Er bekymret over eks og hans barn

Kort fortalt:

Min eks og jeg gik fra hinanden for 2 år siden, da jeg ønskede barn og pga andre ting. Jeg er nu i behandling og har 1 forsøg tilbage. Siden november hvor jeg havde første forsøg har jeg savnet ham og ville gerne prøve igen, men jeg sagde det ikke da jeg ønskede min baby drøm opfyldt først. Vi har snakket sammen jævnligt de 2 år om alt og hans datter.

I august sidste år fik han hans datter hjem og bo fast. Kommunen hvor datteren boede sagde hun skulle fjernes hjemmefra fra moren (Det samme blev hendes lillebror, dog med en anden far)

Det går godt med datteren og eksen, han er glad og de har en god rutine i hverdagen.

I januar får han desværre en ny kæreste inden jeg får at få sagt jeg ønsker vi skal prøve igen. Dette fortryder jeg.

Vi har snakket sammen nogle gange siden han fik ny kæreste, og nu er det det bekymrer mig. siden januar er det gået ned af bakke med hans datter. Hun er en mundfuld og hører ikke efter. Det gør hans nye kæreste bliver irriteret og derfor gør han jo endnu mere.

Det bekymrer mig rigtig meget at det går så skidt så kort tid efter. Jeg prøver at fortælle ham han skal være der for hans datter, og at hun ikke har brug for en der ikke vil hende det bedste.

Han sagde sågar han var ved at være træt af hans egen datter, og mit hjerte græder over dette. For jeg ved han siger det i afmagt.

Nu er mit dilemma så, hvad skal jeg gøre ? Jeg kunne snakke med hans søster så hun kunne snakke med ham. Men er det forkert hvis han ikke vil lytte på mig ? Jeg ved godt jeg ikke har noget at skulle have sagt når vi er ekskærester, men jeg holder så meget af ham og hans datter og der er kommet helt nye følelser efter jeg selv er begyndt på mit baby projekt.

Er det at gå bag ryggen på ham at snakke med hans søster om min bekymring ? Hans søster har somme tider datteren nogle timer.

Hjælp mig lige her.

Det er slet ikke dit bord at blande dig. Og jeg synes den er meget søgt, når du ærligt indrømmer du fortryder du ikke fik delt dine følelser, inden han mødte en ny. Selvom du snakker med ham, Kan du jo ikke kende alle detaljer af hans liv. Barnet er blevet fjernet fra sin mor, hvilket formentlig betyder, at hun har været omsorgssvigtet. Nu er hun fjernet fra mor og der er vendt op og ned på hendes liv. Jeg tænker, st det er helt normalt der kommer en efterreaktion  (Det er langt fra alle børn der reagerer prompte), samt at barnet nok er mærket af det svigt (som jeg hår ud fra der er tale om), som hun er blevet udsat for af mor.

Så er det på samme tid hårdt at stå som forældre og også bonusforældre og skulle håndtere situationen. Man kan blive så presset - og du hører nok alt det negative, fordi far har brug for at læsse af. Jeg har en bedste kammerat som jeg skriver til, hvis jeg er irriteret over min kæreste, og måske kunne man godt få indtrykket af at alt er negativt, Men det er det ikke - jeg er bare ikke god til at huske at skrive oh fortælle om de gode ting. Måske er det samme tilfældet her.

Og så giv da den nye kæreste noget snor - fuck det må være svært at komme ind og være bonusmor for et barn, som har 'mistet' sin rigtige mor, som ikke formåede at tage sig af hende.

Måske vender du regnestykket forkert. Når du antager at barnet er anderledes pga far og kæreste. Måske reagerer hun ganske forståeligt på sin situation, og måske er de voksne ganske forståeligt pressede. Du kan støtte og være der for faderen, støtte op om at han har den kæreste han nu en gang har, ellers bør du nok overveje at cutte kontakten, især hvis du stadig har følelser for ham.

Med mindre du har mistanke om at barnet omsorgssvigtes, så synes jeg du skulle prøve at sætte tingene og situationen lidt i perspektiv.

Synes du skal blande søsteren uden om det her.

Du har følelser i klemme ,og det du håber på er jo at de to går fra hinanden og så lever i lykkeligt til jeres dages ende.

Det var nok sket hvis han havde følelser for dig - Jeg synes at hvis du vitterligt er bekymret og vitterligt gerne vil gøre noget for at tingene skal køre så snakker du med faren stille og roligt .

Det er ret naturlig reaktion datteren kommer med især set i lyset af at hun jo har levet et liv med prob siden både hende og lillebror er fjernet.

Nu er hun tryg og der er kommet ro på og så kommer der en kvinde ind fra sidelinien og truer hendes lille verden.

Så ja jeg ville snakke med ham om at rumme hans datters følelser hendes behov for stabilitet og ro men ville aldrig nogen sinde begynde at lave drama ved at snakke med hans familiemedlemmer om noget du skal tage med ham. 

Anonymor skriver:

Det er slet ikke dit bord at blande dig. Og jeg synes den er meget søgt, når du ærligt indrømmer du fortryder du ikke fik delt dine følelser, inden han mødte en ny. Selvom du snakker med ham, Kan du jo ikke kende alle detaljer af hans liv. Barnet er blevet fjernet fra sin mor, hvilket formentlig betyder, at hun har været omsorgssvigtet. Nu er hun fjernet fra mor og der er vendt op og ned på hendes liv. Jeg tænker, st det er helt normalt der kommer en efterreaktion  (Det er langt fra alle børn der reagerer prompte), samt at barnet nok er mærket af det svigt (som jeg hår ud fra der er tale om), som hun er blevet udsat for af mor.

Så er det på samme tid hårdt at stå som forældre og også bonusforældre og skulle håndtere situationen. Man kan blive så presset - og du hører nok alt det negative, fordi far har brug for at læsse af. Jeg har en bedste kammerat som jeg skriver til, hvis jeg er irriteret over min kæreste, og måske kunne man godt få indtrykket af at alt er negativt, Men det er det ikke - jeg er bare ikke god til at huske at skrive oh fortælle om de gode ting. Måske er det samme tilfældet her.

Og så giv da den nye kæreste noget snor - fuck det må være svært at komme ind og være bonusmor for et barn, som har 'mistet' sin rigtige mor, som ikke formåede at tage sig af hende.

Måske vender du regnestykket forkert. Når du antager at barnet er anderledes pga far og kæreste. Måske reagerer hun ganske forståeligt på sin situation, og måske er de voksne ganske forståeligt pressede. Du kan støtte og være der for faderen, støtte op om at han har den kæreste han nu en gang har, ellers bør du nok overveje at cutte kontakten, især hvis du stadig har følelser for ham.

Med mindre du har mistanke om at barnet omsorgssvigtes, så synes jeg du skulle prøve at sætte tingene og situationen lidt i perspektiv.

Tak for jeres svar

Som der allerede er skrevet virker det enoooormt søgt at du finder fejl ved deres forhold og antyder det ikke er sundt for datteren osv - når du nu går og er småforelsket i din eks... 

skil tingene ad! Vil du være hans veninde - så vær det! Og intet andet. Aceepter at han har en kæreste og din chance er forspildt. Tal med ham om hans datter og hvad han tænker og føler og tal med ham om hvad hans datter gennemgår.   Håber da i øvrigt at han har hjælp indover, det kan ikke være nemt at få et svigtet barn hjem 

hvis du ikke kan ligge din forelskelse væk, så tror jeg DU er usund for din eks lige nu. Han står et sted hvor han er max presset, og hvis du står, mere eller mindre bevidst og skubber til hans forhold fordi du gerne vil tættere på ham, så hjælper du ham ikke. Du skaber bare flere konflikter i hovedet på ham. 

Nu hvor det ligefrem er afgjort ved "lov" og det er det jo, hvis kommunen har vurderet det, at pigen skal bo hos sin far, tænker jeg som de andre, at hun helt sikkert reagerer på svigt, men også på den omvæltning det er at flytte hjem til far og hans nye kæreste. Jeg tænker også, at det er naturligt for ham, at han synes det er hårdt. Han er ved at vænne sig til at være fuldtidsfar og det er ikke en harmonisk pige i trivsel, der er flyttet ind, men en pige, der mangler en helt masse kærlighed, omsorg og støtte. Mon ikke kommunen eller andre fagfolk allerede er klar med støtte og råd? Nu hvor situationen er som den er. 

Jeg synes desværre også, at din bekymring virker lidt søgt og pludselig opstået. Hvad er det præcis, der er markant meget anderledes end før hans nye kæreste kom til?