Frederikke80 skriver:
Min datter har meddelt at hun vil være vegetar, og det har jeg valgt at støtte hende i. Men allerede her efter få dage er jeg ved at løbe tør for ideer til aftensmad og madpakke
Så jer der er vegetarer, hvad spiser I til aftensmad? Gode råd til pålæg uden kød? Og er der noget jeg skal være opmærksom på, eksempelvis med hensyn til vitaminer når hun ikke spiser kød? Hun spiser heller ikke fisk, men mælkeprodukter, æg og ost. Hun er næsten 13 år.
Håber på lidt input 

Hvis I ikke allerede har gjort det, bør I sætte jer sammen og få læst op på, hvad hun/I skal være særligt opmærksomme på, at hun bliver dækket ind med via kosten. Det gælder bl.a. - selvfølgelig - proteiner samt D-vitamin og omega 3-fedtsyrer og jern. Der er masser af info at finde på nettet, og det er jo oplagt, at hun selv er aktiv i forhold til at sætte sig ind i det.
Vi er ikke vegetarer, men spiser ikke så ofte kød længere, og igen er nettet vores/jeres ven, når det gælder inspiration til maden. Bønner, linser, perlebyg og -spelt er næsten faste bestanddele i aftensmaden, altså udover selvfølgelig grøntsager - særligt rodfrugter og andre "tunge" af slagsen.
Til frokost brød med salat og falaffel, hummus, haydari, dolmades - og pirogger, samosa osv. osv. - vi lader os meget inspirere af udvalget hos indvandrergrønthandlerne og søger så selv opskrifterne på nettet.
Anmeld
Citér