ikke gøre det om men den her følelse har jeg ikke lyst til at opleve igen så det husker jeg lige næste gang jeg bliver fristet. 

Og uden at forklejne stoffer og hvor slemme de er Osv Osv så kender jeg flere der ryger hash og eller tager hårde stoffer når de fester og selvfølgelig er det dumt Osv Osv men de er altså velfungerende normale forældre der bare indimellem hopper i og går skridtet videre end bare en almindelig brandert. 

Dit barn var der ikke så du har ikke skadet ham eller hende så du blev den oplevelse rigere og det var ikke dig så ved du det 

Anonym skriver:

Tusind tak for jeres søde svar og ord. Det hjælper faktisk enormt meget. Jeg har stadig enormt dårligt samvittighed og græder meget, men ved jo også godt jeg ikke kan gøre noget ved det, andet end at love mig selv det aldrig sker igen. Og det gør det ikke! Jeg er virkelig glad for det i skriver, det hjælper meget at høre i feks ikke synes jeg er en dårlig eller uværdig mor, men det er godt nok svært at slippe den følelse 

Synes tiden snegler sig afsted og ville ønske jeg kunne forsvinde. Er bare så frygtelig flov og bange. 

Men tusind tak 

Bare af ren nysgerrighed. Hvilket stof var det..?

Du skriver at du ville ønske du kunne forsvinde.. 

Umiddelbart lyder du lidt hårdere ramt end blot dårlig samvittighed. Kan det være en konsekvens af at have taget stoffet ..?

håber du får det bedre.