Delebarn savner mor

Min søn er 6,5 år. Han bor hos sin far og ser mig hver anden weekend og i ferier. Efter vinterferien har vi og børnehaven bemærket, at han savner mig så meget. Og det er vi kede af, jeg skyper med ham og vi taler også i telefon hver dag. Men på grund af geografisk afstand (vi bor i hver sin ende af landet) er det ikke muligt, at vi ser hinanden mere. 

Er der mon nogen, der har mere erfaring med skilsmisse og triste delebørn, der kan give råd om, hvordan vi bedst støtter vores dreng. Både når han er ked af det og savner mig og når han bliver vred over at vi voksne har valgt at være skilt?

Min datter er nu ældre, men siger selv at daglig kontakt ikke har interesse til den anden forældre, da det ganske enkelt for savnet til at blusse op....

sscm skriver:

Min datter er nu ældre, men siger selv at daglig kontakt ikke har interesse til den anden forældre, da det ganske enkelt for savnet til at blusse op....

 

Okay, men så er hun meget bevidst om sine følelser og om at sætte ord på dem. Min søn ber om at ringe eller komme på Skype og så har jeg svært ved at sige nej, for jeg vil jo gerne, at han skal føle, at han altid kan komme i kontakt med mig 

Men jeg har tænkt tanken, at det måske kan være forstyrrende for ham at ringe hver dag. 

Jeg ville måske også prøve at drosle lidt ned for kontakten, så det ikke er hverdag men måske bare hver anden eller 3 - eller helt simpelt lav nogle faste dage med faste tidspunkter hvor i snakker sammen, så ved han også hvad han kan regne med. 

Og så tidspunktet for dagen er også relevant, herhjemme feks så er vi stoppet med for en stund med opkald til biomor om aftenen (fordi det altid er liiige inde de skal puttes ergo TRÆTTE børn) fordi det blev for meget for dem, de blev kede af det og en puttesitation tog lige pludselig timer. Så i stedet fungere det meget bedre at de ringer om eftermiddagen allerede, hvis de vel og mærke vil (det er primært kun når de selv henvender sig med et behov for at snakke med mor, at der bliver et opkald). Men aldrig rigtig senere end 17tiden agtig .. 

Her skal det så nævnes at deres mor heller ikke er den bedste, for det er tit samtaler a'la "Hej skatte pusse nusse gøj, ØJ du kan tro at mor hun saaaaavner jer, savner i ikke også mor, nåååår gør i det, hvor er det fint små søde prinsesser. har i det nu godt, husk jeg elsker jer rigtig meget, eeeeeelsssskeeeer diiiig møs møs" 

ikke en samtale der fungere, hvis du er 7 og gerne vil have sin mor er glad :-) hehe. Så ikke at fordi jeg tror at du gør sådan, men tænk over hvad i snakker om og sørg for at have nogle gode positive samtaler, hvis det er lige inde sengetid.