Anonym skriver:
Kære alle
Jeg er som overskriften antyder gravid (i 8.uge), men jeg kan ikke finde glæden.
Sagen er at jeg har en dejlig søn på 19 mdr - han er skøn, men det at få et barn har været en svær omvæltning for både jeg og hans far. Denne graviditet var ikke planlagt - og da jeg fortalte min kæreste om det var han nærmest i chok - på en ikke så god måde.
Vi vil gerne have at min søn skal have en søskende...men helst når han var 3-4 år gammel. Nu bliver han 2,3 år - og jeg bliver trist når jeg tænker på at skulle dele opmærksomheden allerede... Men jeg er 35 - og det sammen med at vi jo gerne vil have flere børn...det gør det ret umuligt ikke at vælge at få dette barn.
Men hverken min kæreste eller jeg er glade... Jeg er bange for om vores forhold kan holde til det. jeg er som sagt ikke færdig med "bare at kigge på" min dejlige søn. Jeg er sindssygt bange for om jeg kan finde ud af det - jeg føler mig i forvejen ikke som et naturtalent til at være mor. Og så har jeg kvalme dagen lang og det gør jo heller ikke humøret højt...
Med fare for at lyde meget selvoptaget....
...tror I glæden kommer (jeg har selvfølgelig også dårlig samvittighed over ikke at føle glæde!) - og er der nogle der kan nikke genkendende til situationen?
Tak
Et forsigtigt tillykke herfra 
Jeg har lige fået nummer 2, min ældste er 2 år og 2 mdr - så næsten samme alder som din dreng vil være. Ja, det er sgi hårdt, men efter den første uges kaos, så kommer der mere struktur på og der er masser af kærlighed til begge Hver dag starter min datter nu med at løbe ind på soveværelset for at kysse lillesøster godmorgen, og det er helt fantastisk at se! Forholdet har været hårdt prøvet med kvalme, bækkenløsning og hormoner, men vi har brugt meget tid på at tale om det og prioriteret tid med hinanden, uden barn/børn, og det har gjort en kæmpe forskel.
Gør noget ekstra for manden, lad ham se at han stadig er din nummer et, og han vil have mere overskud til at give dig mere overskud. Det kan blive en god opadgående cirkel.
Kvalmen bliver bedre, alting heler, og det kommer igen snart til at være 'normalt' igen (omendt morgener er en smule mere kaos end før). Brug tid på hinanden, bær over med hinanden, og tilgiv hinanden 
Jeg håber i snart finder glæden igen.
