Anonym skriver:
Hjæææælp!!
samvær med far og h*n er så ked af det, når putte tiden kommer om fredagen, ikke bare lidt ked af det, men meget h*n både hulker og græder.
hvorfor er det så svært for barnet?
Idag ville h*n havde en bamse med der duftede af mig (min parfume)
- er det normalt?
Ved godt det handler om tryghed, det skær mig bare i hjerte at h*n er så berørt over skift. 
har i nogen råd? 
Skiftet er meget svært for børn, men det er lidt svært, for barnet oplever nok samme følelser hos far, uanset om de verbalisere det eller ej, men det er i bund og grund savn. Dele børn er tvunget til at leve i et evigt savn, enten til den ene eller den anden forælder, det er hårdt for børn som jo i bund og grund ikke kan forstå hvorfor de skal tvinges til at savne altid, når de i deres hoveder bare gerne ville at mor og far var sammen og barnet derfor ikke skulle frem og tilbage. Det er et vilkår alle dele børn skal leve med. I skal som forældre lære hende at leve med det. 
Et vigtigt redskab er at du skal vise empati og forståelse evt hjælpe med at sætte ord på følelserne, men stadig ikke gå med over på barnets side, for så kan du risikere at h*n tror det er synd for ham/hende at h*n skal hjem til far, og det kan gøre hendes opførsel mere intens plus skabe en loyalitets konflikt hvis barnet pludselig tror du ikke mener h*n ikke skulle afsted derved skabe en kløft i relationen til far. Det er et puslespil med dele børn
Anmeld
Citér