1,2,3 nu bliver jeg sur :
Hey . Ja min overskrift fortæller lidt om det hele . Vi har en 6årig pige herhjemme som er utroligt skøn . Men når hun ikke vil op af badet , eller have redt hår bruger vi denne metode .. Jeg tæller til 3 og hvis du ikke kommer op af badet eller børster hår inden jeg har talt til 3 bliver jeg sur ! Og den virker skide godt . Og hun adlyder også for at sige det hårdt ! Men er der ikke en anden måde og gøre det på da jeg måske godt kan føle at det er en trussel mod hende at sige 1,2,3 nu bliver jeg sur ! Er det en dum opdragelses metode eller hvad ? Mange hilsner fra jackline !
Lindas svar
Kære Jackline
Jeg kan høre at du formår at sætte tydelige grænser og krav til din datter. Det er også fint at I har fundet en metode, som hun kender, forstår og accepterer. Det jeg hører, at du efterspørger, er at du vil virke venligere og kærligere, når du opdrager dit barn og mit svar er: Det kan du nemt regulere.
Trusler og konsekvenser
Konsekvenser BLIVER let til trusler, når vi nævner dem for vores børn. Spørgsmålet er om barnet opfatter det truende! Du kan evt. blive inspireret af følgende opsamling jeg kalder: ”Opdragelse, hvordan?”.
Livet er FULD af konsekvenser hele tiden… sådan afgøres alt i livet: Hvis jeg ikke gider arbejde – får jeg ingen penge. Hvis jeg ikke gider kigge min kæreste i øjnene - tror han ikke, at jeg elsker ham. Hvis jeg ikke samler skraldet op efter mig – så bliver andre sure og harme. Der er konsekvenser for alt i livet, og vores hjerner er gearet til at forstå sammenhænge. Derfor giver det mening, at lære børnene konsekvenserne, af det de gør.
Så der er ingen tvivl om at der SKAL være konsekvenser af det dit barn nægter at gøre eller som er upassende. Ellers er der ingen læring!
Det vi kan regulere på er advarslen i tide, tonen og konsekvensens indhold.
Jeg vil foreslå dig nedenstående ændring, så din datter bedre selv kan vælge om hun vil have den gode eller den sure mine. Ps. Metoden har jeg med stort held anvendt overfor en helt masse børn i institutioner og også mine egne to børn:
Først forbereder jeg barnet, på det der skal ske i fredstid (så barnet kan nå at omstille sig): ”Om 3 min skal du op af badet”. Når de 3 min er gået siger jeg:
- Venligt: ”Nu er de 3 min gået og du skal op af vandet”. Så venter du lidt og lader barnet rejse sig. Sker det ikke siger du nu:
- Bestemt: ”Jeg vil have, at du rejser dig nu” (husk at være specifik i dit krav). Barnet får igen et øjeblik til at gøre det du siger. Sker det ikke er det tid til:
- Konsekvens: Denne gang BURDE datteren nu være ude af badet, og hvis ikke, skal hun mærke, at det er disrespektfuldt og gør dig vred. ”Nu er det nok, kom så op af badet”. Og kommer hun ikke frivilligt, så må mor løfte! Der SKAL være konsekvens for at hun lærer det til næste gang, hvis hun ikke gør, som der bliver sagt.
Så snart denne rutine er helt på rygraden af jer begge, så ved hun præcist, hvad der vil ske, hvis hun ikke ’retter ind’. Og børn SKAL lære at rette ind, hvis de skal lære at vise respekt og samtidig lære selv at kræve respekt fra andre.
Så tak fordi du tager det alvorligt, at lære din barn respekt! Og superfint, at du mærker, at det pt er blevet lidt for vredt derhjemme og skal tilpasses.
Jeg ønsker dig og dit barn alt det bedste!
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk